• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.L.W.V. Jensen

Oprindelig forfatter PoHee
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J.L.W.V. Jensen, Johan Ludvig William Valdemar Jensen, 8.5.1859-5.3.1925, telefoningeniør, matematiker. Født i Nakskov, død på Frbg., urne på Bispebjerg. J. tog 1876 adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt og studerede derpå matematik, fysik og elektroteknik. 1881 blev han ansat ved den københavnske afdeling af The international Bell Telephone Co. som 1882 gik over til at blive Kbh.s Telefonselskab. 1882 blev han ingeniørassistent, 1885 ingeniør og 1890 chef for telefonselskabets tekniske afdeling (overingeniør). I denne stilling virkede han til 1924. J. bidrog ved sin tekniske dygtighed og matematiske kundskab meget til det høje tekniske stade Kbh.s telefonvæsen hurtigt kom til at indtage. Han opfandt bl.a. et særligt system for centralapparater. Ved siden af sin praktiske virksomhed nærede han fra sin ungdom stor interesse for matematik. Uden at have indtaget nogen lærerstilling nåede han frem i første række blandt danske matematikere. 1892–1901 var han formand for Matematisk forening. 1903–10 sad han i bestyrelsen for Elektroteknisk forening. Han var Local honorary Secretary of the Institution of Electrical Engineers i London. 1907 blev han medlem af det danske Videnskabernes selskab, kom ind i dets kassekommission 1916 og var dennes formand 1917–24. 1913 blev han medlem af det svenske videnskabsselskab, 1917 af det norske. Han var fra 1910 vicepræsident i Dansk elektroteknisk komité og indtog samme post 1912 ved den internationale matematikerkongres i Cambridge. Han var medredaktør af Acta mathematica og censor ved Polyteknisk læreanstalt. 1918 blev han æresdoktor ved Lunds universitet. – J.s brændende trang til eksakt og koncis fremstilling førte ham, som foregangsmand i Danmark, ind på den Weirstrassske fremstilling af funktionsteorien. Herunder knyttedes han nøje til den svenske matematiker M. G. Mittag-Leffler. Et problem der fulgte ham hele livet, var det endnu i dag uløste spørgsmål om den Riemannske zetafunktions nulpunkter, af afgørende betydning for primalteorien. Som biprodukt ved denne undersøgelse fandt han den vigtige sætning om sammenhængen mellem analytisk funktions vækst og nulpunktsfordeling der har gjort hans navn internationalt kendt. Dette resultat samt hans arbejde over uligheder for konvekse funktioner må i dag betegnes som klassiske. Hans afhandlinger findes især i Nyt Tidsskrift for Matematik, Comptes rendus de l'Académie des Sciences, Vidensks. selsk.s skrifter og oversigter samt i Acta mathematica. – J. pintes i sine sidste år af en hjertelidelse, og hans sind fyldtes mere og mere af religiøse tanker, knyttet til teosofien.

Familie

Forældre: boghandler, intendant, senere fotograf Harald Frederik Julius J. (1831–89) og Adelaide Frederikke Mohr (1824–96). Gift 11.9.1888 i Kbh. (b.v.) med Agnete Kirstine Edle From, født 18.10.1864 i Kbh. (Johs.), død 18.7.1948 i Gentofte, d. af bogholder i justitsministeriet, senere fængselsdirektør Martin Severin Janus F. (1828–95) og Caroline Christine Henriette Kjærulff (1835–1905).

Udnævnelser

R. 1906. DM. 1921.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

F. Johannsen i Ingeniøren, 1925 133. Berl.tid. 6.3. s.å. N. E. Nørlund i Oversigt over vidensk.s selsk.s forhandl. 1925–26 45–51 (m. bibliografi). Samme i Matematisk t., 1926 B 1–7 (m. bibliografi). – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Heegaard: J.L.W.V. Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292054