• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Kok-Jensen

/pre, function 'string.contains' failed with response:
missing value for parameter 'first' (index 0)

Holger Kok-Jensen, Holger Valdemar Kok-Jensen, 26.10.1868-1.4.1936, ingeniør. Født i Korsør, død i Sao Paulo, Brasilien, begravet sst. K.-J. tog polyteknisk adgangseksamen 1886 og blev 1893 cand. polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen var han en kortere tid hos stadsingeniøren i Korsør og aftjente sommeren 1893 sin værnepligt i marinen. Efter hjemsendelsen i okt. havde han i nogle måneder beskæftigelse som tegner ved orlogsværftet. Jan. 1894 rejste han til Paris hvor han i det følgende år havde ansættelse på tegnestuerne på flere maskinfabrikker. 1895 rejste han til Brasilien hvor han arbejdede ved anlæg af en sukkerfabrik i Pernambuco. 1899 blev han administrerende direktør for det franske selskab Société anonyme de la Sucrerie Piracicaba, São Paulo der 1907 sluttedes sammen med fem andre til La Société des Sucreries Brasiliennes, for hvilket K.-J. blev direktør. Han ledede indtil 1925 med stor dygtighed denne koncern der beskæftigede ca. 6000 mand, og han fik efterhånden en meget betydelig indflydelse inden for næsten alle erhverv i Brasilien. I nogle år var han borgmester i byen Piracicaba. Ved sin død var han en meget rig mand, han ejede store kaffeplantager, udstrakte jordegodser hvor der blev drevet kvægavl, ikke få tegl- og savværker, floddampere og beboelsesejendomme. K.-J. besøgte kun Danmark tre gange efter sin bortrejse som ung, men han var utrættelig i at hjælpe danske ude i det fremmede, og ikke sjældent bragte hans hjælp en landsmand på ret køl. Det var ham en stor sorg, at hans ældste søn der var uddannet ingeniør, og hvem han havde udset til sin efterfølger, gik i kloster i stedet for at fortsætte hans store virksomhed.

Familie

Forældre: købmand, fh. kok og dampskibsrestauratør Andreas Emilius Jensen (1839–1911) og Eline Marie Christiane Hansen (1841–1906). Navneforandring 30.6.1892 (kaldtes i Brasilien Jensen-Kok). Gift 18.5.1901 i Egreja de Gloria i Rio de Janeiro med Corina Duvivier, født 22.11.1878 i Rio de Janeiro, død 12.5.1964 i Sao Paulo, d. af købmand Theodore D. (1848–1924) og Amalia Wagner (1860–1945).

Bibliografi

Korsoravis 15.4.1936. Ingeniøren, s.å. 160.

Annonce

/pre, function 'uri.build' failed with response:

Object reference not set to an instance of an object