J.N. Brønsted, Johannes Nicolaus Brønsted, 22.2.1879-17.12.1947, kemiker. Født i Varde, død på Rigshosp. Kbh., begravet i Birkerød. B. blev student 1897 fra Metropolitanskolen, tog 1. del af polyteknisk eksamen for fabrikingeniører 1899, blev mag. scient. (kemi) 1902, dr. phil. 1908, og 1905-08 var han assistent ved universitetets kemiske laboratorium. B. fik 1908 - efter konkurrence med Niels Bjerrum - udnævnelse i et nyoprettet professorat i kemi ved universitetet, og han beklædte dette til sin død i 1947. Han var fra 1908 bestyrer af Polyteknisk læreanstalts fysisk-kemiske institut, fra 1930 af universitetets fysisk-kemiske institut. Indtil 1919 varetog han tillige undervisningen i kemi for bygnings, elektro- og maskiningeniørstuderende. - B.s arbejder har, med undtagelse af det første - et analytiskkemisk arbejde fra 1903 - alle haft fysiskkemiske emner til genstand. I en lang række afhandlinger om kemisk affinitet fra perioden 1906-21, ialt 13, hvoraf disputatsen Affinitetsstudier III. Blandingsaffiniteten i binære Systemer, 1908 var et led, bestemte han det maksimale arbejde en given proces kan udføre, bl.a. gennem måling af den elektromotoriske kraft af sindrigt opbyggede galvaniske elementer. Hertil sluttede sig arbejder over måling af damptryk og varmefylde. Affinitetsstudierne efterfulgtes af en lang række opløselighedsstudier med det formål at studere ionernes individuelle termodynamiske egenskaber. Det er studier der førte B. (i samarbejde med den amerikanske kemiker V. K. la Mer) til opstilling af en empirisk formel til beregning af aktivitetskoefficienter netop den samme formel som P. Debye og E. Hückel samtidig udledte ad teoretisk vej. Disse arbejder vakte så stor international interesse at talrige udenlandske kemikere, navnlig amerikanske og engelske, søgte til B.s institut for at studere under hans vejledning (C. V. King, N. J. Brumdaugh, H. C. Duus, R. Livingston, J. W. Williams, W. T. Richards, W. F. K. Wynne-Jones, Mary Kilpatrick, Martin Kilpatrick, C. Grove, R. P. Bell, N. L. Ross Kane, J. F. Vance, P. Colmant, Anne Lea Nicholson, R. F. Nielsen). Dette var medvirkende til at The International Education Board i årene 1929-30 bekostede bygningen af universitetets fysisk-kemiske institut, hvorved de yderst beskedne arbejdsforhold i laboratoriet på Polyteknisk læreanstalt blev væsentligt forbedret. -Arbejderne over aktivitetskoefficienter førte B. ind på reaktionskinetiske studier der 1922 førte ham til at konkretisere betydningen af det for tilvejebringelsen af en kemisk reaktion nødvendige "kritiske komplex" eller "stødkomplex" og dettes aktivitetskoefficient, en undersøgelse der udløste en syndflod af arbejder af såvel eksperimentel som teoretisk karakter fra mange sider.

B. optog selv studiet af reaktioner der katalyseres afsyrer eller baser, og det førte ham til 1923 at fremsætte nye definitioner af syrer og baser, hvorefter syrer er molekylarter der er i stand til at fraspalte protoner, medens baser er molekylarter der kan optage protoner. Denne syre-base-definition som er langt mere præcis end tidligere benyttede definitioner skulle hurtigt trænge igennem og medføre både videnskabelige og praktiske fremskridt. Også i lærebogslitteraturen (både i skoler og på højere niveau) trængte definitionen igennem både i Danmark og i udlandet og viste sig hurtigt at være et stort pædagogisk fremskridt. Man taler nu om Brønsted-syrer og -baser, idet man dog også i engelsk litteratur træffer på betegnelsen Bronsted-Lowrysyrer og -baser, idet englænderen T. M. Lowry uafhængigt af B. havde været inde på analoge betragtninger i 1923, men ikke i B.s præcise udformning.

I disse frugtbare år fandt B. også tid til sammen med Georg Hevesy at søge at adskille kviksølvs og chlors isotoper ved fraktioneret destillation (kortvejsdestillation). Der opnåedes en delvis adskillelse, og der udformedes en teori der senere er blevet bekræftet ved fremstilling af rene isotoper ved destillation og beslægtede metoder, fx "tungt vand". - I slutningen af trediverne vendtes'B.s interesse mod højmolekylære stoffer, og han publicerede et par arbejder over sådanne stoffers kvældning og opløselighed. En udløber af disse arbejder blev studier over de termodynamiske egenskaber hos blandinger af høje og lave led af alkanernes række, det sidste videnskabelige arbejde han nåede at publicere (1946). - Til brug ved undervisningen i fysisk kemi udgav B. 1912 Grundrids af den fysiske Kemi og 1916 (2. udg. 1920) Grundrids af den uorganiske Kemi. Hans forelæsningsform var blændende, så tilhørerne troede at de havde forstået problemerne for derefter at opdage, at der krævedes et indgående studium af de meget komprimerede "grundrids" før virkelig forståelse var opnået. 1936 afløstes de af en langt fyldigere Fysisk Kemi (2. udg. 1943, eng. udg. 1937). B. havde ved udarbejdelsen af denne bog bestræbt sig på at give en logisk uangribelig fremstilling af termodynamikkens hovedsætninger, og hans formuleringer afviger ofte i væsentlig grad fra de hidtil benyttede, navnlig benytter han ord som varme og arbejde i betydninger der afviger fra dem fysikerne lægger i de samme ord. Dette førte til en heftig polemik mellem B. og fysikerne, fra begge sider ført i meget skarpe vendinger. - I årene efter 2. verdenskrig vaktes B.s interesse for politiske spørgsmål, specielt de sydslesvigske grænseproblemer som han behandlede i avisartikler. Han blev opstillet og valgt som kandidat for partiet hovedstadens venstre ved folketingsvalget 1947, men nåede ikke at indtage sin plads i folketinget. - B. blev 1914 indvalgt i Videnskabernes selskab. Han holdt 1921 forelæsninger ved University of London og blev s.å. formand for Ramsaystipendiekomiteen. 1926 var han visiting professor ved Yale-universitetet og holdt 1926-27 forelæsninger ved Columbia- og andre amerikanske universiteter. 1928 tildelte Selskabet for naturlærens udbredelse ham H. C. Ørsted-medaljen, og han blev 1937 medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber. B. blev endvidere medlem eller æresmedlem af adskillige udenlandske akademier og videnskabelige selskaber, og han blev 1947 Honorary Doctor of Science ved University of London. B. boede indtil sit 12. år på en af Hedeselskabets gårde ved Skjern å, og han glemte aldrig det indtryk, den uberørte naturs skønhed havde gjort på ham. Hele livet kæmpede han i avisindlæg og gennem brevveksling med personer, der havde indflydelse, for bevaring af de få uberørte områder der endnu findes. Han var trods sin meget omfattende videnskabelige indsats ikke nogen ensidig videnskabsmand, han holdt meget af musik og sang og spillede selv i families og venners kreds. Gennem en svigerinde, der var gift med maleren Johannes Larsen, kom han i forbindelse med kredsen af fynske malere, og i årene omkring krigen 1914-18 begyndte han selv at male, dog kun con amore, uden at udstille.

Familie

Forældre: ingeniør ved Det danske hedeselskab Sophus Theodor B. (1842- 93, gift 2. gang 1881 med Emmeline Elisabeth Mullen, 1838-1913) og Nicoline Frederikke Schytte (1846-79). Gift 2.1.1903 i Hillerslev, Svendborg amt, med cartd. polyt. senere lærer ved Berg Nielsens husholdningsseminarium Charlotte Louise Warberg, født 12.5.1878 på godsforvalterboligen på Erikshåb, Hillerslev sg. ved Ringe, død 12.3.1965 i Birkerød, d. af godsforvalter, cand. jur. Albrecht Christoffer W. (1839-1902) og Laura Marie Brandstrup (1845-1926).

Ikonografi

Mal. af Ellen Thofte ca. 1900 og af Aage Bertelsen ca. 1915. Portrætrelief af Gottfred Eickhoff, 1949 (Polyteknisk læreanstalts fysisk-kem. inst.).

Bibliografi

Bibliografi. Vidensk. selsk.s oversigt 1948-49 73-79. Acta chemica scandinavica 1949, III 1269-75.

Kilder. Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ. 1908 51-52.

Lit. Nekrolog af J. A. Christiansen i Vidensk. selsk.s oversigt 1948 19 57-72. J. A. Christiansen, R. P. Bell og G. Hevesy i Acta chemica scandinavica 1948, III 1187-1207. R. P. Bell i Journal of the Chemical society 1950 409-19. J. A. Christiansen i Stig Veibel: Kemien i Danmark III, 1968 85-94.

Papireri Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig