Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Hammerich

Oprindelig forfatter PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Holger Hammerich, Holger Aagaard Hammerich, 20.11.1845-4.10..1915, ingeniør, politiker. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Vestre). H. blev student 1863 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og ønskede under indtryk af den nationalliberale politiks sammenbrud 1864 at blive ingeniør, men lod sig dog af familien overtale til at studere medicin; 1865 tog han medicinsk forberedelseseksamen, men i løbet af 1867 blev han klar over at han ville være ingeniør, og for hurtigere at nå målet deltog han fra 1868 i undervisningen i andendels fagene på Polyteknisk læreanstalt. Uden at aflægge nogen prøve tog han 1871 til Nordamerika hvor han snart fandt anvendelse for sine kundskaber, først ved kystopmålingsarbejder, senere ved vandværket og hos stadsingeniøren i Baltimore hvor hans solide teoretiske indsigt kom ham til god nytte. 1873 afsluttede han sit arbejde, foretog en lang rejse i USA og videre over England, Belgien, Tyskland, Østrig, Frankrig og Holland inden han i foråret 1874 kom hjem. Snart efter fik han ansættelse som ingeniørassistent ved Sydfynske jernbane med bopæl i Svendborg. Herfra gav han tilbud på forskellige arbejder hvilket førte til at han 1876 blev medindehaver af firmaet Tuxen & H.s maskinfabrik i Nakskov, hovedsagelig for at kunne udføre udtørringsanlæg. Han tog ophold i Nakskov og blev her interesseret i sukkerroeindustrien, deltog ivrigt i agitationen for denne nye industri, gik 1881 i sukkerfabrikkernes tjeneste og blev ledende ingeniør ved opførelsen af sukkerfabrikkerne i Nakskov, Stege og Assens. 1883 flyttede han til Kbh. Her udformede han et forslag til ordning af banegårdsforholdene i hovedstaden der blev forelagt 15.10.1885 i Den tekniske forening og så vel modtaget at H. opfordredes til nærmere at gennemarbejde det. Forslaget gik bl.a. ud på at flytte centralbanegården hen på den ældste banegårds plads syd for Vesterbrogade og forbinde dertne med en Østerbrostation ved en boulevardbane samt at undgå niveauskæringer inde i byen. 1887 stillede H. sig som højres kandidat til folketinget i Nakskovkredsen. Han faldt for N. Neergaard, men blev allerede s.å. indvalgt i borgerrepræsentationen i Kbh. hvor han forblev til 1893 og gjorde et nyttigt arbejde ved sin overenskomst om fællederne som i disse år sluttedes mellem staten og kommunen. 1890 blev han valgt til folketinget i Nakskovkredsen. Fra 1895 til sin død repræsenterede han Kbh.s 6.kreds. Som formand for højres folketingsgruppe indledte H. jan.1915 den kontakt med konseilspræsident C. Th. Zahle der førte højre ind i realistiske forhandlinger med regeringen om grundlovsforslaget og sluttede med at alle rigsdagens partier stod bag 1915-grundloven. Som aktiv politiker interesserede H. sig dog særlig for de sager der havde berøring med hans fag, således fx anlægget af frihavnen i Kbh. 1891 blev han medlem af det nystiftede Frihavnsselskabs bestyrelse, s.å. valgtes han af landstinget til medlem af havnerådet i Kbh., og 1894 blev han kongevalgt medlem af dette. Den forhøjede Langeliniepromenade ud ad frihavneris østmole skyldes H. 1898 blev han medlem af den s.å. nedsatte regeringskommission angående banegårdsforholdenes ordning, og de tre projekter der i betænkningen af 6.9.1900 indstilledes til de højeste præmier byggede alle på H.s ideer. Efterhånden som banegårdsordningen førtes ud i praksis efter C. Ambts med førstepræmie belønnede projekt så H. også inden sin død de fleste af de tanker han havde slået til lyd for blive ført ud i virkeligheden. I sine sidste leveår udarbejdede H. sammen med Vilh. Marstrand (1884-1955) endvidere planer til ordning af banegårdsforholdene i Århus.

Samtidig med sin offentlige virksomhed var H. med til at præge bebyggelsen på Østerbro hvor han havde sit hjem, bl.a. ved udformningen af Strandboulevarden, og virkede tillige som ledende ingeniør ved bygningen af Masnedsund-Kallehavebanen 1895-97 og af Præsto-Næstvedbanen 1897-1900. For den førstnævnte banes vedkommende var H. tillige medlem af direktionen. Endvidere var han medlem af den 1901 nedsatte tuberkulosekommission samt af bestyrelsen for A/S Kolindsund, spritfabrikken Fortuna, Carl Lunds fabrikker, grundejerforeningen på Østerbro samt af repræsentantskabet i Bikuben og i Foreningen til hovedstadens forskønnelse og af Kbh.s mælkeforsynings repræsentantskab samt af bestyrelsen for legatet Albertina. H. var en fint kultiveret personlighed som i sig forenede en moderne teknisk indstilling med det nationalliberale åndspræg han i sin ungdom modtog i sit hjem. – Etatsråd 1899.

Familie

Forældre: skolebestyrer, senere tit. professor Martin H. (1811-81) og Anna Mathea Aagaard (1820-1904). -12.11.1876 i Vordingborg med Pouline Christine Elisabeth Mølmark, født 4.12.1854 i Svendborg, død 25.11.1927 i Kbh., d. af læge Frederik M. (1811-67, gift 2. gang 1859 med Marie Møller, 1820-91) og Nielsine Caroline Hansen (1819-58). – Far til Martin H. (1883-1940).

Annonce

Udnævnelser

R. 1891. DM. 1904. K.2 1911.

Ikonografi

Mal. af E. Jerichau Baumann, 1849. Træsnit 1890. Afbildet på mal. af F. P. Grünewaldt, 1895, af Garderhøjfortets aflevering 1892. Mal. af H. Vedel, 1908, af Bertha Wegmann, 1915 (Fr.borg) og af Magdalene Hammerich, på-beg. 1915. Relief af sidstnævnte (gravstenen). Afbildet på H. Vedels mal., 1918, afgrundlovs-forhandlingerne 1915, og på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (begge folketinget). Relief af A. Bundgaard på obelisk af H. Wenck, 1918 (Langelinieparken). Foto.

Bibliografi

H. H. i Mit hjem III, 1913 31-38 og Tiden 16.7.1915 (e-rindringer). – N. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 192-95. Berl.tid. 20.1. og 5.10.1915. Nationaltid. 21.1. og 5.10-S.å. Politiken 5.10.s.å. H. C. V. Møller i Ingeniøren, 13.10.s.å. 561. III.tid. 10.10.s.å. N. Neergaard: Erindringer, 1935 175-79 226. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Vinding: Holger Hammerich i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290544