Svend Aage Schou, 22.9.1896-7.8.1974, kemiker, farmaceut. Født i Kbh. (Jae), død i Kbh., begravet Ordrup kgd. S. tog realeksamen 1912 og blev januar 1913 discipel på Kgl. Hofapotek i Kbh. 1918 blev han farmaceutisk kandidat med udmærkelse. Han fik straks ansættelse som assistent på seruminstituttet, men søgte efter eget ønske en stilling på et handelslaboratorium for at erhverve sig en kemisk uddannelse. Der gik ikke lang tid før Den pharmaceutiske læreanstalt (højskolen) havde bud efter S. som i sommeren 1919 blev assistent (uorg. kemi). Dermed var hans løbebane for resten af livet knyttet til højskolen. I ni år var han undervisningsassistent, og i denne årrække dygtiggjorde han sig med studentereksamen 1920, filosofikum 1921, og han fik universitetets guldmedalje for en afhandling om antimon 1923. For Det cappelske rejselegat, senere for stipendium fra Rockefeiler Foundation og med støtte fra Fonden til det pharmaceutiske studiums fremme fortsatte han sine kemiske studier i Zürich 1925–28. Resultatet blev et arbejde inden for spektrofotometrien som han fik doktorgraden for ved Sorbonne i Paris 1928. På samme afhandling blev han dr.phil. ved Kbh.s univ. 1929 uden mundtligt forsvar. I det forløbne årti havde S. alene helliget sig kemiske studier, men det skulle ikke blive kemien alene som blev hans virkeområde. De kemiske professorater ved højskolen var dengang besat med yngre lærere, men da stillingen som lektor i farmaci blev ledig 1928, var man forudseende nok til at opfordre ham til at søge. S. siger selv at hans videnskabelige arbejde var kommet ret langt væk fra den praktiske farmaci, men på den anden side trængte farmaciundervisningen til en grundig fornyelse.

Med sin skoling i videnskabeligt arbejde, sit overblik og sin loyalitet over for farmacien gjorde S. lektoratet, fra 1932 docenturet og fra 1936 professoratet, til et betydeligt led i den farmaceutiske uddannelse. Han bidrog til at dansk apoteksfarmaci og den industrielle medicinfremstilling har nået et prisværdigt stade. Da stillingen som hospitalsapoteker på Rigshospitalet også blev ledig efteråret 1928, var det naturligt at S. blev apoteker der. Man knyttede derved den praktiske farmaci nært til lærestolen, og det blev under hans ledelse et frugtbart samarbejde. Som professor var S. en fremragende pædagog. Hans forelæsninger var elegante, præget af relevant stof og af et engagement der blev inspirerende for de studerende. Sammen med andre af højskolens lærere tog han snart fat på en omfattende efteruddannelse af farmaceuter ved i samarbejde med de faglige organisationer at arrangere kurser på højskolen og ude i landet. S. var medlem af farmakopékommissionen, og efter udsendelsen af farmakopeen påtog han sig atter kursus- og foredragsvirksomhed. Det gentog sig da han ganske naturligt også var medarbejder ved de følgende danske og fællesnordiske farmakopeer. S.s videnskabelige skoling i kemi var, om-end det kunne være svært at se sammenhængen, et solidt grundlag som han fremragende udnyttede således at det resulterede i, at den galenske farmaci fik en plads på linje med de andre fag i den farmaceutiske undervisning. Som forsker kom hans indsats til at omhandle analysemetoder og standardisering af lægemidler. Hans forskning i lægemidlernes holdbarhed blev internationalt anerkendt. S. holdt en række inspirerende forelæsninger over farmaciens historie, og flere faghistoriske og tværkulturelle arbejder udgik fra hans hånd. I en lang årrække var han konsulent ved Medicinsk-historisk museum.

Hans rige evner, hans flid og hans hjælpsomhed over for medarbejdere og fagets folk i almindelighed skabte ham en position som sit fags store mand. Hans administrative evner gjorde ham selvskreven som rektor for højskolen fra 1960–67. Med sine medmenneskelige egenskaber og sin akademiske værdighed satte han dermed slutstenen på et rigt virke til gavn for dansk farmaci.

Familie

Forældre: redaktør Aage Sølver-S. (1873–1941) og Theodora E. M. Nielsson (1870–1937) -7.7.1922 i Kbh. (b.v.) med Ellen Fjerdingstad, født 30.11.1896 i Kbh., d. af snedkermester Albert Julius F. (1865–1938, gift 2. gang 1897 med Annanine Julie Olsen, 1868–1900, gift 3. gang 1903 med Kjersti Bengtsson, 1872–1937) og Mariane Svendsen (1864–96).

Udnævnelser

R. 1941. DM. 1951. K. 1963.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1936 (Danm.s farm. højskole). Buste af J. Gudmundsen-Holmgreen udst. 1958. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1929 125f. S. Aa. S.: Erindr., udg. Danm.s apotekerforen., 1978 (heri bibliografi). – E. Dam og Aage Schæffer: De danske apotekers hist. V, 1966 803–05. V. Gaunø Jensen i Farmaceutisk tid. LXXXIV, 1974 757f Sv. Erl. Bjørn i Archiv for pharmaci og chemi LXXXI, s.å. 928f Mogens Tønnesen sst. 929–31. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig