• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Gregersen

Oprindelige forfattere CACle og FHLau
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gunnar Gregersen, 14.8..1875-9.4.1950, ingeniør, håndværkspædagog. Født på Frbg. (Vartov), død på kommunehosp., Kbh., begravet på Frbg. kgd. G.s gerning samlede sig om fremme af håndværkernes udvikling og af produktionen inden for håndværk og industri. Interessen for undervisning tog han i arv efter faderen, men for ham blev det håndværkerundervisning. Man har træffende sagt: Teknologisk institut (fagskolen for håndværkere og mindre industridrivende) er stiftet af Fællesrepræsentationen for dansk håndværk og industri og industriforeningen i Kbh., men G. er skaberen af det. På hans energi og fremsyn blev virksomheden bygget op. G. blev student 1894, privat dimitteret, og cand.polyt. 1900. I England og T-yskland studerede han håndværkerundervisning, og 1906 stod han som direktør for Teknologisk institut da det åbnedes med to prøvekursus. Allerede forinden var han blevet knyttet til fællesrepræsentationen. Han fik her tilsyn med de virksomheder der gennem fællesrepræsentationen opnår statslån til anskaffelse af maskiner. – Teknologisk institut, der havde fået overladt nogle lokaler i Industribygningen i Kbh., kunne fra 1908 betragtes som en fast institution. Da G. lagde ud var det under devisen: det tekniske husmandsbrug. Det gjaldt en specialisering af håndværket i mange små selvstændige brug, ved anvendelse af moderne midler – en delvis industrialisering ved hjælp af maskinelle anlæg og ved praktisk uddannelse på fagkursus. 1918 fik instituttet sit eget store hus (i Hagemannsgade i Kbh.), rejst ved bidrag fra stat, kommune og private. I begyndelsen af 1970erne flyttede instituttets hovedadministration til Tåstrup. Som institutionsleder var G. overordentlig nidkær. Han kunne altid samle penge til de efterhånden store udvidelser, og han havde en vågen sans for at skaffe sit institut omtale og popularitet. En række lande tog efterhånden hans idé op som mønster for lignende læreanstalter. – G. var medlem af industrirådet hvor han under 1. verdenskrig med megen iver deltog i arbejdet for landets forsyning med råmaterialer og af bestyrelserne for foreningerne Norden og Dansk samvirke. Han var indehaver af fællesrepræsentationens sølvmedalje, den af håndværkerforeningen i Kbh. indstiftede Lassenius Kramps medalje og det svenske håndværks guldmedalje. Han var æresmedlem af Sveriges håndværkerorganisation og desuden medlem af Det kgl. norske videnskabernes selskab samt Akademiet for de tekniske videnskaber.

Familie

Forældre: skolebestyrer Hans G. (1842-1922) og Elisabeth Margrethe Jensen (1856-1938). Gift 1. gang 5.12.1901 i Kbh. (b.v.) med mag.art. Johanne Salomon, født 13.6.1877 i Kbh. (Mos.), død 30.9.1960 på Frbg., d. af overrets-, senere højesteretssagfører Frederik Benedict S. (1849-1903) og Serine Johanne David (1850-1928). Ægteskabet opløst 1924. Gift 2. gang 31.5.1924 i Helsingør med Anna Marie Caroline Jensen, født 7.3.1891 i Helsingør, død 16.12.1958 på Frbg., d. af nitter Jens Martin J. (1855-1925) og Amanda Pauline Svendsen (1870-1951).

Udnævnelser

R. 1915. DM. 1920. K.2 1931. F.M.l. 1946.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Julius Paulsen, 1931 (Fr.borg). Buste af Charles Arvesen (Teknologisk inst., Kbh.). Foto.

Bibliografi

Interview i Dansk arbejde XXXVI, 1945 141 f. – For industri og håndværk 13.8.1925. Fagskolen for håndværkere og mindre industridrivende. Teknologisk institut 1906-31, red. Aage Sølver, 1931. Dagens nyheder 14.8.1935. Borsen 11.4.1950. Nationaltid. s.d. Århus stiftstid. s.d. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. A. Clemmensen, Finn H. Lauridsen: Gunnar Gregersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290181