• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G. Schønweller

/pre, function 'string.contains' failed with response:
missing value for parameter 'first' (index 0)

G. Schønweller, Georg Lorenz Schønweller, 12.7.1876-19.9.1965, ingeniør. Født i KM. (Trin.), død i Århus (Lukas), urne på Hellerup kgd. Igennem hele sit liv virkede S. i vandbygningens tjeneste inden for fagene kystsikring, havnebygning, kanal- og flodbygning, hydraulik samt fundering og geoteknik, altså mange vidt forskellige områder, fag der senere er delt på en række specialister. – S. tog polyteknisk adgangseksamen 1893 og blev cand.polyt. som bygningsingeniør 1899. 1900 kom han som ingeniørassistent til Kbh.s havnevæsen hvor han virkede til 1911. 1901 anstattes han tillige som assistent ved undervisningen i vandbygningsfagene på Polyteknisk læreanstalt, og 1904 deltog han sammen med den senere havnebygmester G. Lorenz i en konkurrence om Göteborgs nye havn og fik 3. præmie for projektet. 1909 blev han hjælpedocent i vandbygning og 1911 efterfulgte han Palle Bruun som professor. Efter at dette professorat 1919 blev delt varetog S. havnebygning og fundering. Han har udgivet en række ansete lærebøger i vandbygningsfagene: Vandbygning I-IV, 1919.

S. var foregangsmand for indførelse af vandbygningstekniske modelforsøg i Danmark. Han deltog således sammen med vandbygningsvæsenet i projektering og opførelse af Danmarks første vandbygningslaboratonum i Rigensgade 1928 og var leder af de der udførte modelforsøg vedrørende sluser m.m. ved udløbet for Ringkøbing fjord ved Hvide Sande, og udførte også nogle forsøg vedrørende den af Højgaard & Schultz 1936–37 byggede havnemole i Funchal på Madeira. – Senere, da den nye læreanstalt i Østervoldgade 10 blev bygget, blev der under S.s ledelse indrettet et ret stort laboratorium for såvel havnebygning som hydraulik. S. var leder af dette laboratorium til sin afgang i 1946. Af forsøg udført her kan nævnes: strømningsforsøg ved Aggersundbroen og strømnings- og materiale-vandringsforsøg for udvidelse af Rødby havn i forbindelse med oprettelse af fugleflugtslinjen. S. havde en stor arbejdsevne, og samtidig med professoratet har han udført en række projekter til større ingeniørarbejder, fx havneanlæg i Københavns sydhavn, havne- og dokanlæg ved Københavns flydedok og skibsværft, Køge værft m.v. Endvidere var S. konsulent ved havnebygning, bl.a. i Stege og Holstebro. Isefjordværkets havneanlæg var et af de større arbejder, hvor S. virkede som projekterende ingeniør. S. projekterede og ledede også indretningen af et nyt laboratorium for fundering og geoteknik på den nye læreanstalt. I slutningen af trediverne og i begyndelsen af fyrrerne steg det konsultative arbejde på dette laboratorium meget stærkt, og i 1943 tog S. initiativet til oprettelsen af Geoteknisk institut som blev henlagt under Akademiet for de tekniske videnskaber. S. ledede også Geoteknisk institut indtil sin afgang i 1946, og sad i instituttets bestyrelse til 1957. – Af interessante funderingsopgaver S. deltog i, kan nævnes Jens Bangs Stenhus i Ålborg og Skt. Catharinekirken og domkirken i Ribe. En meget betydningsfuld virksomhed har S. desuden udfoldet i kommissionsarbejder. Han var formand i flere kommissioner, for Ringkøbing fjord kommissionen 1914–15, Nissum fjord kommissionen 1919–28 og, efter vandbygningsdirektør C. F. Lillelunds død, for kommissionen angående inddæmning i Kalvebodstrand 1936–37. Vedrørende det vigtige og meget omdisputerede Thyborønspørgsmål var han 1936–42 medlem af udvalget og 1941–42 medlem af den nedsatte kommission. Han var her stemt for den løsning af spørgsmålet der forudså lukning af Limfjorden ved Thyborøn med sluser til indførelse af havvand, en løsning som blev vedtaget ved lov, men som ikke blev bragt til udførelse. Ligeledes var han medlem af bedømmelseskomiteen vedrørende Lillebæltsbroen 1926–28.

Også i foreningslivet har S. været virksom. 1910–14 var han formand for Polyteknisk forening, 1912–21 var han medlem af bestyrelsen for Den tekniske forening, 1923–27 medlem af bestyrelsen for Dansk ingeniørforening, 1928–35 formand for Dansk-Polsk forening, og 1934–46 medlem af bestyrelsen for Rask Ørsted fondet. Han blev medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber ved dets oprettelse i 1939. I adskillige år efter sin afsked fra Polyteknisk læreanstalt bevarede han kontakten med denne og virkede som censor ved eksamen.

Annonce

Familie

Forældre: Marie Christiane S. Gift 2.4.1901 på Frbg. med Elna Anna Emilie Hansen, født 5.4.1879 i Kbh. (Johs.), død 30.8.1960 i Skovshoved, d. af handelsagent Hans Anton Rasmus H. (1850–86) og Henriette Vilhelmine Augusta Jensen (født 1857).

Udnævnelser

R. 1921. DM. 1929.K2. 1937.

Ikonografi

Mal. af J. Gunner (inst. for strømningsmekanik, Danm.s tekn. højskole). Foto.

Bibliografi

J. Munch-Petersen i Den tekn. foren.s t. LI, 1927 109–62. A. E. Bretting i Virksomheden indenfor ATV 1965–66 171f. A. F. Mogensen i Ingeniørens ugebl. 28.1.1966. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

/pre, function 'uri.build' failed with response:

Object reference not set to an instance of an object