Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Børge Bak

Oprindelige forfattere FWol og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Børge Bak, Børge Nielsen Bak, 31.12.1912-22.2.1990, kemiker. Efter studentereksamen fra Efterslægtselskabets skole 1931 tog Børge Bak embedseksamen ved Kbh.s univ. i matematik, fysik, kemi og astronomi med speciale i organisk kemi (cand. mag. 1936) hvorefter han ansattes som videnskabelig assistent ved universitetets kemiske laboratorium. Her nød han allerede i studietiden godt af kontakten med så fremragende videnskabsmænd som den organiske kemiker E. Biilmann og spektroskopikeren A. Langseth; og netop foreningen af spektroskopien og den syntetiske organiske kemi dannede grundlaget for Børge Baks senere videnskabelige indsats. Denne begyndte tidligt med besvarelsen af universitetets prisopgave om et organisk kemisk emne (guldmedalje 1938) og fortsattes med disputatsen Det indremolekylære Potential, 1943 som er forløberen for en lang række afhandlinger om molekyldynamikken, det teoretiske grundlag for forståelsen af molekylernes svingnings- og rotationsspektre. Kort efter krigens afslutning rejste Børge Bak til Berkeley univ., Californien (1946–47) hvor han i samarbejde med W. D. Gwinn byggede en mikrobølgespektrograf, et instrument som kunne realiseres takket være komponenter udviklet i forbindelse med radarteknikken (klystronen). Denne pionerbedrift gentog Børge Bak efter hjemkomsten til København hvor han om sig samlede en gruppe af studenter og senere medarbejdere som bl.a. gennem mere end 300 videnskabelige afhandlinger kom til at spille en vigtig rolle i molekylspektroskopiens udvikling. Netop denne forskningsgren forudsatte – som en af de første inden for kemien – et samvirke mellem eksperter fra så forskellige discipliner som kvantekemi, isotopsubstitution der ofte kræver en raffineret organisk synteseteknik, apparatbygning og elektronik. Børge Bak beskæftigede sig i sit videnskabelige arbejde udover de allerede nævnte discipliner med infrarød spektroskopi, kernemagnetisk resonansspektroskopi hvor han var dansk foregangsmand og i de seneste år med spektre af ustabile pyrolyseprodukter som er af betydning for kemien og astrokemien.

De særlige menneskelige egenskaber, herunder organisatorisk og pædagogisk talent som er en forudsætning for at virke som leder og inspirator i videnskabeligt samarbejde viste sig tillige i andre af Børge Baks aktiviteter. 1955 tog han således initiativ til dannelsen af Dansk forening for molekylspektroskopi hvis formand han var fra 1955–73. 1965 var han formand for organisationskomiteen for 8. europæiske molekylspektroskopi-kongres. Børge Baks virksomhed som repræsentant for amanuenserne ved det matematisk-naturviden-skabelige fakultet 1949–57 illustrerer også den tillid han nød blandt kolleger. Børge Bak befordrede gennem kursusvirksomhed og på anden måde molekylspektroskopiens anvendelse i den kemiske industri hvor den er blevet et vigtigt analytisk værktøj. Lærebogen: Elementary Introduction to Molecular Spectra, 1954 (spansk udg. 1970) viser også hans interesse for og betydelige evner til at gøre emner fra den aktuelle forskning tilgængelige for andre.

1957 blev Børge Bak ekstraordinær professor ved Kbh.s univ. og 1965 professor i molekylspektroskopi sst. Han beklædte professoratet til 1983. Sideløbende hermed varetog han et lektorat i dette fag ved Danmarks tekniske højskole ligesom han virkede i udenlandske gæsteprofessorater (Berkeley 1969, Kiel 1970, Valladolid 1972, Bologna 1976). Børge Baks virksomhed var i det hele stærkt internationalt orienteret og blandt hans nære forbindelser kan nævnes termodynamikeren W. F. Giauque (Berkeley), spektroskopikere og teoretikere som A. H. Nielsen (Knoxville), H. H. Nielsen (Columbus), W. D. Gwinn (Berkeley), G. Herzberg (Ottawa) og E. Clementi (Californien og Italien). Den anerkendelse hans videnskabelige arbejder nød afspejles i hans medlemskaber i Vidensk. selsk. (1958), Akad. for de tekn. vidensk. (1961), Kungl. Fysiografiska Sällskapet, Lund (1969), Kungl. Vetenskapsakademien (1974), Vidensk. akad., Oslo (1975). Børge Bak modtog Essoprisen 1957. Han blev medlem af Videnskabernes selskab 1958.

Annonce

Familie

Børge Bak blev født i København.

Forældre: snedker Thorvald Nielsen B. (1886–1977) og Hilmaria Nielsen (1890–1952). Gift 12.10.1939 i Kbh. (Lutherk.) med Harriet Sonja Estmi Jacobsen, født 4.4.1914 i Kbh., d. af sølvsmed Edmund William J. (1854–1934) og Alma Caroline Laura Poulsen (1876–1944).

Udnævnelser

R. 1965. R.1 1973.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Woldbye, Merete Harding: Børge Bak i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286386