Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Steenberg

Oprindelige forfattere helt og PVind
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Niels Steenberg, Niels George Steenberg, 31.10.1839-6.2.1915, ingeniør, kemiker. Født i Kbh. (Cit.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). Efter skolegang i Melchiors skole var det tanken at S. skulle uddannes som mekaniker, men han havde lyst til at læse videre, og trods beskedne økonomiske kår i hjemmet lykkedes det ham bl.a. ved hjælp fra en af sine tidligere lærere at tage både præliminæreksamen og polyteknisk adgangseksamen 1855. Han blev cand.polyt. i anvendt naturvidenskab 1861, men havde efter faderens død måttet undervise for at tjene til studierne, og han fortsatte hermed efter sin eksamen, da det var vanskeligt for en ingeniør at finde ansættelse i den endnu kun småt udviklede danske kemiske industri. Han var lærer ved Melchiors skole 1858–65 og tillige ved det tekniske institut i Kbh. 1862–64.

1865 fik S. ansættelse som fabriksbestyrer hos Jacob Holm & Sønner der fremstillede talg, stearinlys, sæbe og lim. Han demonstrerede stor teknisk dygtighed ved at forestå bygning og indretning af en ny limfabrik i Sundbyøster. Derefter moderniserede han sæbefabrikationen som indtil da havde hvilet på et rent empirisk og håndværksmæssigt grundlag og givet anledning til mange praktiske vanskeligheder. Han indrettede et laboratorium, hvor han udnyttede sin faglige viden og praktiske sans i et omfattende forsøgsarbejde, der førte til en fornyelse af apparaturet og en omlægning af produktionen der nu blev langt mere systematisk og sikker og som i hans tid forøgedes til det firdobbelte. 1890 var S. på studierejse i England for at indkøbe maskiner til en sejlgarnsfabrikation der skulle indrettes på firmaets reberbane, han medvirkede ved indretningen af et hertil hørende farveri og blegeri, han byggede en vandglasfabrik for firmaet og udførte grundlæggende forsøg over ferniskogning. 1894 overtog han undervisningen i teknisk kemi ved Polyteknisk læreanstalt efter August Thomsens død, og n.å. udnævntes han til professor i faget. S. kom til at betyde overordentlig meget for fagets udvikling og dermed for dansk kemisk industri, idet han som den første herhjemme fremhævede, at teknisk kemi ikke blot er en anvendelse af den rene kemi, men en selvstændig videnskab med nær tilknytning til økonomi, og at et lands kemiske industri er af den største betydning for dets økonomiske stilling, hvad udviklingen af den kemiske industri i Tyskland i så høj grad havde vist. 1899 påbegyndte han kurser i teknisk-kemisk analyse, og fra 1903 indførtes teknisk-kemiske øvelser som forberedelse til det fabriksprojekt der var den afsluttende opgave på studiet. I sine forelæsninger øste S. ikke blot af sin omfattende faglige og tekniske viden og erfaring, men han indpodede de studerende respekt for deres kommende virke som ingeniører og ansvarsfølelse over for de mennesker hvis arbejde de skulle lede. Utrætteligt fremhævede han at selv den mest geniale kemiske eller tekniske metode kun har værdi hvis den er økonomisk fordelagtig, og at de der ikke forstår dette fra begyndelsen kommer til at gøre dyrekøbte erfaringer i deres praktiske virksomhed. Hans store personlige elskværdighed og den hyggelige atmosfære hvori hans undervisning foregik gjorde ham til en højt elsket lærer. Selv var han yderst beskeden, således har han udtalt at han regnede sig til "de solide, jævne, pålidelige arbejdere, som samfundet i virkeligheden jo har lige så megen brug for som for genierne".

Ved siden af sin undervisningsvirksomhed gjorde S. en betydelig indsats for dansk erhvervsliv. Han gik varmt ind for en mere rationel udnyttelse af tørvemoserne, var en af de ledende ved stiftelsen 1901 af Moseindustriforeningen som 1909 overtoges af hedeselskabet, og konstruerede et særligt fyrsted til tørv. Ved den teknisk-hygiejniske kongres i Kbh. 1903 foreslog han en resolution til regeringen der opfordrede til en lovgivning om fremførelse af elektriske stærkstrømsledninger. Resultatet heraf blev den første stærkstrømslov af 1906. S. blev medlem af bestyrelsen for A/S Hertz' Garveri og Skotøjsfabrik 1897, for A/S Kbh.s Fodtøjsfabrik 1906 og for sammenslutningen af de to virksomheder 1911, for A/S H. E. Gosch & Co. 1902 og for A/S Kbh.s Tændstikfabrikker og Fabrikken Merkur i Randers s.å., for A/S Det Danske Moler-Selskab 1909. Allerede 1874 tog S. initiativet til oprettelsen af Polyteknisk understøttelsesforening, hvis sekretær han var til sin død, 1879–95 var han kredsbestyrer i Chr.havns afdeling af Kbh.s understøttelsesforening. 1896–1908 var han medlem af Industriforeningens repræsentantskab, fra 1898 til sin død af bestyrelsen for Den tekniske forening, og 1907–10 var han formand for Dansk ingeniørforening. Fra 1896 var han medlem af bestyrelsesrådet for Statsprøveanstalten og i en årrække fast medlem af de særlige patentkommissioner. – Hans søn af andet ægteskab Niels Mogensen Steenberg, født 1.3.1897, død 20.6.1982, blev fabrikingeniør 1921, uddannede sig videre som brygmester og var 1929–64 ansat ved Tuborgs Bryggerier (De forenede Bryggerier), fra 1948 som underdirektør, fra 1950 som teknisk direktør. Han blev medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber 1961 og gjorde desuden en betydelig indsats inden for Dansk brygmesterforening og især Dansk ingeniørforening hvor han var formand for fabrikingeniørgruppen 1942–47. R. 1954. R1. 1964.

Annonce

Familie

Forældre: kompagnikirurg, senere toldkontrollør Frederik S. (1802–59) og Johanne Caroline Tengstedt (1811–1901). Gift 1. gang 27.7.1869 i Mårum med Anna Dorothea Holten, født 22.4.1847 på Bandholmsgården under Knuthenborg, død 18.5.1884 i Kbh. (Frels.), d. af skovrider, forstråd Nicolai H. (1815–88) og Sophie Margrethe Ulrich (1820–1903). Gift 2. gang 20.5.1893 i Kbh. (Frels.) med Anna Dorothea Cecilia Mogensen, født 9.12.1857 i Kbh. (Frels.), død 29.11.1916 sst., d. af jernstøber Jens Frederik Frantz M. (1823–1900) og Anna Dorothea Schou (1829–1917).

Udnævnelser

R. 1904. DM. 1909.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. Industriens mænd, 1904 (Fr.borg). Mal. af N. V. Dorph, 1910 (Da. ingeniørforen.). Buste af V. Bissen, i marmor ved L. Brandstrup ca. 1910 (Polyteknisk læreanstalt). Foto.

Bibliografi

Fundats for justitsråd Schack Aug. Steenbergs og Catharina Elisabeth Steenbergs familielegat, 1895 14. V. Bøgh m.fl. i Ingeniøren XIX, 1910 91–98. P. E. Raaschou og Ax. G. V. Petersen sst. XXIV, 1915 91. H. I. Hannover i Politiken 7.2.1915. Nationaltid. s.d. København s.d. M. C. Harding i III. tid. 21.2. s.å. P. E. Raaschou i Den tekn. foren.s t. XXXIX, s.å. 21f. A. Mentz sst. 37f. Karl Meyer i Akademisk ugebl. V, s.å. 19. J. T. Lundbye: Den polytekn. læreanstalt 1829–1929, 1929 386–91. Johs. Kristensen: Dansk ingeniørforen. gennem 50 år, 1942. Povl Vinding: G. A. Hagemann, 1942. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Helt, Povl Vinding: Niels Steenberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297756