Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V. Storch

Oprindelig forfatter AkMil
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

V. Storch, Mathias Vilhelm Samuel Storch, 21.7.1837-1.8.1918, landbrugskemiker. Født i Køng, Fyn, død på Frbg., begravet sst. S. blev cand.polyt. 1861 med eksamen i anvendt naturvidenskab og var derefter kemiker ved kryolitsodafabrikken Øresund indtil han indkaldtes under krigen 1864. Som løjtnant ved artilleriet havde han kommandoen over skanse 3 på Dybbøl og blev taget til fange 18.4.1865–82 var han ansat ved V. Steins kemiske laboratorium hvor han især arbejdede med landbrugskemiske undersøgelser, og han skrev i disse år talrige artikler navnlig i Ugeskrift for Landmænd og i E. Møller-Holsts Landbrugs-Ordbog om emner vedrørende jordbundskemi, gødskning, fodring og mejerikemi. 1872 henledte han på grundlag af et tysk forsøg opmærksomheden på centrifugalkraftens anvendelighed ved flødeafsætningen og gav herved stødet til at danske fabrikanter tog det arbejde op der 1878 førte til opfindelsen af mælkecentrifugen. Midt i 70erne havde N. J. Fjord begyndt undersøgelser over de forskellige systemer for flødeafsætning, og han søgte hertil kemisk assistance hos S. Med centrifugeforsøgene fra 1878 forøgedes virksomheden stærkt, og da forsøgslaboratoriet (Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles laboratorium for landøkonomiske forsøg) under Fjords ledelse oprettedes 1882 blev S. leder af den kemiske afdeling. Der var hermed indledt et samarbejde af største betydning for dansk mejeribrugs udvikling med en indsats fra S.s side der stiller hans navn ved siden af Th. Segelckes og Fjords.

S. var en grundig og selvstændig forsker og et meget beskedent menneske. Han arbejdede helst i stilfærdig tilbagetrukkenhed, men hans videnskabelige præstationer og hans resultaters store værdi for praksis gjorde hans navn internationalt kendl. Hans undersøgelser publiceredes i forsøgslaboratoriets beretninger, og de omhandlede i 80erne særlig mælken fra køer med yverbetændelse og yvertuberkulose samt skummetmælkens anvendelse til ostefremstilling, men 1890 fremkom som 18. beretning hans hovedarbejde Nogle Undersøgelser over Flødens Syrning der fremkaldte en gennemgribende forbedring af smørfremstillingens teknik og muliggjorde det danske smørs fine og ensartede kvalitet. Han undersøgte årsagerne til de talrigt forekommende smørfejl og påviste at de for en væsentlig del kunne undgås ved rendyrkning af mælkesyrebakterier til brug ved flødens syrning. Allerede n.å. begyndte private virksomheder en efterhånden fabrik smæssig fremstilling af bakteriekulturer der som syrevækkere forhandledes til mejerierne. Efter S.s død offentliggjordes hans Fortsatte Undersøgelser over Fremstillingen af Syrevækkere (102. beretning, 1919), der omhandler smørkvalitetens forbedring ved renkultur af andre bakterier end mælkesyrebakterier. 1897 meddelte han i 36. beretning resultaterne af en omfattende og mangeårig undersøgelse over konsistensfejl hos smørret, og 1898, efter at tuberkuloseloven s.å. havde påbudt pasteurisering af mælken, udsendte han en beretning (nr. 40) om En kemisk Prøve til at afgjøre, om Mælk eller Fløde har været opvarmet til mindst 80 Gr. C. eller ikke. Kontroller) med pasteuriseringen blev overdraget S. og muliggjort ved "S.s prøve" der blev af stor værdi for tuberkulosebekæmpelsen også uden for Danmark. I forbindelse med sin virksomhed som kemiker og bakteriolog gav han også bidrag til udviklingen af mikrofotograferingens teknik. S. udnævntes 1892 til professor ved landbohøjskolen uden undervisningspligt. Han var medlem af statens planteavlsudvalg fra 1912, æresmedlem af det islandske oldsagsselskab i Reykjavik og medlem af Kungl. lantbruksakademien i Stockholm.

Familie

Forældre: sognepræst, senere konsistorialråd Christian S. (1780–1870) og Karen Mathilde Gøtzsche (1806–83). Gift 31.5.1882 på Frbg. med Petra Bang, født 16.5.1857 i Ak-kerup, Hårby sg., død 5.8.1946 i Gentofte (Maglegård), d. af sognepræst i Hårby Laurits Peter B. (1802–65) og Sara Christine Gøtzsche (1816–1900).

Annonce

Udnævnelser

R. 1888. DM. 1898. K2. 1908.

Ikonografi

Buste af E. Utzon-Frank, 1910 (landbohøjskolen; Otto Mønsteds marg.fabrik, Southall). Træsnit. Foto.

Bibliografi

Carl Christensen: Den danske botaniks hist. II, 1924–26 418–20 (bibliografi). – Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1900 1044. Fr. Weis i Tidsskr. for landøkonomi, 1907 441–53. A. P. Hansen sst. 1918 401–04. Ugeskr. for landmænd, 1907 432f; LXII, 1917 41 lf. Mælkeritid. XX, 1907 573f; XXXI, 1918 529f; L, 1937 682–83. S. Orla-Jensen i Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858–1908, 1908 481–86 580f. Vort landbrug XXXVI, 1917 333f. A. P. Hansen sst. XXXVII, 1918 375f. Nationaltid. 20.7.1917. Danske mejerier, ved G. Ellbrecht IV, 1918 317f. Berl. tid. 2.8.1918. Fyns stifts landbrugstid. XII, s.å. 325f. Emil Konradi i Andelsbl. XIX, s.å. 572f. A. Axelsen Drejer i Det danske landbrugs hist., udg. K. Hansen IV, 1925–33 især 362. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel Milthers: V. Storch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297888