• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

S. A. Faber

Oprindelig forfatter PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

S. A. Faber, Svend Aage Faber, 7.7.1867-29.12.1937, ingeniør, elektrotekniker. Født i Odense, død i Kbh., urne på Vestre kgd. F. blev student 1884 fra Odense og tog n.å. filosofikum og polyteknisk adgangseksamen. 1890 tog han 1. del af polyteknisk eksamen for maskiningeniører, men rejste så, efter at have aftjent værnepligt i marinen og arbejdet som volontør hos Hassel & Teudt og gjort svendestykke som mekaniker, til England for at studere elektroteknik der dengang endnu ikke doceredes på Polyteknisk læreanstalt; 1893 tog han afgangseksamen fra School of Electrical and Mechanical Engineering i London. Efter forskellige ansættelser i elektriske firmaer, bl.a. hos Swinburne & Co. i London, Schuckert & Co. i Nürnberg, Fabius Henrion i Nancy, Schwartzkopff i Berlin o. a. kom F. 1897 til Union Elektrizitätsgesellschaft A. G. i Berlin hvis finansselskab, Gesellschaft für elektrische Unternehmungen ikke længe efter, gennem firmaet Rubin & Bing i Kbh. og bankdirektør A. Heide, kom i forbindelse med det nystiftede aktieselskab De københavnske sporveje der i juli 1898 havde sluttet overenskomst med Kbh.s kommunalbestyrelse om overtagelse af såvel driften som af aktiver og passiver for samtlige sporvejs- og omnibuslinier i Kbh. fra 1.8.1898. Det nye selskab tilsigtede at indføre elektrisk drift, at have en samlet ledelse og at oprette flere nye linier. Selskabets anlægsadministration varetoges af den senere telefondirektør Fr. Johannsen der dengang var entreprenør, og som sammen med bankdirektørerne Heide og Julius Larsen var selskabets ledende mænd. Alle elektriske arbejder udførtes under ledelse af F. som repræsentant for entreprenørerne Union og Siemens.

Efter arbejdets afslutning ansattes F. 1902 som teknisk direktør i selskabet hvilket tillige medførte at han var teknisk direktør i det i nov. s.å. stiftede aktieselskab: A/S Tuborg-Klampenborg elektriske sporvej idet de to selskaber havde fælles bestyrelse og administration. Denne stilling beklædte F. til udgangen af 1908 hvorefter han til 1910 var direktør for det af det sidstnævnte selskab byggede elektricitetsværk i Skovshoved der oprindelig var bygget til forsyning af sporvejen fordi strøm fra Kbh.s elektricitetsværker var for dyr, men som nu også efter udenlandsk mønster var begyndt at virke som oplandscentral, ɔ: at det forsynede et større område med strøm til lys og kraft o.a. ved hjælp af højspændt vekselstrøm, og som var den første danske oplandscentral. 1910-17 var han ansat som chefingeniør hos Gesellschaft für elektrische Unternehmungen hvorefter han var rådgivende ingeniør i Kbh. hvor han dog også i de mellemliggende år havde haft flere hverv. 1911-15 var han således formand for den ved sporvejenes overtagelse af kommunen 1911 nedsatte likvidationskomité og i samme tidsrum næstformand i bestyrelsen for det efter de kbh.ske sporvejes udskillelse til Nordsjællands elektricitets og sporvejs A/S omdøbte selskab der nu både havde sporvejslinierne uden for Kbh.s grænser og elektricitetsværket der i de senere år var blevet det vigtigste aktiv. 1907-10 og igen fra 1923 var F. vicepræsident for Dansk elektroteknisk komité, 1910-15 var han medlem af kommissionen angående elektrifikation af statsbanernes københavnske nærtrafik og 1926-30 af det af ministeren for offentlige arbejder nedsatte udvalg til undersøgelse af samme spørgsmål; senere var han statsbanernes konsulent i denne sag. 1918-20 ledede F. anlægget af Gudenåcentralen til hvilken han allerede 1910 havde udarbejdet projekt sammen med ingeniør ved Hedeselskabet Kr. Thomsen. 1920-26 var F. medlem af kommissionen angående kraftoverføring fra Norge. 1923 blev han medlem af den danske komité for World Power Conference, 1924 fælleskonsulent for de samarbejdende sjællandske højspændingscentraler, et hverv han siden 1932 også varetog for de nordjyske centraler. 1926-33 var F. medlem af det danske standardiseringsråd, og 1928 blev han medlem af det ministerielle udvalg angående fremtidige retningslinier for økonomisk fremskaffelse og fordeling af elektricitet i Danmark. 1931 blev han endvidere medlem af studieselskabet for Norsk krafteksport som repræsentant for den danske stat. 1906-10 var han medlem af bestyrelsen for Dansk ingeniørforening, 1926 blev han medlem af Elektroteknisk forenings bestyrelse, og fra 1932 formand for sidstnævnte forening.

Familie

Forældre: adjunkt Christian Gottfred Weber F. (1822-83) og Bertha Magdalene Bruun Muus (1832-1916). Gift 1. gang 7.6.1901 på Frbg. med Harriet (Ettie) Julie Christine Nissen-Sommersted, født 7.12.1876 i St. Petersborg, død 31.12.1947 i Kbh., d. af grosserer, senere etatsråd Johan Frederik Christian N.-S. (1835-1905) og Olga Rebekka Helene Palliesen (1848-1921). Ægteskabet opløst 1926. Gift 2. gang 2.3.1927 i Kbh. (b. v.) med Valborg Torbensen, født 8.8.1896 i Nørre Vraa, Hjørring amt, død 28.9.1935 i Kbh., d. af læge Hans Søren T. (1869-1902) og Alma Jakobine Elisabeth Rosenfalk (1865-1934). – Bror til Harald F. og Knud F.

Annonce

Udnævnelser

R. 1916. DM. 1921.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. 1904 af industriens mænd.

Bibliografi

L. A. Damm: NESA 1902-1927, 1927. E. Rager i Elektroteknikeren, 1938 I. A. R. Angelo i Ingeniøren s.å. A 39f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Vinding: S. A. Faber i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289307