Bodil Jerslev Lund

Bodil Jerslev Lund, Bodil Vibeke Jerslev Lund, 30.4.1919-21.12.2005, kemiker. Født i Fjerritslev, Kollerup sg. L. blev student 1936 fra Ålborg katedralskole og cand.pharm. 1941. Hun blev efter et halvt år som provisor ansat ved Danmarks farmaceutiske højskoles organiskkemiske afdeling (nu Kemisk institut BC) hvortil hun siden var knyttet. 1944-45 da de studerende på grund af krigssituationen havde forladt højskolen fik dens yngre medarbejdere tid og lejlighed til sammenhængende videreuddannelse. L. tog studiet af røntgenkrystallografi op, 1945 på landbohøjskolen hos A. Tovborg Jensen, 1946 ved Uppsala universitet hos Gunnar Hägg. Hun studerede i årene derefter i Oxford, Princeton (New Jersey) og Auburn (Alabama). Navnlig den senere Nobelpristager Dorothy Hodgkin i Oxford fik betydning for hende som forsker. Også senere opretholdt og udvidede L. ved en række studieophold i udlandet sine gode kontakter til international forskning. Nogle af hendes tidlige, farmaceutisk prægede arbejder handlede om røntgenografisk identifikation af barbitursyrederivater (sovemidler) og har siden været til stor nytte i retskemien. De har tillige givet et bidrag til reglerne for polymorfi og blandingskrystaldannelse inden for en mangfoldighed af analogt sammensatte forbindelser. Hovedvægten i hendes arbejder kom dog til at ligge på fuldstændige strukturbestemmelser af organiske forbindelser og et par beslægtede uorganiske. Syv afhandlinger blev opsummeret i disputatsen ved Kbh.s univ. 1958, Studier over oximernes struktur. S.å. udnævntes hun til professor i organisk kemi ved Danmarks farmaceutiske højskole efter professor H. Baggesgaard Rasmussen. Hun var den første kvindelige professor ved Danmarks farmaceutiske højskole og bestred professoratet frem til 1989. Hun var med rette højt skattet både som lærer for begyndere og videregående og som forelæser og forfatter af lærebøger, bl.a. i 1979 en stor lærebog i organisk kemi. L.s kemiskkrystallografiske arbejder blev i en årrække udført med tidsrøvende og mindre nøjagtige fotografiske metoder, og med hvad der nu er primitiv regneteknik. Men hendes laboratorium arbejdede senere med automatisk røntgen-diffraktometri og moderne regneteknik (computerisering). Laboratoriet er nu et moderne center for kemisk krystallografi hvorfra der udgår en stadig strøm af afhandlinger. Adskillige kandidater har taget licentiatgraden under vejledning af L. og hendes elever. Laboratoriets arbejde foregår i vekselvirkning med forskere inden for ren kemi, farmaci og biologi. Dets sigte i videre forstand er at belyse sammenhængen mellem kemisk struktur og fysiologisk-farmakologisk virkning af udvalgte organiske forbindelser. Som eksempel kan nævnes sådanne som er beslægtede med et i neurofysiologien vigtigt stof v- aminosmørsyre, kaldet GA-BA.

Karakteristisk for L. var hendes selvstændige velbegrundede og velformulerede stillingtagen til tidens spørgsmål inden for undervisning, forskning og administration. Hun formåede både i indadrettet og udadrettet virke at forvalte arven efter de store afdøde ved hendes højskole, H. Baggesgaard Rasmussen, Carl Faurholt og Svend Aage Schou der havde vist hvordan man kan løse de opgaver der påhviler alle ved en læreanstalt i erhvervslivets tjeneste og samtidig holde et videnskabeligt niveau på international højde. L. var formand for Kemisk forening 1963-65, blev medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber 1965 (vicepræsident 1971-72), af Videnskabernes selskab 1971, var medlem af kommission K under Danmarks tekn.-vidensk. fond, medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråd 1978-86 og af planlægningsrådet for forskningen 1982-86 og sad endelig i en række kommissioner og udvalg, bl.a. bestyrelsen for nordiske forskerkurser. L. modtog Tagea Brandts rejselegat 1965 og Danmarks farmaceutiske selskabs guldmedalje 1982.