Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Max Møller

Oprindelig forfatter ERMa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Max Møller, Max Andreas Eskebjerg Møller, 10.12.1894-5.11.1963, kemiker. Født i Kbh. (Hellig kors), død i Kbh., aske i de ukendtes plæne på Bispebjerg kgd. sst. M. tog præliminæreksamen 1911 og blev ansat på et handelskontor og siden i en bank og tog 1912 eksamen som bankassistent. Imidlertid gik M.s interesser i retning af naturvidenskaberne, og via adgangseksamen (1913) kom han ind på Den polytekniske læreanstalt og blev 1919 civilingeniør af den kemiske retning. Allerede i sin studietid var M. ansat dels hos J. N. Brønsted og dels ved Danmarks geologiske undersøgelse. 1918 blev han ansat ved landbohøjskolens kemiske laboratorium og 1920 ved kemisk laboratorium A, Den polytekniske læreanstalt. – M. besvarede universitetets prisopgave for 1924, der handlede om metoder til fremstilling af hydrazin, og han blev med en meget anerkendende begrundelse belønnet herfor med universitetets guldmedalje. 1925-31 var M. ansat som Rockefeller visiting professor i kemi ved Chulalonkaranauniversitetet i Bangkok i Siam, hvor han på nærmest bar bund og med meget ringe assistance måtte opbygge et kemisk laboratorium og en undervisning i kemi. 1931-33 arbejdede M. i USA, dels ved Chicago universitetet og dels ved Washington universitet, St. Louis; men da udsigterne i USA forekom ham meget mørke søgte han 1933 tilbage til Danmark hvor han påny blev ansat som assistent (siden amanuensis) og samtidig lektor i kvantitativ analyse ved kemisk laboratorium A. Her moderniserede han undervisningen i kvantitativ analyse, og det kan særlig fremhæves, at han indførte den kvantitative mikroanalyse i Danmark og bl.a. fik etableret efteruddannelseskursus heri for kemikere i praksis og senere (1943) fik oprettet et mikrokemisk centrallaboratorium under Akademiet for de tekniske videnskaber hvis leder han forblev til 1948. Allerede i sin tid på landbohøjskolen havde M. interesseret sig for jernets rhodanider, men arbejdet med disse blev lagt til side på grund af andre tidkrævende opgaver; det blev senere genoptaget, og 1937 blev M. dr.phil. på arbejdet Studies on Aqueous Solutions of the Iron Thiocyanates. Med bibeholdelse af en tilknytning til kemisk laboratorium A blev M. 1944 lektor i fotokemi og videnskabelig fotografi, et område der 1950 blev udvidet med reproduktionsteknik, og dette lektorat blev 1955 omdannet til et ekstraordinært professorat i fotokemi og grafisk teknik. M.s hovedværk inden for reproduktionsteknikken blev hans 1953 udgivne Forelæsninger over reproduktionsmetoderne, deres teori, fysik og kemi (duplikeret). M. forestod 1954 overflytningen til den dengang "nye" læreanstalt på Østervold, og i tiden forud for sin død var han i gang med planer for udflytning til Lundtofte. – M. var fra 1937 lærer i kemi ved Hærens officersskole, senere Forsvarsakademiet. Han skrev adskillige videnskabelige afhandlinger og var medarbejder ved Salmonsens Konversationsleksikon.

Familie

Forældre: maskinarbejder, senere varmemester Lars Andreas Jensen M. (1857-1935, gift 1. gang 1882 med Dorthea Hansen, gift 3. gang 1911 med Emma Johannesson, 1877-1924) og Mathilde Marie Johanne Olsen, f. Eskebjerg (1859-1910). Gift 8.8.1921 på Frbg. (b.v.) med agronom Bodil Utke, født 9.11.1899 på Rugballegård, Hover sg., Vejle amt, død 23.9.1984, d. af proprietær, senere grosserer Knud Larsen U. (1871-1962) og Jutta Frederikke Holm (1876-1960).

Udnævnelser

R. 1954.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1938 195-98. – Chr. Winther i Dansk kemi XLV, 1964 14f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
E. Rancke-Madsen: Max Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294736