Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Ramus

Oprindelig forfatter PoHee
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Ramus, 5.12.1806-5.6.1856, matematiker. Født i Nykøbing F, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). R. dimitteredes 1825 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog n.å. 2. eksamen. 1831 vandt han universitetets guldmedalje og tog 1832 magistergraden. 1831 blev han konstitueret som lærer i matematik ved Polyteknisk læreanstalt. N.å. sejrede han i konkurrencen om professoratet i matematik ved universitetet over Chr. Jürgensen og L. S. Fallesen. 1833 blev han lektor, 1834 ekstraordinær og 1850 ordinær professor i matematik ved universitetet. Han fortsatte dog med sin lærervirksomhed ved Polyteknisk læreanstalt hvor han 1838 fik fast ansættelse og blev medlem af bestyrelsen. 1834 blev han medlem af Videnskabernes selskab.

R. var en meget produktiv forfatter. Hans guldmedaljeafhandling handlede om konvergens af trigonometriske og logaritmiske rækker, hans doktordisputats om funktionslære. Foruden nogle elementære lærebøger (Trigonometrie, 1837 (3. udg. 1860); Elementær Geometrie, 1850 (2. udg. 1860); Elementær Algebra, 1855; en Lærebog i Astronomi, 1857, udgivet efter hans død) har han skrevet en række universitetslærebøger (Algebra og Functionslære, 1840; Differential- og Integralregning, 1844; Analytisk Geometrie, 1848; Analytisk Mechanik, 1852). Endvidere har han skrevet en række afhandlinger mest henhørende til analysen og kædebrøkteori. De findes i Tidsskrift for Mathematik, Vid. Selsk. Oversigter og Skrifter samt Crelles Journal. Desuden har han i Tidsskrift for Litteratur og Kritik I, 1839, skrevet en finansøkonomisk afhandling. Disse publikationer viser R. som en mand der behersker sin tids matematiske viden. Hans universitetslærebøger er så omfattende, at de mere har karakter af håndbøger. De mangler dog de for sådanne vigtige litteraturhenvisninger. De er skrevet i en meget stringent, klar og skarp, men noget tør stil. Dette hang sikkert sammen med hans karakter; han var en stuelærd, uden synderlig verdenserfaring og ukendt med skoleundervisning, meget tilbageholdende, næsten undselig. Trods dette har han haft en meget betydelig indflydelse på matematikkens fremskridt her i landet, han har fortsat den højnelse af niveauet som var begyndt med C. F. Degen 1814. Det der fremfor alt har været årsagen hertil var den karakterfasthed, hvormed han uden afslag og med stor udholdenhed forlangte den stringenteste kundskab som kunne nås. Derfor kunne hans universitetslærebøger endnu længe efter hans død være af betydning ved det danske matematikstudium. I perioden efter Adolph Steens død blev denne dog nærmest af historisk art.

For den elementære matematik har R. haft betydning ikke alene ved sine forelæsninger til anden eksamen og ved sine skolebøger, men også ved sin virksomhed som eksaminator ved artium. De ovenfor nævnte karakterejendommeligheder var bestemmende både for manglerne og fordelene ved hans virksomhed her. Hans svigtende pædagogiske forståelse viste sig bl.a. deri, at han som regel kun stillede eksamensspørgsmålet som helhed, indskrænkede sig til at slå fast, om besvarelsen var rigtig eller gal, og i øvrigt ikke søgte at få nærmere rede på eksamens-kandidatens kundskaber ved særlige spørgsmål. De skriftlige opgaver han stillede, vidnede også undertiden om manglende kendskab til, hvad man med rimelighed kunne forlange. Også skolebøgernes tørhed kan virke afskrækkende. Men hans energiske krav til eksakt fremstilling og de midler han gav til at nå dette mål ved lærebøgerne, har dog i dygtige læreres og flittige elevers hænder virket til en højnelse af matematikstudiet i Danmark.

Annonce

Familie

Forældre: amtsforvalter, kammerråd Frantz R. (1766-1807) og Margrethe Helene Hincheldey (1777-1861). Gift 17.7.1835 i Kbh. (Frue) med Sophie Louise Charlotte Fistaine, født 14.9.1814 i Odense, død 11.3.1879 i Kbh. (Frue), d. af premierløjtnant, senere major Jean (François) Abraham George F. (1781-1841) og Barbara Charlotte Baden (1791-1873).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Niels Nielsen: Matematiken i Danm. 1801-1908, 1910 107f. – Ad. Steen i Tidsskr. for matematik 3.r.IH, 1873 168 171-73. C. Hostrup: Erindr. fra min barndom og ungdom, 1891 76f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Heegaard: Christian Ramus i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296074