Niels Hofman-Bang

Niels Hofman-Bang, Niels Ovessøn Hofman-Bang, 30.8.1915-13.7.2007, kemiker. Født i Viborg (Viborg domsg.). H.-B. er af slægten Hofman (Bang), senere Hofman-Bang til det 1784 oprettede stamhus Hofmansgave på Fyn og han ville, om ikke stamhuset 1927 var overgået til fri ejendom, som slægtens overhoved nu have været dets besidder. Imidlertid overgik Hofmansgave 1959 til at være en selvejende institution til fordel for planteforædlingsarbejde. I dette planteforædlingsinstituts bestyrelse har han som slægtens repræsentant siden haft sæde.

H.-B. blev student fra Viborg katedralskole 1934, civilingeniør af den kemiske retning 1940 og umiddelbart derefter ansat som assistent ved Den polytekniske læreanstalt, kemisk laboratium A, hvortil han siden har været knyttet bortset fra et enkelt år (1943–44) hvor han var ansat ved Nordiske Kabel- og Traadfabrikers metallaboratorium. H.-B. besvarede Kbh.s univ.s prisopgave i uorganisk kemi for 1943 og modtog herfor universitetets guldmedalje. Opgaven handlede om reaktionsmekanismen ved den såkaldte iodazidreaktion, og i de følgende år fortsatte han undersøgelserne af denne reaktion, hvilket resulterede i et antal afhandlinger og 1952 i disputatsen The iodineazide reaction som han forsvarede 24.4.1952 på Kbh.s universitet for den filosofiske doktorgrad. H.-B. beskæftigede sig også efter disputatsen med problemer i forbindelse med iodazidreaktionen eller udløbere herfra. 1946 havde han været på et studieophold i Princeton, USA, hvor han arbejdede med kinetikken af ændringer i elastiske egenskaber hos gummi og beslægtede stoffer. Hans øvrige videnskabelige arbejde har i det væsentlige haft analytiske emner som genstand. H.-B.s ansættelse ved kemisk laboratorium A gik fra honorarlønnet videnskabelig assistent til amanuensis II 1944, videre til amanuensis I 1953 og til afdelingsleder 1958 og samtidig lektor i kvalitativ analyse fra 1954. 1960 kom udnævnelsen til professor i kemi, da professorfællesskabet mellem universitetet og Danmarks tekniske højskole ophørte, og H.-B. havde ledelsen af udflytningen af kemisk laboratorium A til Lundtofte i Lyngby. Siden har højskolen på forskellig måde draget nytte af hans administrative evner -også efter indførelsen af den nye styrelseslov; han var således de første tre år under denne medlem af konsistorium og gennem hele perioden medlem af K-fagrådet og samtidig sit laboratoriums institutbestyrer til 1980. H.-B. har fået sin afsked 1980. 1967 overtog han og hans hustru proprietærgården Nybogård ved Kvistgård, hvis landbrugsmæssige drift han selv forestår. H.-B. blev 1962 medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber; han var 1952–55 formand for Selskabet for analytisk kemi og 1962–65 medlem af bestyrelsen for Kemisk forening og fra 1970 medlem af bestyrelsen for L'Association Franco-Danoise pour la Recherche et les Echanges Scientifiques og desuden medlem af bestyrelsen for forskellige legater og fonds. Han blev 1961 medlem af landbrugsministeriets tilsynsudvalg vedr. de statsautoriserede laboratorier, og 1962 medlem af bestyrelsen for Isotopcentralen og 1974 medlem af det af Statens prøvenævn nedsatte autorisationsudvalg for den kemiske procesindustri. Endvidere 1956–61 medlem af folkeuniversitetets programudvalg, 1961–76 medlem af redaktionskomiteen for Dansk kemi og 1967–77 af Danmarks fysik- og kemiundervisningskommission. Hertil kan føjes at H.-B. igennem adskillige år (til 1974) var medlem af eksamenskommissionen til afholdelse af adgangseksamen til civilingeniørstudiet m.v. og ligeledes gennem adskillige år var censor i kemi ved Kbh.s universitet, Den kgl. veterinær- og landbohøjskole samt Danmarks lærerhøjskole.