J.L. Mansa

J.L. Mansa, Johan Ludvig Mansa, 17.6.1901-23.4.1989, maskiningeniør. Født på Frbg. Som søn af maskinfabrikken Atlas' tekniske leder voksede M. op i en atmosfære af teknik og maskiner. Han var først to år i lære, tog derefter adgangseksamen 1920 og blev 1925 cand.polyt. som maskiningeniør. Efter at have aftjent sin værnepligt ved ingeniørregimentet ansattes han hos Burmeister & Wain hvor han beskæftigedes med konstruktion af dieselmotorer. 1927-29 var han på studierejse i Schweiz og Tyskland. 1929 rejste han til USA, blev ingeniør ved lngersoll-Rand Co., Phillipsburg, N. J.; begge steder arbejdede han med dieselmotorer. 1932 vendte M. tilbage, blev ingeniør ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri hvor han arbejdede med dampmaskinekonstruktioner, og s.å. blev han doktor ved den tekniske højskole i Karlsruhe på Die Bestimmung der Dämpfung von Drehschwingungen einer Flugmotorkurbelwelle. Med denne usædvanligt internationalt prægede uddannelse kaldtes M. umiddelbart efter som professor i skibsmaskinteori til Norges tekniske højskole i Trondheim. Her blev han til 1941, da han efterfulgte H. Bache som professor i maskinlære ved Danmarks tekniske højskole hvor han blev en fængslende lærer for de studerende. Han fik ligeledes lejlighed til fortsat forskning i eget laboratorium; bl.a. undersøgte han forskellige typer skovlprofiler i forbindelse med en plan om dansk produktion af gasturbiner, og forestod den tids store varmemålerundersøgelse. 1950-53 var M. højskolens prorektor; 1954 foretog han et usædvanligt skifte fra universitet til industri og blev administrerende direktør for A/S Titan. 1966 fusioneredes Titan og Thrige, og antallet af direktører måtte reduceres. M. vendte tilbage til Danmarks tekniske højskole hvor han 1966-71 varetog forskellig undervisning i teknisk mekanik og maskinlære. 1967-71 var han tillige forskningsleder ved Dansk skibsteknisk forskningsinstitut.

M. blev 1942 medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber. 1951-56 var han formand for det af akademiet nedsatte traktionsudvalg hvis opgave det var at tage bestemmelse om statsbanernes fremtidige drift (diesel- eller eldrift). Man valgte dieseldrift. 1956 blev M. vicepræsident og var 1959-62 akademiets præsident. Endvidere har han været medlem af eller formand for et større antal andre udvalg o.l.: formand for indenrigsministeriets varmefordelingsmålerudvalg 1945-54, for maskiningeniørgruppen under Dansk ingeniørforening 1946-52, for Dansk brændselskontrolforening (senere Dansk kedelforening) 1949-71, for det af regeringen nedsatte råd for Danmarks kraft- og varmeforsyning 1957-61 og for Danske studenters idrætsforbund 1952-67; han var medlem af bestyrelsen for Laurits Andersens fond 1952-64, medlem af Norges tekniske videnskabsakademi fra 1958, medlem af bestyrelsen for fabrikant Otto Johannes Bruuns fond 1960-63 og for A/S Fisker og Nielsens fond 1960-71 (formand 1961-71), formand for jernindustriens forskningsudvalg fra dets oprettelse 1963 (-71). - M. har udfoldet et meget anset fagligt forfatterskab: Forelesninger over Gass- og Dieselmaskiner, 1935-38, Maskinteknisk Varmelære, 1942, Forelæsninger over Skibsmaskinanlæg ved Danmarks tekniske Højskole I, 1945 (3. udg. 1954), Maskinteknisk termodynamik, 1951, Elementær styrkelære, 1967. M. nyder stor anseelse for sin livslange, dygtige indsats på såvel det tekniske som det pædagogiske område inden for maskinteknikken.