Kai O. Pedersen

Kai O. Pedersen, Kai Oluf Pedersen, 4.8.1901-18.5.1991, laborator i fysisk kemi. Født på Frbg. (Mariendal). P. blev student fra Frbg. gymnasium 1920 og cand.scient, fra Kbh.s univ. 1929. Kort tid efter blev P. knyttet til Uppsala universitets fysikaliskkemiska institution. Fra 1932 til 1946 formelt som assistent hos professor The Svedberg, men reelt som en af dennes mest betroede medarbejdere. P. var blandt de første der blev knyttet til Svedbergs udvikling af den såkaldte ultracentrifuge og de teoretiske fysiskkemiske studier der knyttede sig dertil. Mange andre udenlandske videnskabsmænd bragte i 30erne deres projekter til Uppsala for at erfare om ultracentrifugen kunne bidrage til problemernes løsning.

Da ultracentrifugen afslørede at mange makromolekyler af biologisk oprindelse, fx proteiner (æggehvidestoffer) havde ganske bestemte størrelser betød det i videnskaben et gennembrud og en nytænkning på mange områder. P. stod for gennemførelsen af det daglige ultracentrifugearbejde. Hans hjælp blev påskønnet af alle gæster og afspejles i en række videnskabelige artikler sammen med forskere af international betydning. Sammen med Svedberg m.fl. udgav han 1940 både på engelsk og tysk en bog om ultracentrifugearbejde (Die Ultrazentrifuge. Theorie, Konstruktion und Ergebnisse, Dresden, Leipzig, 1940 = Handbuch der Kolloidwissenschaft in Einzeldarstellungen VII). Denne bog blev klassikeren på området, og den kom i nyt engelsk optryk efter krigen. P.s eget bidrag til bogen er den dataljerede gennemgang af sedimentationsteori og tilsvarende afsnit om ultracentrifugens konstruktion, drift og de anvendte målemetoder, samt et afsnit om hidtil opnåede resultater. Svedberg tog sig derimod af de større linier. Denne opdeling, der faldt naturlig for begge, fandt også sted i deres gensidigt meget udbytterige samarbejde gennem mange år. P.s anden større selvstændige videnskabelige indsats ud over studier af ultracentrifugeringsmetoder er arbejdet med fetuin, et proteinstof som P. fandt ved ultracentrifugering af kalveserum. Den første omtale af dette arbejde fremkom i festskrift for Svedbergs 60 års dag 1944 (væsentlige dele samtidig publiceret i Nature (London)), og siden har P. i flere artikler videreført arbejdet. Arbejdet er sammenfattet i The ultracentrifuge and fetuin: Historical aspects, i Hormonal Proteins and Peptides (udg. C. H. Li).

P.s akademiske løbebane har været ved Uppsala universitet: fil.lic. 1944, fil.dr. 1945 (Ultracentrifugal studies on serum and serum fractionations), og 1959 fik han tildelt den medicinske doktorgrad h.c. på grund af den store betydning for medicinsk forskning som ultracentrifugeundersøgelserne har haft. Fra 1945 blev P. docent i kemi ved Uppsala universitet, og fra 1946 til sin afsked 1.7.1968 var han laborator i fysisk kemi. Også efter dette tidspunkt har P. udført aktivt videnskabeligt arbejde. P. har gennem årene med videnskabeligt sigte foretaget mange rejser til udlandet. I næsten alle tilfælde har det drejet sig om ophold i laboratorier hos ledere der tidligere har opholdt sig i Uppsala, og samarbejdet er derved blevet fortsat. Det længste ophold fandt sted 1958-59 i USA hvor mere end et år blev tilbragt i Madison, Wisc. og i Berkeley, Calif. -Der er gennem årene kommet ca. 80 skriftlige arbejder fra P.s hånd. Ud over de rent videnskabelige afhandlinger har historiske redegørelser for hele det videnskabelige miljø han har oplevet i Uppsala udgjort en væsentlig del. P. blev svensk statsborger 1940, men kontakten til Danmark er blevet opretholdt gennem de mere end 50 år P. har levet i Uppsala. Gæstfri og hjælpsom kontakt med mange danske forskere på besøg i Uppsala gennem årene har bidraget dertil. Fra 1968 til 1975 var P. knyttet til Atomenergikommissionens forsøgsanlæg, Risø, som konsulent med deraf følgende hyppige ophold på Risø. -Dr. h.c. (Science) ved universitetet i Leuwen, Belgien, november 1979.