Axel Hermansen

Axel Hermansen, 9.4.1871-1.8.1933, ingeniør, ovntekniker. Født i Næstved, død i Plejelt, urne på Nørre Søby kgd. H. tog polyteknisk adgangseksamen 1888. Under studietiden på Polyteknisk læreanstalt arbejdede han i otte måneder 1890 som lærling på Hermansens Sønners Maskinfabrik og Jernstøberi i Næstved og i syv måneder 1892 som tegner og volontør på en cementfabrik i Namur. 1894 blev han polyteknisk kandidat som maskiningeniør. Efter eksamen fik han beskæftigelse på fabrikken i Næstved, men forlod denne stilling i juni s.å. for i Newcastle og Leeds at kontrollere bygningen af en hængebro for det islandske ministerium. Sept. s.å. fik han ansættelse ved udvidelsesarbejderne på Østre gasværk i Kbh. men kom 1895 til S. Frichs Efterfig.s maskinfabrik i Århus hvor han forblev til udgangen af 1896. Umiddelbart herefter begav han sig på en fire måneders studierejse i Rusland og startede efter hjemkomsten herfra 1897 en ingeniørforretning i Kbh. med speciale i maskin- og fabriksanlæg. 1899 deltog han i starten af og var medejer af Kalundborg jernstøberi og maskinfabrik og Sten- og gruskompagniet. 1900 blev han direktør for Ifo kalk- og kaolinbruk, Bromolle, Sverige, og kom herigennem ind på ovnbyggerteknikken som skulle blive hans egentlige livsgerning. Han overtog selvanden virksomheden 1901; 1903 overtoges den af et aktieselskab Ifö Kaolin & Chamotte A.B. for hvilket H. var administrerende direktør til 1909. Fra 1903 havde han samtidig virket som rådgivende ingeniør fra sin bolig Ingelstadgården i Småland der dreves af hans hustru. Hans forretning var såvel konsulent- som entreprenørvirksomhed med rekuperative glødeog smelteovnsanlæg med temperaturer mellem 500 og 1700°, og han byggede i en årrække adskillige anlæg i næsten alle industrilande både for stålindustrien, den keramiske industri og glasindustrien. Han anlagde en filial i Berlin 1908, Petrograd (Leningrad) 1914, Paris 1915, Birmingham 1916; senere er der oprettet kontorer i Oslo, New York, Helsinki, Milano og Bilbao. På Ingelstadgården oprettede og drev han en forsøgsanstalt for ovnteknik og søgte herigennem i samarbejde med ingeniør C. Fox-Maule at rationalisere ovnbyggeriet og at få et teoretisk rigtigt grundlag for bygning af ovne til høje temperaturer. En beretning om dette arbejde foreligger i bogen Industrial Fürnace Technique, 1929. I en årrække udøvede H. en banebrydende virksomhed som ovnbygger, og særlig er et stort antal glasværkers ovne bygget efter hans ideer. 1928 overtog han aktiemajoriteten i A/S Kronborg, Dansk vinduesglasværk i Helsingør for at ombygge dette til mekanisk glasværk efter Fourcaultmetoden og udvide det til at dække landets forbrug af vinduesglas, men her led han skibbrud. Han, der samtidig hermed byggede vinduesglasværker i Sverige, Finland og Rumænien, som teknisk fungerede fuldt tilfredsstillende, indlod sig i Helsingør på eksperimenter, som gik ud over glasværkets afsætningsmuligheder, vanskeligheder der kunne have været overvundet i løbet af nogle år, men som forinden ødelagde foretagendet og knækkede H. økonomisk. Det er sagt om H. at hans svaghed måske var den at han bedst forstod sig på den store tabel – den lille lærte han aldrig. H. har udtaget en række patenter og udgivet en række faglige skrifter, bl.a. Producing high temperatures by means of combustion, Measurement of high temperatures of Gases (begge i Thermotechnical Laboratory Report Nr. 1, 1919). Några synpunkter rörande Sveriges brdnslefråga (Värmtekniska forsöksanstalt, Meddelande nr. 2, 1919) og Quelques questions d'utilisation de la chaleur, 1925.