Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thyge de Thygeson

Oprindelig forfatter HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Thyge de Thygeson, Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson, 7.4.1806-31.3.1905, klitinspektør, politiker. Thyge de Thygeson kom 1814 til Danmark, blev student fra Sorø akademi 1826 og havde blandt sine skolekammerater Carl Bagger der i Min Broders Levned skal have brugt Thyge de Thygeson som model til Halvor Thyesen. Thyge de Thygeson fortsatte ikke studierne, men uddannede sig i skovbrug og jagt og købte 1829 faderens herregård Mattrup på auktion begæret af kreditorer. Han forbedrede godset, skønt egentlig ikke landmand, solgte det 1851 og ejede fra 1854 til sin død Damgård og Henneberg ved Fredericia samt det Thygesonske fideikommis.

Sit livs hovedgerning fik han 1861 da ministeriet overdrog ham tilsynet med klitplantning. Ved klitvæsnets omordning 1867 blev han klitinspektør og ledede med initiativ og idérigdom der varede til op i hans høje alderdom, arbejdet med klitternes tilplantning og sandflugtens dæmpning. Henved fire kvadratmil af de jyske klitter beplantedes under hans ledelse. – Thyge de Thygeson var formand for den jyske kystsikringskommission 1874–84 og medlem af A/S Hedernes Beplantning 1868–77. Lokalpolitisk virkede han som medlem af Skanderborg amtsråd 1842–51, Vejle amtsråd 1856–59 og Erritsø sogneråd 1856–66. Han indvalgtes 1864 i rigsrådets landsting, mistede mandatet ved rigsrådets ophævelse 1866 og sad fra 1868 til sin død som kongevalgt medlem af 1866-grundlovens landsting. Han tilhørte højre og stod J.B.S. Estrup og Erik Skeel nær.

Annonce

Nogen fremtrædende politiker var han ikke, men deltog i udvalgsarbejde vedr. landbrug, klitplantning o.l. Skagensbanen var han talsmand for. Særlig opmærksomhed vakte det at han 22.10.190? som 97-årig trods skrøbelig helbredstilstand mødte op i landstinget for at deltage i afstemningen om salget af De dansk-vestindiske øer. Hans stemme var udslaggivende så salgstraktaten faldt. Thyge de Thygeson var fra 1893 landstingets ældste medlem og blev i sin høje alder et symbol på de kongevalgte landstingsmænds "uopløselighed" i striden mellem højre og venstre om hvorvidt en opløsning af landstinget og nyvalg også omfattede de kongevalgte medlemmer. At hans navn blev inddraget i denne strid bør ikke overskygge den overmåde store betydning han gennem niere end fire årtier havde for klitplantning og sandflugtsdæmpning. – Hofjægermester 1846. Kammerherre 1869.

Familie

Thyge de Thygeson blev født i Kristiansand, døde på Damgård ved Fredericia og er begravet i Fredericia. Forældre: stiftamtmand Niels de Thygeson (1772–1860) og Lovisa Pløen (1785–1880). Gift 29.8.1838 i København (Helligg.) med Regine Catharine Vilhelmine Feddersen, født 29.3.1817 i København (Slotsk.), død 5.12.1875 på Damgård, datter af kammerassessor, senere kabinetssekretær Josias Feddersen (1787–1841) og Viveke Birgitte Krey (1794–1867).

Udnævnelser

Ridder af Dannebrogordenen 1851. Dannebrogsmændenes hæderstegn 1861. Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen. 1871. Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen 1878.

Ikonografi

Foto. – Mindesten 1906 i klitplantagen ved Skagen og efter tegn. af H. Slott-Møller på Blåbjerg, 1907.

Bibliografi

H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 492f. A. Oppermann: Bidrag til det danske skovbrugs historie, 1889 = Tidsskr. for skovbrug X. N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 662–64. Berl.tid. 1.4.1905. Nationaltid. s.d. Politiken s.d. Ludv. Schrøder i Hedeselsk.s t.XXV, s.å. 89–93. H. G. Olrik i Soranerbl. IV, 1920 13f. Aug. F. Schmidt i Kolding folkebl. 7.9.1934.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Thyge de Thygeson i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288782