• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.F. Bagge

Oprindelig forfatter cbech
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

P.F. Bagge, Peter Frederik Bagge, 2.3.1886-4.3.1961, ingeniør. Født på Frbg, død på Frbg. hospital, begravet sst. (Solbjerg). B. tog præliminæreksamen fra Gregersens realskole og blev 1903 matematisk student fra Frbg. gymnasium. 1909 blev han fabrikingeniør fra Polyteknisk læreanstalt. Efter aftjening af værnepligten var han 1910-14 ansat hos F. L. Smidth hvor han arbejdede ved flere store cementfabrikker, derefter var han driftsleder for en bulgarsk cementfabrik, og 1915 kom han som driftingeniør til en cementfabrik i Torda, Siebenbürgen; her blev han. Han holdt fabrikken gående under første verdenskrig og klarede sig gennem de tumultagtige tilstande under den kortvarige revolution 1918, takket være sit gode forhold til arbejderne. I mellemkrigsårene, hvor området tilhørte Rumænien, fik han fabrikken - der 1923 blev overtaget af fransk kapital med B. som direktør – bragt økonomisk og teknisk på fode. Kapaciteten blev udvidet til det dobbelte og specialiteter udviklet, bl.a. en cement til beklædning af borehullerne i oliedistriktet. Med sin store sprogkundskab, sin praktiske dygtighed og sin rolige og redelige færd opnåede B. lokal tillid og anseelse, og sammen med sin hustru skabte han et hjem der blev et lille dansk kulturcentrum som gerne besøgtes af landsmænd på gennemrejse. 1928 blev han ulønnet dansk konsul. Store vanskeligheder opstod imidlertid efterhånden som de nationale modsætninger skærpedes ved nazismens fremvækst, en ny grænsedragning 1940 berøvede fabrikken en stor del af dens opland og krigstidens vareknaphed ramte hårdt. Da de flygtende tyske tropper 1944 plyndrede fabrikkens magasiner protesterede B. Gestapo beskyldte ham for sabotage, han blev dømt til døden og ført til et fængsel i Budapest. B. tog begivenhederne med en urokkelig ligevægt, og en dødsforagt han ikke ville kalde heltemod, men betegner som "en medfødt Stædighed". Ved et tilfælde blev det danske gesandtskab i Budapest orienteret, fik ham frigivet og tvangshjemsendt. B.s hustru lå på hospitalet og kom hjem 1945 ved den danske Bukarestambassades hjælp. Ægteparrets hjem var plyndret. I Danmark blev B. 1948 konstitueret som vicepræsident for dansk Røde kors. 1950 blev han administrator for dansk sundhedstjeneste i Sydslesvig under dansk Røde kors hvor han gjorde et stort og fortjenstfuldt arbejde.

Familie

Forældre: landbrugskandidat, redaktør Jacob Hansen B. (1855-1914) og Gertrud Kristine Neermann (1859-1908). Gift 10.11.1915 på Frbg. (Imm.) med Tove Høgsbro, født 3.3.1887 på Frbg., død 5.4.1981 på Frbg. hospital, d. af højesteretssagfører, minister Svend H. (1855-1910) og Louise Raunsøe (1857-1946). – Bror til Karen B. og Povl B.

Udnævnelser

R. 1941. R1. 1960.

Annonce

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Erik Klem i Ingeniørens ugebl. V, 1961 april-nr. S. Münchow i Flensborg avis 6.3. s.å. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bech: P.F. Bagge i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286346