Th. Krabbe

Th. Krabbe, Thorvald Haraldsen Krabbe, 21.6.1876-16.5.1953, ingeniør, fyrdirektør. Født på Frbg, død i Ordrup. K. blev student 1894 fra Metropolitanskolen, cand.phil, n.å. og 1900 cand.polyt. som bygningsingeniør. Efter eksamen fik han ansættelse hos B&W og forblev her ca. et år. Fra sept. 1901 og året ud var han ansat ved statsbaneanlæggene. Fra nytår 1902 kom han til Kbh.s belysningsvæsen hvor han var ansat ved projekteringen af anlægget af Valby gasværk. 1903–06 var han sekretær i den tekniske forening og redaktør af foreningens tidsskrift. Jan. 1906 blev han landsingeniør for Island i hvilken stilling han var teknisk konsulent for Islands ministerium og for de islandske kommuner. Allerede i efteråret 1907 blev K. beskæftiget ved fyrvæsenet, dengang et forsømt område, idet der kun fandtes otte af det danske fyrvæsen udførte fyrstationer. Der var betydeligt behov for videre udvikling på dette område under hensyn til den voksende trafik og fiskeriets stærke opsving. Endnu i disse år, 1907–08, blev der udført nogle anlæg under direkte medvirkning af det danske fyrvæsen, men da et islandsk fyrvæsen ikke i længden kunne administreres fra Danmark overdrog man K. ledelsen af nyanlæg og fra jan. 1910 tillige administrationen som fyrinspektør med bibeholdelse af konsulentvirksomhed for ministeriet og kommunerne. For ikke at belaste fyrvæsenets budget mere end højst nødvendigt med de store driftsomkostninger, bl.a. til personale, gik man over til det svenske "gasaccumulator"s system med dissousgasfyr hvis betjening var overordentlig enkel. Dette system blev tillempet efter de specielle islandske forhold og viste sig at rumme store fordele. Samtidig blev der udarbejdet planer for anlæg af tågesignalstationer og et radiofyrsystem for hele landet. Jævnsides udviklingen af fyrvæsenet gik konsulentvirksomheden over til fortrinsvis at omfatte vandbygnings- og havnevæsen som efterhånden blev organiseret og ved lov af 19.6.1933 blev henlagt under fyrdirektoratet ligesom ledelsen af det samtidig – på K.s initiativ – organiserede lodsvæsen.

Der blev under K.s ledelse opført 62 lysfyr, to tågesignalstationer og tre radiofyr, foruden at alle landets radiostationer ved samarbejde med telegrafvæsenet på rekvisition giver radiosignaler til pejling. Desuden et stort antal havne- og kajanlæg og kystsikringsanlæg under K.s ledelse. Endelig kan nævnes de af K. planlagte og udførte anlæg for redning af skibbrudne på de øde landstrækninger på Islands sydkyst mellem Vík og Íngólfshöði.

Ved siden af sin embedsvirksomhed, fra hvilken han tog sin afsked 1937, virkede K. på forskellig vis for udviklingen af industrien, specielt jern- og skibsindustrien. For den islandske ingeniørforening, Verkfræðingafjelag Islands, har han været formand 1914–15, 1920–21, 1924–25 og 1936–37. 1912–15, 1916–21 og 1928–31 var han medlem af bestyrelsen. Han har været medstifter og leder af adskillige industrielle foretagender. 1920–25 var han medlem af den islandske kunstforenings udstillings- og byggekomité, 1925–28 formand for Islands kunstforening. 1922–34 var han bestyrelsesmedlem i dansk-islandsk samfunds Islands-afdeling og var 1932–36 formand for, senere æresmedlem af Det danske selskab i Reykjavik. 1930 var han Islands delegerede ved Folkeforbundets konference i Lissabon angående ensartet afmærkning af kysterne. Foruden en del tekniske afhandlinger har han udgivet nogle personalhistoriske arbejder.