Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.C.V. Møller

Oprindelig forfatter PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

H.C.V. Møller, Holger Christian Valdemar Møller, 20.6.1854-1.2.1943, ingeniør, borgmester i Kbh. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Vestre). Efter skolegang i Melchiors skole tog M. efter tilskyndelse fra professor Chr. G. Hummel polyteknisk adgangseksamen 1871 og blev 1877 polyteknisk kandidat i ingeniørfaget (med udmærkelse). Efter eksamen kom han til de af ministeriet Estrup provisorisk iværksatte byggearbejder på søforterne som lededes af ingeniørkaptajn V. Kolderup-Rosen vinge, den senere vandbygningsdirektør. Da politiske hensyn 1879 standsede disse arbejder fik M. gennem professor Julius Thomsen ansættelse som underbestyrer ved det af Kryolithmine- og handelsselskabet drevne I vigtut kryolith-brud hvor han var til 1881. M.s interesse for idræt var allerede på dette tidspunkt stærk, og han fik i disse år dannet Danmarks nordligste gymnastikforening. 1881 blev han ansat ved Kbh.s havnevæsen som assisterende ingeniør. 1884 rejste han med understøttelse fra det Classenske fideikommis, det Reiersenske fond og Larssens legat, som dette år uddeltes for første gang, på en studierejse der varede ca. et år og førte ham til USA, Storbritannien, Belgien og Tyskland. Mens M. var i USA, blev havnebygmesteren C. K. Øllgaard i foråret 1885 valgt til teknisk borgmester i Kbh. efter E. D. Ehlers. M. søgte stillingen og blev ansat fra 1.8.1885. Han gik hermed ind til en omfattende og mangeårig virksomhed i hvilken han kom til at udføre store arbejder. 1891-94 ledede han bygningen af frihavnen i Kbh. hvis projektering havde interesseret ham stærkt, idet han 1889 dels sammen med ingeniør P. Vedel og V. Dahlerup og dels med ingeniør V. M. Friderichsen i havnevæsenet og Dahlerup modtog to af de af finansministeriet udsatte fem næsthøjeste præmier i skitsekonkurrencen om et frihavnsanlæg i Kbh. 1900-03 byggede han en ny Langebro, 1901-04 dæmning og sluseanlæg i Kalvebodstrand, 1904 redens ydre bølgebrydere, 1906 Islands Brygge, 1906-08 en ny Knippelsbro og 1912 Nyhavnsbroen. Løsningen på Knippelsbroproblemet, hvilket vil sige den type til afløsning af den gamle bro fra 1866 som der kunne skaffes enighed om, fandt M. på rejse i USA på hjemvejen fra en rejse til Vestindien som han foretog 1904 for den danske regering, fordi kommissionsbetænkningen af 1902 angående De vestindiske øer ikke mentes at have uddybet spørgsmålet om Skt. Thomas havn som indtægtskilde tilstrækkeligt. – 1914 blev M. udnævnt til den ved loven af 29.4.1913 oprettede stilling som havnedirektør i Kbh. efter C. F. Drechsels afgang som havnekaptajn. M. kom ret tidligt ind i kommunalpolitisk virksomhed idet han 1896 blev borgerrepræsentant i Kbh., valgt på borgerlige stemmer. Med en enkelt afbrydelse 1902-03 beklædte M. dette hverv til han 1917 blev borgmester for magistratens 4. afdeling (den tekniske afdeling), en post han beklædte til 1925. De vanskelige forhold under krigen og i efterkrigstiden bevirkede at M. langtfra kunne få alle de bygge- og anlægsprojekter igennem som bl.a. den øgede automobiltrafik og byens udvikling i det hele taget nødvendiggjorde. Jævnsides med sin embedsgerning og sin politiske virksomhed påtog M. sig adskillige andre opgaver: 1893-1935 var han censor i vandbygningsfagene ved Polyteknisk læreanstalt, og han var medlem af en lang række kommissioner og udvalg vedrørende vandbygningsvæsen, afløbsforhold o.l., meddommer ved adskillige konkurrencer i ind- og udland om havneanlæg og andre anlæg og byggearbejder (Fælledparken, det gamle banegårdsterræn, en Limfjordsbro m.v.), og han deltog som delegeret og vicepræsident i en lang række internationale kongresser med tilknytning til hans fagområde. Ved Polyteknisk læreanstalts hundredårsfest 1929 var M. en af de danske ingeniører der i den anledning hædredes med graden dr. techn. h.c. 1937 blev han medlem af det s.å. stiftede Akademi for de tekniske videnskaber. – Inden for erhvervslivet beklædte han en del bestyrelsesposter, bl.a. inden for sukkerfabrikkerne. 1907-37 sad han i A/S Atlas' bestyrelse. Fra 1907 var han medlem af frihavnens bestyrelse. Foreningslivet tog han livlig del i. 1898 blev han medlem af repræsentantskabet for Industriforeningen, 1899-1905 var han dettes næstformand og 1905-35 var han medlem af foreningens bestyrelse. 1895 blev han næstformand i Den tekniske forening, 1903-13 dens formand. 1913-16 var han formand for Dansk ingeniørforening der 1942 udnævnte ham til æresmedlem. 1903-13 sad han i repræsentantskabet for Arbejdernes byggeforening og 1904-14 i bestyrelsen for foreningen De danske Atlanterhavsøer.

For Kbh.s idrætsliv kom han til at spille en meget stor rolle. 1877 stiftede han sammen med to andre unge mennesker Københavns gymnastikforening og han var denne forenings formand 1895-1915. 1899-1920 var han formand for Dansk gymnastikforbund. 1904-28 sad han i ledelsen af Dansk idrætsforbund, de sidste fire år som formand. 1928-36 var han repræsentant-skabsformand i Kbh.s idrætspark. Han interesserede sig meget for skydning som idræt og var en årrække med i ledelsen af Kbh.s amts skyttekorps. I mange år drev han rosport som medlem af roklubben Kvik der talte talrige polyteknikere blandt sine medlemmer. Han blev i tidens løb æresmedlem af en række idrætsorganisationer. Gymnastikken var dog hans hjertebarn, og det lå ham meget på sinde at den gamle danske gymnastik ikke blev helt fortrængt af den svenske. Da han 1905 modtog en hædersgave fra medborgere stiftede han deraf et legat til legemsøvelsers fremme inden for gymnastikforeningerne. Efter hans død rejste Dansk gymnastikforbund 1949 en mindestøtte for ham ved Idrætshuset. – M. skildres af sine samtidige som en beskeden og munter mand med en smittende latter. Som borgmester interesserede han sig ikke særlig for administrationen af personalesager, men over for den enkelte medarbejder var han en velvillig chef.

Familie

Forældre: fiskebløder, senere tømrer og formand på toldboden Jens Theodor M. (1824-1907, gift 2. gang 1859 med Henriette Charlotte Nyholm, 1837-1914) og Johanne Marie Nyholm (1823-57). Gift 21.1.1886 i Kbh. (Pauls) med Agnes Johanne Christiane Nyholm, født 8.8.1862 i Kbh. (Johs.), død 7.4.1938 sst., d. af tømrer Jens Christian N. (1827-69) og Christine Møller (1825-1909).

Annonce

Udnævnelser

R. 1891. DM. 1894. K2. 1908. F. M. 1. 1919. K1. 1935.

Ikonografi

Træsnit 1894 og af Th. A. 1903. Afbildet på P. S. Krøyers mal. Industriens mænd, 1903-04 (Fr.borg). Mal. af V. Irminger 1917 (Dansk ingeniørforen.) og 1924 (Kbh.s rådhus). Relief af H. Quistgaard, 1940, på monument i Fælledparken, Kbh. Foto.

Bibliografi

J. T. Lfundbye] i Den tekn. foren.s t., 1910 205-08. R. Helweg sst. 1913 101. J. T. Lundbye sst. 1943 33. Idrætten XII, 1916 28f. G. Schønweller, C. Becker, E. S. Schmidt og Ax. G. V. Petersen i Ingeniøren XXV, 1916 153-60. G. Schønweller sst. LII, 1943 A 53f. Ernst Kaper i 111. tid. 15.-22.6.1924. Absalon, 1925 141. [G. E. Hartz] i Tidsskr. for industri, 1943 52f. Arthur G. Hassø: Kbh.s frihavn 1894-1944, 1946. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Vinding: H.C.V. Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294705