Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frantz Henrich Müller

Oprindelig forfatter ERMa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frantz Henrich Müller, 17.11.1732-4.3.1820, kemiker, porcelænsfabrikant. Født i Kbh. (Petri), død i Hillerød, begravet sst. M. blev 1746 sat i lære hos apoteker Bernhard Hagen på Kong Salomons apotek i Kbh. Denne døde imidlertid året efter, og J. D. Cappel Cappel blev af enken ansat som bestyrer af apoteket. Han blev en fortrinlig læremester for M. og lærte ham ikke blot pharmaci og kemi, men også mineralogi og metallurgi, idet Cappel fik betroet talrige undersøgelser fra de norske bjergværker. Efter at M. 1753 havde udstået sin syvårige læretid tog han stilling ved Bragernæs apotek i Drammen, og her i Norge fik han også lejlighed til at besøge bjergværkerne i Jarlsberg og Kongsberg. Imidlertid havde M. lovet af være Cappel behjælpelig med at indrette apoteket på det nyoprettede kgl. Frederiks hospital, så han rejste tilbage til Kbh. i slutningen af 1754. Det var nu lidt for tidligt, så M. fik mulighed for 1755 at foretage en studierejse til Uppsala hvor han modtog undervisning af botanikeren Carl von Linné og kemikeren J. G. Wallerius. Efter hjemkomsten herfra var M. i tre år ansat hos Cappel og fik i apotekets laboratorium lov til at holde offentlige forelæsninger i mineralogi. – 1759 havde Kurantbanken i Kbh. fået tilladelse til at oprette sin egen mønt; M. foretog en studierejse til Harzen og Hamburg for at studere "proberkunsten", og han blev 1760 ansat som møntguardein ved den nye mønt, men godt fem år efter, 1766, blev denne mønt nedlagt og M. fik sin afsked. 1768 fik M. – trods de kbh.ske apotekeres heftige modstand – kgl. bevilling til at nedsætte sig som "materialist og laborant". Som sådan forhandlede han droger og kemikalier en gros, hvoraf han selv fabrikerede nogle, og staten anvendte ham til at træffe metallurgiske og kemiske afgørelser. Det lykkedes ham 1773 at forpagte vajsenhusets apotek, hvorfor han måtte underkaste sig examen chemico-pharmaceuticum ved universitetet; ved dennes aflæggelse var alle examinatores "særdeles fornøyede". M. opgav 1785 forpagtningen af vajsenhusets apotek, men købte i stedet Christianshavn apotek som han solgte 1795. M. blev 1780 medlem af Videnskabernes selskab, i hvis skrifter han offentliggjorde et antal afhandlinger.

Det er imidlertid som opfinder af dansk porcelæn og hans indsats for at starte en dansk porcelænsfabrik at M. især vil blive husket. Allerede ca. 1765 var han begyndt på forsøg med fremstilling af porcelæn – en kunst, som de få der kendte den, nøje vågede over. Han undersøgte lejlighedsvis både jyske og bornholmske jordarters anvendelighed, og i dec. 1772 kunne han til staten indsende prøver af ægte porcelæn der var fremstillet af bornholmsk porcelænsjord. Han havde gerne set, at staten havde anlagt en porcelænsfabrik med ham som direktør; dette mislykkedes, og i stedet fik han efter mange vanskeligheder dannet et interessentskab der fik 50 års monopol på fremstilling af porcelæn. Af særlig betydning blev M.s forbindelse med dronningens kabinetssekretær Th. Holm (Holmskiold) der sammen med P. F. Suhm, Ove (Høegh) Guldberg og H. H. v. Eickstedt gik ind i direktionen. Fabrikationen begyndte i den hidtidige postgårds lokaler ved Rundetårn. Imidlertid blev de indskudte pengemidler hurtigt brugt op, men det lykkedes at få kongen til 1779 at overtage aktierne på (for sælgerne) meget favorable betingelser, og Den kgl. Porcelainsfabrik blev hermed stiftet. M. der 1775 var blevet belønnet med landhusholdningsselskabets guldmedalje for sin opfindelse, blev 1786 inspektør ved fabrikken og samtidig justitsråd. 1794 blev han udnævnt til administrator og 1801 fritaget for den daglige ledelse og, med bibeholdelse af sin gage, medlem af direktionen. Han fulgte lige til sin død interesseret med i hvad der skete på fabrikken – også efter at han ca. 1809 var flyttet til Hillerød. Der er flere vidnesbyrd om, at M. kunne være kolerisk og vanskelig at omgås, og hans selvbiografi viser tydeligt at han ikke var bange for at fremhæve sin egen betydning.

Familie

Forældre: materialforvalter Frantz Henrich M. (ca. 1685-1746) og Øllegaard Christiane Ehlers (1706-37). Gift 1. gang 23.5. 1764 i Kbh. (Fred.ty.) med Maria Dorothea Berger, født ca. 1742, død 5.6.1779 i Kbh. (Helligg.). Gift 2. gang 7.1.1780 i Kbh. (Helligg.) med Ane Kathrine Holm, født 20.6.1743 i Nyborg, død 24.4.1822 i Hillerød, d. af stads- og garnisonskirurg Thomas Nicolai H. (død 1761) og Cathrine Lucie v. Lengercken (1711-46).

Annonce

Udnævnelser

R. 1809.

Ikonografi

Min. af C. Limpracht, 1781 (bl.a. Den kgl. Porcelainsfabrik). Silhouet på porcelæn (Kunstindustrimus.) og på vase. To tegn., formentlig begge af N. J. Bredal, 1818 (Fr.borg), anvendt som forlæg for litografi. Buste af C. Christensen, 1827 (Den kgl. Porcelainsfabrik).

Bibliografi

Selvbiografi i Pers. hist. t. 8.r.III, 1924 196-218. – C. Nyrop: Den danske porcellænsfabrikations tilbliven, 1878 30-40. Karl Madsen: Den kgl. porcelænsfabrik i forrige årh., 1893 (særtryk af Tidsskr. for kunstindustri, s.å.). E. Dam i Pers. hist. t. 4.r.I, 1898 191-93. C. Nyrop sst. IV, 1901 172-217. Blade af det kgl. militær- og vaisenhusapoteks hist., 1902 14f. E. Dam og Å. Schæffer: De danske apotekers hist. II, 1928 142-46. T. P. Elkjer i Farmacevtisk tid. XLIV, 1934 402-10. Aage Schæffer: Christianshavns apotek, 1957 23-35.

Referér til denne tekst ved at skrive:
E. Rancke-Madsen: Frantz Henrich Müller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294621