Christian Otterstrøm

Christian Otterstrøm, 11.11.1833-6.10.1913, ingeniør, vandbygningsdirektør. Født i Viborg, død på Frbg., begravet sst. O. blev student 1854 fra Århus, tog n.å. filosofikum og polyteknisk adgangseksamen idet han var sproglig student, og blev 1862 cand. polyt. i ingeniørfaget; s.å. blev han ansat hos vandbygningsinspektør C. Carlsen hvor han bl.a. var beskæftiget ved forarbejder til Christian IXs bro over Guldborgsund. Da dette blev afbrudt af krigen 1864 blev O. ansat som lærer i matematik ved Borgerdydskolen på Christianshavn. Tillige underviste han til 1877 på teknisk skole i Kbh. 1866 fik han ansættelse ved Kbh.s brolægnings- og vejvæsen, 1869 under det året før oprettede vandbygningsdirektorat. Her gjorde han tjeneste ved en række arbejder, både under Carlsen og V. Kolderup-Rosenvinge. O. har således bygget Glyngøre havn og ledet istandsættelsen af de bornholmske havne efter stormfloden 1872. Endvidere har han ledet kystsikringsarbejderne på Halskov, uddybningen af Bøgestrømmen og forestået de 1884 påbegyndte undersøgelser vedrørende Ringkøbing fjord. 1877 og -79 rejste O. i Slesvig og Nordtyskland samt til Holland for at studere havne- og kystsikringsanlæg og skrev herom i Teknisk Tidsskrift. 1881 fik han Teknisk forenings præmie for en prisopgave om uddybningsmateriel.

1889 blev O., og ikke som ventet J. E. F. Ollendorf udnævnt til direktør. I hans embedstid udførtes der en række arbejder som bl.a. udvidede og kompletterede ældre anlæg, fx Frederikshavns havn, forlængelse af Hirtshalsmolen, kystsikringer på Jyllands vestkyst, udvidelse af den 1874 åbnede Esbjerg havn, forbedring af afløbsforholdene ved Ringkøbing fjord. Endvidere byggedes Anholt, Gilleleje og Skagens havn og foretoges uddybningsarbejder til forbedring af Limfjordens besejlingsforhold. Ved arbejder i Thyborønkanalen anvendtes for første gang sandpumpeskibe i danske farvande. O. havde navnlig i politiske kredse ord for at være stædig, ikke blot i saglige men også i uvæsentlige detailspørgsmål. Hans autoritet blev aldrig stor. Han talte for meget og kunne ikke fatte sig i korthed, hvilket ofte vanskeliggjorde samarbejdet med trafikministeren. 1906 måtte han tage sin afsked, da han med stor skarphed hævdede at vedtagelsen af forslaget om at grave den såkaldte Hvide Sande kanal gennem Holmsland klit for at skaffe Ringkøbing fjord forbedrede besejlings- og afvandingsforhold, var sagligt uforsvarlig og kun kunne begrundes ud fra snævre politiske hensyn. Sagligt havde O. ret men det lykkedes ved hjælp af konsejlspræsident J. C. Christensen at få forslaget gennemført trods vægtig modstand på rigsdagen, bl.a. fra Niels Andersen. Gennemskæringen udførtes 1908-09. Det viste sig hurtigt at vandbygningsvæsenets standpunkt fremsat over for indenrigsministeriet allerede 1887 var det rigtige. På grund af den stærke strøm var den foretagne gennemskæring et ganske uholdbart foretagende. Under vestenstorme oversvømmedes store fjordarealer, og klagerne strømmede ind til rigsdag og regering. Efter forgæves at have ofret mange penge på at sikre kanalen – bl.a. tog havet 1913 de opførte moler - og efter mange forhandlinger måtte rigsdagen 1915 vedtage midlertidigt at lukke gennemskæringen.

Jævnsides med sin embedsgerning deltog O. i en række kommissionsarbejder, fx 1892 vedrørende det af krigsministeriet fremsatte forslag om inddæmning af den østlige del af Kalvebodstrand og 1897 vedrørende vestkysthavnespørgsmålet. Det sidste spørgsmål var stadig genstand for projekter, kommissionsbetænkninger og diskussionsmøder. Denne kommission af 1897, som havde admiral C. Bruun til formand, afgav en meget værdifuld betænkning 1900 som bl.a. resulterede i bygningen af Skagens havn 1903-07 og høfderne på nordre Limfjordstange 1903-05. 1881-1913 var O. desuden medlem afkommissionen vedrørende vandafledning for Kbh. i henhold til lovene af 30.11.1857 og 28.4.1906. 1890-1912 var han medlem af ekspropriationskommissionen vedrørende grundafståelse til vandanlæg i henhold til lovene af 11.4.1890 og 23. 4.1897. Fra 1891 til sin død var han censor i vandbygningsfagene ved Polyteknisk læreanstalt. 1906 blev han formand for kystfrednings-kommissionen i Kbh.s amtsrådskreds i henhold til lov af 18.5.1906.