• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G. Howitz

Oprindelig forfatter PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

G. Howitz, Johan Christian Georg Howitz, 19.10.1821-8.10.1900, ingeniør, gasværkstekniker. Født på Bremersvold ved Rødby, død i Kbh., urne på Ass. kgd. H. blev student 1840 fra Vordingborg og cand. phil. 1841, tog 1842 polyteknisk adgangseksamen og blev 1846 polyteknisk kandidat AN med kemi som hovedfag. Herefter fortsatte han med at uddanne sig, mens han virkede som manuduktør. Han studerede teknisk kemi, særlig cementfabrikation, teknisk mekanik og maskinlære, og 1849 tog han landmålereksamen. Under et studieophold i Paris 1847–48 oplevede han februarrevolutionen. 1848–49 havde han en kortere ansættelse som amanuensis hos professor J. G. Forchhammer, og 1850 ansattes han i Kbh.s kommune som inspektionsassistent ved vandvæsenet. 1854 blev det besluttet at bygge Kbh.s første gasværk, og H. blev sendt til England for at uddanne sig indenfor dette område. Som bestyrer på Vestre gasværk fra dettes åbning dec. 1857 til han nåede pensionsalderen 1891 blev H. den førende fagmand indenfor dette i Danmark nye tekniske område. Han indførte mange forbedringer i driften, således anvendelsen af myremalm til gasrensning i stedet for den væsentlig dyrere kalk samt regelmæssig laboratoriekontrol af værkets råvarer og produkter. H. var en energisk mand med stor arbejdsevne, var modstander af alt bureaukrati, og da han aldrig lagde skjul på sine meninger havde han flere skærmydsler med stadsingeniøren i Kbh., professor L. A. Colding. H.s evne til med stor klarhed at se en sags tekniske og økonomiske muligheder gjorde at de projekter han tog del i som regel faldt heldigt ud. Ved siden af sin offentlige ansættelse beskæftigede han sig med anlæg af fabrikker i temmelig stor stil. Han byggede 17 gasværker i Danmark og Sverige, anlagde den første danske cementfabrik der brugte bornholmske kalksten, medvirkede ved starten af kryolitselskabet efter opfordring af professor Julius Thomsen, endvidere ved starten af det bornholmske kaolinselskab, Skromberga lervarefabrik i Sverige, "Pasteur"s mælkeforsyning, margarinefabrikken i Helsingborg m.fl. virksomheder. Efter afskeden som gasværksbestyrer løste H. grossererborgerskab for at indtræde i Frandsen & Meyers forretning med cement og kalk, og 1895–1900 var han indehaver af et talgsmelteri i Kbh. I sine sidste år beskæftigede han sig desuden med teosofiske studier. H. var meget socialt interesseret, deltog i oprettelsen af sygekasser og stiftede Tagensvejs arbejderboliger, for hvilke han var formand til sin død.

Familie

Forældre: forvalter på Bremersvold, siden på Klintholm, sidst godsforvalter og klosterskriver på Vemmetofte, justitsråd Daniel Christian Bonaventura H. (1792–1860) og Ane Johanne Kirstine Repholtz (1798–1875). Gift 16.8.1853 i Helsingør (Olai) med Ida Sophie Pullich, født 13.5.1823 på Kronborg geværfabrik, død 15.3.1917 i Kbh., d. af kgl. fuldmægtig Anton Christian P. (1775–1849) og Maria Elisabeth Robberson (1790–1871). – Bror til Frantz H. Brorsøn af F. G. H.

Udnævnelser

Etatsråd 1891.

Annonce

Ikonografi

Træsnit sign. Th. A., 1903. Foto.

Bibliografi

Ingenioren, 1900 305. Berl. tid. 8.10.1900. C. F.Tietgen: Erindringer og optegnelser, 1904 41 f. C. F. Jarl: Fabrikken Oresund 1859–1909, 1909. Villads Christensen: Kohenhavn 1840–57, 1912 566–69. I. Irminger og Chr. Johansen i Kbh.s gasværker 1857–1932, 1932.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Vinding: G. Howitz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291598