• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

W.C. Zeise

Oprindelige forfattere ERMa og SVeibel
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

W.C. Zeise, William Christopher Zeise, 15.10.1789-12.11.1847, kemiker. Født i Slagelse, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). Z. blev i sit 11. år sendt til N. D. Riegels' læseinstitut i Sorø, men da Riegels uventet døde 1802 blev Z. i stedet elev i Slagelse latinskole hvor han første gang mødte den jævnaldrende B. S. Ingemann. Z. blev imidlertid træt af skolegangen og tog 1805 til Kbh. hvor han blev lærling hos Gottfried Becker, hofapoteker. Dette varede dog kun få måneder idet han blev syg og tog hjem til Slagelse. Her studerede han på egen hånd naturvidenskaberne, især kemi, og gennemførte den omordning i faderens apotek som farmakopeen af 1805 med Antoine Laurent Lavoisiers "ny Kunstsprog", den antiflogistiske nomenclatur, fordrede. Han flyttede 1806 atter til hovedstaden for at studere kemi hos H. C. Ørsted; han kom i huset hos denne og assisterede ham ved forelæsningerne. Det blev snart indlysende for Z. at han burde indhente de forsømte skolestudier, og 1809 blev han student, privat dimitteret. Z. planlagde først at studere medicin, men gik snart helt over til kemien. For at sikre sig mulighed for en passende levevej tog han 1815 den farmaceutiske eksamen (med laudabilis) og kort tid derefter magisterkonferens i kemi. I studietiden boede Z. på Valkendorfs kollegium hvor han fik sin gamle skolekammerat Ingemann til kontubernal og bl.a. omgikkes J. H. Bredsdorff og H. F. J. Estrup. – Z. flyttede 1816 hjem til Slagelse hvor han fik indrettet et laboratorium på apoteket; her arbejdede han eksperimentelt og skrev 1817 sin på latin affattede doktordisputats "Om alkaliske Legemers Evne til at forandre de Stoffer, som er særegne for det organiske Rige".

Z. havde imidlertid ikke udsigt til nogen stilling da universitetet ikke havde nogen lærestol i kemi, og med en 1816 bevilget støtte fra Fonden ad usus publicos rejste han derfor til Göttingen i foråret 1818 sammen med Ingemann. Her arbejdede Z. hos professor Friedrich Stromeyer (opdageren af cadmium 1818) og lærte af ham analytisk kemi. Derfra rejste Z. til Paris hvor han traf adskillige danskere, bl.a. den landsforviste P. A. Heiberg, og flere berømte franske kemikere, hvis forelæsninger han hørte. Også svenskeren J. J. Berzelius mødte han nogle gange i Paris. Han kom tilbage fra sin studierejse i efteråret 1819, men udsigterne for en ansættelse inden for kemien var fortsat små. Ørsted fik nu 1820 universitetet til at leje en gård i Nørregade hvor han selv skulle have til huse. Her blev et køkken indrettet til kemisk øvelseslaboratorium og Z. udnævntes til dets forstander og lønnedes af finanskassen. 1824 flyttedes både fysik- og kemiundervisningen til en professorgård i Studiestræde hvor det kemiske laboratorium fik plads i en staldbygning, og her forblev Z. selv om han 1829 da Den polytekniske læreanstalt blev oprettet kunne have fået bedre lokaler. Z. var 1822 blevet ekstraordinær professor i kemi ved universitetet og blev 1829 knyttet til polyteknisk læreanstalt hvor han og G. Forchhammer underviste i kemi. Z. blev straks medlem af læreanstaltens bestyrelse og var det til sin død. – Z. var Kbh.s univ.s første professor i kemi, og selv om han beskæftigede sig med de forskellige kemiske discipliner må han karakteriseres som organisk kemiker. Hans videnskabelige arbejder (efter disputatsen) begyndte allerede i Nørregade. Her skal især fremhæves opdagelsen af xanthogensyren og dens salte i begyndelsen af 1820'erne. I Studiestræde fortsattes forsøgene med svovlforbindelserne, og først i 1830erne opdagede Z. en ny klasse af forbindelser, mercaptanerne. Det er organiske svovlforbindelser hvoraf mange lugter meget ilde. Det fortælles således at der engang blev gjort ivrig jagt på kattene i nærheden af Z.s kemiske laboratorium, idet der lugtede afskyeligt af katte-urin; kattene blev dræbt og man opdagede først da hvorfra lugten stammede.

Z. arbejdede også med organiske platinforbindelser som meget senere skulle få betydning for S. M. Jørgensen; en forbindelse afledt af kaliumchloroplatinat hvor et chloratom er erstattet af ethylen kaldes stadig for "Zeises salt". Inden for den tekniske kemi arbejdede Z. med destillation af tobak og med caroten. Han var en dygtig og flittig eksperimentator og for sin opdagelse af xanthogensyren fik han Videnskabernes selskabs sølvmedalje. Hans forelæsninger var imidlertid ikke morsomme, og hans artikler og lærebøger var ofte vanskelige at få mening i: "Man læser dem med samme Følelse som man kører i Slæde paa Sand" blev der sagt om dem. Han holdt forelæsninger i Selskabet til naturlærens udbredelse næsten hvert år fra selskabets stiftelse 1824 og til 1840. – Z.s helbred var ofte vaklende, især i hans senere år og han led af udpræget hypokondri. – Medlem af Videnskabernes selskab 1824.

Annonce

Familie

Forældre: apoteker Friedrich Z. (1754-1836) og Johanna Helena Hammond (1755-1831). Gift 24.2.1842 i Kbh. (Trin.) med Maren Martine Bjerring Brock, født 12.3.1806 i Kbh. (Trin.), død 13.3.1875 sst. (Frue), d. af guldsmedesvend, senere skriver ved stempelkontoret Christian B. (1776-1826) og Ulrikke Marie Nielsen (1776-1845).

Udnævnelser

R. 1836.

Ikonografi

Lille tegn. af T. C. Lubbers (Fr.borg). Mal. af F. F. Helsted (sst.).

Bibliografi

Bibliografi. Stig Veibel: Kemien i Danm. II, 1943 488-94.

Kilder. Selvbiografi i Acta solennia ved reformationsfesten, 1817 42f. W. C. Z. og J. Jac. Berzelius: Breve 1823-47, udg. Ad. Clement, 1921. Fonden ad usus publicos II–III. 1902-47.

LU. H. C. Ørsted i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl., 1848 19-30 (jfr. rettelse i Selmers nekrologiske saml. I, 1849 23-25), Archiv for pharmacie V, 1848 148-60, H. C. Ørsted: Saml. og efterl. skr. VIII, 1852 149-63 samt sammes Naturvidensk. skr., udg. Kirstine Meyer II, 1920 555-65. S. M. Jørgensen i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl., 1903 47-64. Einar Bülmann i Ingeniøren XXV, 1916 83-86 (optr. i Fysisk t. XIV, s.å. 149-59; også som særtryk m. titlen: Om den da. kemiker W. C. Z. og hans arbejders vidensk. og tekn. betydn., s.å.). M. C. Harding i Naturens verden II, 1918 176f. Samme: Selsk. for naturlærens udbredelse, 1924 49-52. Stig Veibel: Kemien i Danm. I, 1939 155-60 180-88; III, 1968 34-42. Hans H. Kjølsen: Fra Skidenstræde til H. C. Ørsted inst., 1965 63-65 75-78. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XII, 1983. K. A. Jensen i Dansk kemi 65, 1984. Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
E. Rancke-Madsen, Stig Veibel: W.C. Zeise i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299594