Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.G. Zeuthen

Oprindelig forfatter PoHee
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

H.G. Zeuthen, Hieronymus Georg Zeuthen, 15.2.1839-6.1.1920, matematiker. Født i Grimstrup ved Varde, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). Sin første undervisning fik Z. i hjemmet ved Varde hvis religiøsitet gav ham sit præg for hele livet. Senere da faderen blev præst i Sorø kom han 1849 ind i den lærde skole der. Allerede i skoletiden havde matematikken tiltrukket sig hans interesse; herved har det ikke været uden betydning at han kunne dele denne interesse med en skolekammerat, den senere professor i matematik Julius Petersen. De gav hinanden konstruktionsopgaver og grundede i fælleskab over vinkelens tredeling. 1857 blev Z. dimitteret fra Sorø, og n.å. underkastede han sig den filosofiske prøve. Straks efter studentereksamen havde han valgt matematikken til studiefag. Hos F. A. V. Kolling fulgte han C. Ramus' lærebog i den højere matematik og fulgte desuden forelæsninger hos Chr. Jürgensen og A. Steen. Men ved siden deraf indvandt han nyt land for dansk matematik ved et indgående studium af Michael Chasles' og George Salmons arbejder. 1862 tog Z. magistergraden, og n.å. satte et rejsestipendium ham i stand til at rejse til Paris og fortsætte sine studier hos Chasles selv. Da krigen med Tyskland udbrød vendte Z. i april 1864 hjem for at aftjene sin værnepligt som officersaspirant i artilleriet. Krigen endte dog før uddannelsen var færdig. Rejsen til Paris og krigen havde afbrudt Z.s undervisningsvirksomhed, og da der hengik nogen tid inden der atter bød sig lejlighed til at genoptage denne, fik han ro til med kraft at fremme de undersøgelser vedrørende systemer af keglesnit som han under påvirkning af Chasles allerede havde påbegyndt i Paris. Resultaterne samlede han i en doktordisputats som han forsvarede i slutningen af 1865. Studiet af matematikken havde siden oprettelsen af Polyteknisk læreanstalt 1829 og den militære højskole 1830 taget et sådant opsving herhjemme, og den matematiske videnskab var i omfang vokset så stærkt, at oprettelsen af en ny lærerpost i matematik ved universitetet var blevet ønskelig. På professor Steens varme anbefaling blev Z. 1870 udnævnt til docent; 1883 blev han ekstraordinær professor og 1886 efter Steens død ordinær professor. Siden 1885 foredrog han desuden på Polyteknisk læreanstalt det almindelige kursus i den højere matematik. I disse stillinger virkede han til han tog sin afsked 1910. Selv efter den tid fortsatte han med en værdifuld videnskabelig produktion. På forskellig måde var Z. virksom i universitetets administration, fx som medlem af konsistorium og som inspector quæsturæ; han var universitetets rektor for universitetsåret 1895-96. Også på mange andre områder har han sat spor. Således var han 1871-89 redaktør af Tidsskrift for Mathematik. I det kirkelige liv tog Z. på forskellig måde virksom del; han havde således i en årrække sæde i bestyrelsen for Dansk missionsselskab og for Skt. Jakobs menighedssamfund. Han var formand i studenterhjemmets tilsynsråd og medlem af det kbh.ske kirkefonds bestyrelse. – Allerede i studietiden havde Z. offentliggjort forskellige mindre undersøgelser i Mathematisk Tidsskrift der var begyndt at udkomme 1859. Nu fulgte i årenes løb en rig videnskabelig produktion, dels i form af afhandlinger spredt i inden- og udenlandske tidsskrifter, dels i form af større værker. Hele denne produktion går vel i højst forskellige retninger inden for matematikken, men man kan dog skelne mellem to hovedretninger, karakteriserede ved ordene: antalgeometri og matematikhistorie. For begges vedkommende kan man spore påvirkningen fra Chasles, en af grundlæggerne af den antalgeometriske metode og forfatteren til Apercu historique. Disputatsen om keglesnitsystemer var det første af de antalgeometriske arbejder, en lang række udviklede senere selve metoderne, andre bragte anvendelser. Han gav først et koncentreret referat af de antalgeometriske metoder i en artikel Abzåhlende Methoden i Encyklopädie der mathematischen Wissenschaften, og senere gav han en fyldigere fremstilling af denne artikels indhold i bogen Lehrbuch der abzählenden Methoden der Geometrie, 1914. Blandt Z.s andre geometriske afhandlinger bør især nævnes hans afhandling i Mathematische Annalen VII, 1874, om fjerdegradskurvernes udseende.

Målet for Z.s matematikhistoriske undersøgelser har været at få et overblik over de matematiske tankers udviklingshistorie. Han adskiller sig herved fra den samtidige matematikhistoriker Moritz Cantor som tilstræber den størst mulige bio- og bibliografiske fuldstændighed. For med rette at kunne vurdere de metoder som hver tid har anvendt må man tålmodigt arbejde sig ind i datidens viden, tænke- og udtryksmåde. Mens Z., hvad det filologiske, biografiske og bibliografiske angår, støtter sig til andre forskere, viser han en ubetinget originalitet med hensyn til vurderingen af de forskellige tiders frembringelser. Det første større historiske arbejde var Keglesnitslceren i Oldtiden, 1885. 1893 udkom første del af Forelæsninger over Mathematikens Historie, omhandlende oldtiden og middelalderen. Anden del, der udkom 1903, behandler 1500- og 1600-tallet. I sine undersøgelser af den græske keglesnitslære i oldtiden hævdede Z. at metoden i virkeligheden var identisk med den moderne analytiske geometri, og at forskellen i formen kun hidrørte fra at oldtiden manglede den nyere tids algebra med dens matematiske tegnsprog. Herved kastedes nyt lys over vurderingen af R. Descartes' indsats. Frugten af hans sidste års studier på oldmatematikkens område var afhandlingen Hvorledes Mathematiken i Tiden fra Platon til Euklid blev rationel Videnskab, 1917. I Kultur der Gegenwart (III, I, 1912) har han skrevet Die Mathematik im Altertum und im Mittelalter. I Z.s omfattende produktion findes også en lærebog i den analytiske plangeometris begyndelsesgrunde, en elementær fremstilling af keglesnitslæren samt forelæsninger over hydrostatik og bevægelseslære og over trekantskoordinater. – I alle kredse som kom i berøring med Z. vandt han højagtelse ved sin varmtfølende og rettænkende personlighed. Hans videnskabelige virksomhed vandt stor anerkendelse både hjemme og udenlands. 1872 blev han medlem af Videnskabernes selskab, 1878-1917 var han dettes virksomme og højt skattede sekretær, og fra 1901 var han det ene medlem af dets udvalg for den internationale association af akademier. 1900 blev han korresponderende medlem af det franske akademi og var i øvrigt medlem af en række udenlandske selskaber, fx (1875) af London Mathematical Society og (1902) af Accademia de nuovi Lincei, og 1902 blev Z. ved Abelmindefesten æresdoktor ved Kristiania (Oslo) universitet.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Fredericia, Ludvig Z. (1805-74) og Magdalene H. J. Laub (1814-81). Gift 1. gang 18.12.1867 i Kbh. (Johs.) med Julie Henriette Jespersen, født 4.8.1846 i Århus, død 16.6.1876 i Kbh. (Johs.), d. af stiftsfysicus, dr.med., senere justitsråd Jacob Vilhelm J. (1805-60) og Anne Marie Kirstine Bloch (1811-74). Gift 2. gang 20.8.1879 i Ørum ved Grenå med Louise Marie Christine Jespersen, født 15.4.1842 i Århus, død 8.2.1886 i Kbh. (Jac), søster til 1. hustru. Gift 3. gang 8.11.1887 i Refsnæs med Sophie Christine Frederikke Lawaetz, født 13.12.1860 på Møltrup, død 12.11.1936 på Frbg., d. af forpagter Fridrich (Fritz) August L. (1834-72) og Christiane Amalie Petersen (1836-78). – Far til Frederik Z. (1888-1959). Bror til Frederik Z. (1837-1915).

Annonce

Udnævnelser

R. 1880. DM. 1892. K2. 1898. K1. 1910.

Ikonografi

Afbildet på tegn. Studenterforeningen flytter, 1863. Afbildet på P. S. Krøyers mal. af møde i Videnskabernes selskab, 1897 (Vidensk. selskab). Mal. af H. Vedel, 1909 (Fr.borg). Medalje af G. Jensen, 1919. Buste af V. Bissen (bl.a. Polyteknisk læreanstalt). Foto.

Bibliografi

Niels Nielsen: Matematiken i Danm. 1801-1908, 1910 144-51 (bibliografi). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1866 91-94. – J. Hjelmslev i Berl. tid. 15.2.1919. Samme i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1920 95-100. Samme i Matematisk t., 1939 A 1-10. Erik Schou i Soranerbl. III, 1920 89-91. C. Juel i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1919-20 67-77 (optr. i Matematisk t., 1920 A 2-9). Studenterne fra år 1900, 1925 47 50. A. Lomholt: Det kgl. da. vidensk.s selsk. 1742-1942 I–III, 1942-60. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Heegaard: H.G. Zeuthen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299604