• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kaj L. Mygind

Oprindelig forfatter PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Kaj L. Mygind, Kaj Laurids Mygind, 16.9.1887-19.9.1941, ingeniør. Født i Kbh. (Eng.k.), død i London, urne på landsbykirkegård i Norfolk. M. blev student 1906 fra Metropolitanskolen, cand. phil. n.å. og 1913 cand. polyt. som bygningsingeniør. Efter eksamen kom han til F. L. Smidth & Co., og 1915 til London som Industrirådets repræsentant og her ledede han fra 1917 det af Industrirådet og Grosserersocietetet oprettede fælleskontor der repræsenterede de danske erhvervsorganisationer i de daglige forhandlinger med de engelske myndigheder under krigsrestriktionerne. 1920 blev han medindehaver af ingeniørfirmaet Peter Lind & Co., London (H. P. T. Lind), 1928 direktør. M. var endvidere medlem af bestyrelsen for A/S Kampmann, Kierulff & Saxild fra oprettelsen og medlem af bestyrelsesrådet for det dansk-svenske konsortium til bygning af jernbaner i Tyrkiet. 1935–40 var han formand for Society of Danish Civil Engineers in Great Britain and Ireland.

Familie

Forældre: læge, senere professor Holger M. (1855-1928) og Annie E. Nash (1862-1940). Gift 21.3.1916 i London (Mariborough Chapel) med Laurine (Rina) Harboe Smidth, født 24.10.1891 på Frbg., d. af ingeniør F. L. S. (1850-99) og Katharina Harboe (1862-1953).- Bror til Sidney H.M.

Udnævnelser

R. 1919.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 16.9.1937. Politiken s.d. Jørgen Saxild i Ingeniøren L, 1941 A 207f. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Vinding: Kaj L. Mygind i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294603