• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean Marmillod

Oprindelig forfatter JNR
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jean Marmillod, Jean Rodolphe François Marmillod, 9.11.1720-27.10.1786, vejingeniør. Født i Rosinière, Canton Vaud, Schweiz, død i Grenoble, Frankrig. M. var opvokset i Schweiz, men fra ca. 1750 ansat ved det franske vejvæsen der nylig var blevet reorganiseret af Daniel Trudaine og ingeniør J. Perronet, M.s slægtning. En central direktion i Paris varetog planlægningen, tegningen af vejkort og uddannelsen af de unge ingeniører. Efter at have gennemgået denne uddannelse gjorde M. aktiv tjeneste som vejingeniør, først i Paris' omegn, fra 1763 i Limoges. Da blev han af J. H. E. Bernstorff, der var blevet opmærksom på ham gennem arkitekten N.-H. Jardin, opfordret til at komme til Danmark for at lede vejvæsenet. Ved ankomsten 12.4.1764 blev M. ansat som overvejinspektør og -ingeniør under den netop nedsatte "Direktion for de nye vejanlæg", mens hans to franske kolleger, Philibert Boudin og Herault de Sorbée, fik titel af konduktører. Opgaven var at opbygge et helt nyt vejnet i Danmark under anvendelse af den nye franske teknik, den såkaldte chaussée. 24.5.1764 kom den kgl. resolution om bygningen af den første vej, nemlig fra Kbh. over Rudersdal og Hørsholm til Fredensborg. M. og hans medarbejdere tog fat med stor energi, tegnede kort over de gamle veje med linjeføring til de nye, der så vidt muligt fulgte rette linjer, og disse vejkort ledsagedes af tegninger af nivellementer, profiler, broer og stenkister, altsammen hidtil ukendt i Danmark. Selve arbejdet organiseredes således at de omboende bønder gennem amtmændene fik pålæg om tilkørsel af materialer som sten, grus og sand (repartitionen), mens vejbygningen foretoges af udkommanderede soldater der sommeren over boede i teltlejre. Chausséernes vejbane bestod af et underlag af svære sten, hvorover faststampedes et gruslag, mens afvandingen sikredes af grøfter langs vejen. M. engageredes også som konsulent for de kommissioner der skulle forbedre Kbh.s gadebrolægning og fortove. Hans idé var at afløse de gamle "toppede" brosten med tilhugne firkantede brosten. M.s dygtighed og energi var ubestridt, men skaffede ham også modstandere. I dec. 1766 søgte han og de andre franske vejingeniører afsked idet de klagede over, at de ved ansættelsen givne løfter ikke blev overholdt. Efter nye forhandlinger blev M. dog genansat for en periode af syv år, og han fik fribolig i Gjethuset på Kgs. Nytorv. Trods økonomiske og administrative vanskeligheder fortsatte han vejbyggeriet med kraft. 1769 var Fredensborg-vejen næsten færdig, og man tog fat på Roskilde landevej, hvortil M.s kort allerede 1766 var blevet godkendt. Vejbygningen begyndte 1770, idet man fra Roskilde arbejdede sig imod Kbh., og 1773 nåedes Damhussøen. 1771 påbegyndtes Falkoneralleen og Jagtvejen og 1772 Vesterbrogades nuværende linjeføring efter M.s planer. April 1774 udløb hans engagement, og det lykkedes nu kun at fastholde ham endnu et år i Danmark. Han fik sin afsked i nåde 15.5.1775 og vendte 1776 med sin hustru og søn tilbage til Frankrig. Her virkede han endnu en årrække som "ingénieur des ponts et chaussées", først i Fontainebleau, dernæst i Grenoble. I disse år byggede han diger og broer ved Rhône og Isère, og 1785 avancerede han til stillingen som "inspecteur général" i den centrale franske vejadministration, inden han det følgende år døde. I Danmark bestod hans betydning i at han, foruden de veje han selv nåede at anlægge, oplærte et hold dygtige elever der kunne fortsætte hans værk efter de samme moderne retningslinjer, herunder hans efterfølger som overvejmester, Hans Frederik Rosenberg. - Mindesten ved Rudersdal giver ham uberettiget titel af oberst. M.s vejkort og tegninger i Kort- og Tegningssamlingen, Vejdirektoratets aflevering 1976 (Rigsark.).

Familie

Forældre: Josué M. og Anne Dorothée Perronet. Gift 1. gang 1749 i London med Henriette Walthoe, ti London. Ægteskabet opløst 1771. Gift 2. gang 27.12.1771 i Kbh. (Fr. ref.) med Charlotte Henriette van Dockum, døbt 27.5.1748 i Kbh. (Ty. ref.), død 1831 (gift 2. gang med ingeniør Vigor, Epinal), d. af møllebygger Martin v. D. (1705-69) og Anna Margrethe Jean (1715-88).

Bibliografi

E. J. M. Vignon: Études hist. sur l'administration des voies publiques en France II, Paris 1862 250-54. J. T. Lundbye og V. Hermansen: Roskilde landevej gennem tiderne, 1927 57-76 (særtryk af Fra Kbh.s amt 1926, 1927). T. Topsøe-Jensen: Ad hjulspor og landeveje, 1966 141-49. Samme: Fredensborgvejen, 1975 14-38.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Nybo Rasmussen: Jean Marmillod i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294131