A. K. Erlang

A. K. Erlang, Agner Krarup Erlang, 1.1.1878-3.2.1929, matematiker. Født i Lønborg, død i Kbh., begravet Sundby kgd. Forberedt hjemme bestod E. 1892 præliminæreksamen ved Kbh.s univ. Han var derefter to år hjælpelærer ved faderens skole indtil han 16 år gammel kom til Frederiksborg gymnasium hvor han 1896 tog studentereksamen med udmærkelse. Han fik Regensen og tog 1901 skoleembedseksamen med matematik som hovedfag. For en prisopgave om Huygens løsninger af infinitesimalproblemer fik han 1904 accessit. Efter nogle år som lærer ansattes han 1908 ved Kbh.s Telefon A/S som videnskabelig medarbejder og chef for det netop oprettede laboratorium. E. skabte det teoretiske grundlag for den moderne teletrafikteori. Hans pionerindsats var sundt forankret i såvel grundvidenskaben matematik – særlig sandsynlighedsregningen – som de anvendte tekniske videnskaber. Ved sine gode teknisk dækkende formuleringer af dagligdagens problemer og sine elegante løsninger under anvendelse af sin arbejdshypotese, statistisk ligevægt, foregreb E. resultaterne af den efter hans død mere afklarede teori for stokastiske processer. Arbejdshypotesen udtrykte at det pr. tidsenhed gennemsnitlige antal ophørte ønsker skulle være lig med det gennemsnitlige antal påbegyndte ønsker for enhver trafiktilstand inden for rimeligt lange tidsintervaller. Denne antagelse blev fundamentet i alle beregningsarbejder ved dimensionering og drift af teleanlæg. Han blev initiatoren af teletrafikteorien der senere fandt anvendelse og gav inspiration langt uden for telefoniens område. Det var af stor vigtighed under telefoniens vækst i såvel abonnenttal som trafikmængde under anvendelse af en stadig mere kompleks organisation af mennesker og teknik at kunne forudberegne ventetider og optagethed for telefonopkald. Man kunne under disse forhold ikke direkte overføre indsamlede erfaringer fra fortiden til brug i nutidige og fremtidige situationer. Man havde behov for at vurdere et systems funktion endnu mens det var på tegnebrættet for at sikre sig at det kom til at virke efter hensigten – en rimelig god, men ikke for dyr service – og etablering af en sikker kontrol med eksisterende systemer og deres tilpasning til ændrede forhold.

1909 udledte E. en ventetidsformel for trafikken til én ledning. E.s B-formel for sandsynligheden for at alle ledninger i et simpelt bundt samtidig er optagne spredtes over kloden i løbet af få år efter sin fremkomst 1917. Den pionerindsats E. ydede i KTAS krævede ikke blot en stor begavelse – et geni – som E., men også et kreativt motiveret miljø. Det var E.s og telefoniens held at den administrerende direktør, Fritz Johannsen, var foregangsmand på det ledelsesmæssige område og selv havde sans for den matematiske beskrivelse af trafik (bl.a. BUSY fra 1907, et banebrydende arbejde), at selskabets.tekniske chef, J. L. W. V. Jensen, var en af Nordens mest fremragende matematikere, og at overingeniør P. V. Christensen havde sans for at udmønte teori i enkle regler til dagligt brug. Den yngre, senere overingeniør, Kai Moe der overførte L. V. Birchs grænseværdilære til trafik-dimensioneringens område bør også nævnes.

E. bevægede sig også uden for telefonien i et meget kreativt miljø, hans lærere, H. G. Zeuthen og C. Juel må her nævnes og vennen, den senere professor i statistik, H. C. Nybølle, samt gruppen omkring Studenterhjemmet. – Ved et møde 28.10.1946 i Le comité consultatif international des Communications téléphoniques a grande distance (C. C. I. F.) i Montreux knyttedes hans navn til den internationale trafikenhed – et rent tal – herefter benævnt "erlang". Benævnelsen "erlang" bruges for al trafik – ikke blot inden for telefonien – verden over. E.s sidste arbejde blev løsningen af et spændende risikoproblem: sandsynligheden for et slægtsnavns uddøen. – I tilslutning til den første internationale Congress on the Application of the Theory of Probability in Telephone Engineering and Administration 1955 i Kbh. placeredes i Telefonhuset i Borups Allé en mindetavle for E. for bidrag fra teleadministrationer og telefonfabrikker verden over. E. udgav Fircifrede Logaritme Tavler, 1910-11, der 1975 kom i 35. udgave som Matematiske tabeller.

E. levede sammen med sin søster Ingeborg E. og støttede det af hende 1916 oprettede hjem for svagtbegavede piger og en række enkeltpersoner, bl.a. for at muliggøre deres uddannelse.