Severin Lauritzen, 30.4.1850-22.2.1924, ingeniør, psykisk forsker. Født i Assens, død i Holte, urne på Bispebjerg. L. blev student 1869 fra Metropolitanskolen, og drevet af sin interesse for teknik, navnlig eksperimenter med elektricitetens anvendelse, uddannede han sig dels i Fredericia, dels i Newcastle til telegrafist. 1870 fik han ansættelse i Store Nordiske Telegrafselskab, i hvis tjeneste han opholdt sig i Kina 1870–74; under arbejdet her fik han ideen til en forbedring af morseapparatet hvorved sendehastigheden kunne forøges stærkt idet papirstrimlens prikker og streger erstattedes af tilsvarende korte og lange udsving i en ubrudt bolgelinje. Efter sin hjemkomst udarbejdede han konstruktionen, og 1876 solgte han opfindelsen til selskabet som i løbet af de følgende to år overalt inden for sit område indførte den nye apparattype der kaldtes undulatoren eller slangeskriftapparatet. 1877 udnævntes L. til ingeniør ved hovedkontoret i Kbh., og samtidig med at han passede dette hverv startede han 1879 sammen med telegrafist Th. Thaulow en højst egenartet virksomhed, Kjøbenhavns By- & Hustelegraf der gav sig af med brevbesørgelse og ekspedition af telefontelegrammer. Firmaet lod opsætte egne postkasser i et antal af 62, havde egne frimærker og byggede ni store kiosker med ledninger til en fælles, privat telefoncentral i Hotel Royal, Ved Stranden 18, den første i sin art i Europa. Postkasserne tømtes hver halve time, og tasker med brevene blev hængt på de forbikørende sporvogne og afhentet fra den adressaten nærmeste kiosk. Telegrammerne blev telefoneret fra kiosk til kiosk og ligesom brevene distribueret ved bude, ekspeditionsantallet nåede 18 000 pr. uge, og virksomheden beskæftigede over 80 personer. 1880 henvendte L. sig til C. F. Tietgen med planer til offentlig telefondrift i Kbh.; men da det ikke lykkedes at vinde Tietgen for sagen tilbød By- & hustelegrafen en række store handelsfirmaer, banker etc. gratis prøveinstallation af telefon. Det kapitalstærke, amerikanske internationale Bell Telephone Co. påbegyndte umiddelbart efter en lignende agitation og købte sig fri af den københavnske konkurrent. Da telefonvirksomheden senere var kommet på danske hænder, tilbød Tietgen forgæves L. stillingen som telefondirektør og benyttede ham i øvrigt gennem mange år som teknisk konsulent.

1882 udtrådte L. af Store Nordiske Telegrafselskab og startede s.å. sammen med ingeniør Otto Kemp firmaet Kemp & L. der som det første herhjemme udelukkende beskæftigede sig med elektriske anlæg. Som et vidnesbyrd om L.s initiativ og fremsyn kan nævnes at han i begyndelsen af 80erne gennem sit firma fremsendte forslag til statsbanerne om elektrificering af Klampenborgbanen. – Ikke alene som opfinder og foregangsmand her i landet på det elektrotekniske område gjorde L. sit navn kendt, men også i sin egenskab af psykisk forsker. Efter omfattende litteraturstudier offentliggjorde han 1901 det anselige værk Overtro contra Kirken, Videnskaben og Graven I-II, hvori han lige så grundigt som skarpsindigt og i en særpræget og vittig fremstillingsform imødegik den officielle videnskabs stilling til spiritismens fænomener, navnlig som den havde fundet udtryk i Alfr. Lehmanns bog Overtro og Trolddom. L.s bog vakte stor interesse, og 1905 var han med til at stifte Selskabet for psykisk forskning, hvis formand han var 1911–14. Han udfoldede en meget betydelig virksomhed, dels som foredragsholder, dels som forfatter af en række afhandlinger i selskabets tidsskrift og navnlig som oversætter af flere af den psykiske forsknings interessanteste værker, bl.a. F. W. H. Myers: Den menneskelige Personlighed og dens Bestaaen efter Legemets Død, 1913–14 (under medvirken af N. C. Borberg) og Oliver Lodge: Raymond, 1918. Ved sin fratræden som formand udnævntes han til æresmedlem af Selskabet for psykisk forskning.

Familie

Forældre: farver og købmand i Assens, senere vaskeriejer i Lyngby Hans L. (1808–80) og Trine Sophie Munch (1811–68). Gift 6.8.1878 i Kbh. (Frue) med Dorothea Sønderbert, født 6.10.1859 i Kbh. (Frue), død 22.10.1929 i Holte, d. af urmager Ludvig S. (1831–1905) og Laura Jeannette Alita Steglich (1832–1920).

Ikonografi

Mal. af William Steglich, 1905.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig