Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frits Johannsen

Oprindelige forfattere PHBen og PVind
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frits Johannsen, Frederik (Frits) Ferdinand Wilhelm Johannsen, 16.4.1855-11.1.1934, ingeniør, telefondirektør. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet på Frbg. (Solbjerg). J. gik i skole i Kbh. og senere i Helsingør og kom efter at have taget den store præliminæreksamen 1871 i smedelære på J. L. Tvedes værksted. 1872 tog han polyteknisk adgangseksamen, og 1877 blev han cand.polyt. i ingeniørfaget; s.å. fik han ansættelse hos entreprenør Niels Andersen og var beskæftiget ved anlægget af Ryomgårdbanen og ved Nissum fjords inddæmning. 1879–80 assisterede han oberst H. Th. Wenck ved anlæg af Gribskovbanen. 1880–81 var han ansat i Kbh.s brolægnings- og vejvæsen og virkede samtidig som lærer ved Det tekniske selskabs skole. 1881–84 arbejdede han under overingeniør J. W. Tegner ved nye statsbaneanlæg, bl.a. ved anlægget af Thybanen og Assens-Tommerupbanen. 1884–85 ledede han forskellige havnearbejder og anlagde bryggeriet Vestfyn i Assens. 1886–88 var han ansat ved 4. ingeniørdirektion og var her beskæftiget ved anlæg af den til Kbh.s. landbefæstning hørende kanal fra Furesøen til Ermelunden. Fra 1888 virkede han som entreprenør, dels alene og dels sammen med entreprenørerne P. Madsen, J. Gluud, cand.polyt. Søren Winkel og cand.polyt. William Werner. Han udførte i denne tid forskellige jernbane- og havneanlæg, bl.a. byggede han færgelejer ved Strib, jernbanebro ved Gudenå og Æbeltoft havn, 1900 byggede han, sammen med cand.polyt. J. Saabye en tunnel under Kbh.s havn. J. var en af de første polyteknikere der blev entreprenør, og hans solide tekniske kundskaber, parret med hans sprudlende friske og initiativrige facon og store arbejdsevne gjorde at han aldrig indskrænkede sig til at anvende hævdvundne arbejdsmetoder, men altid arbejdede med selvstændige løsninger af problemerne. 1896 kom J. ind i Frbg. kommunalbestyrelse hvor han forblev til 1908, og i denne kommune, der da var i stærk udvikling, kom han til at øve en betydelig indflydelse, bl.a. som formand for vejudvalget. Han fik megen indflydelse på kommunens bebyggelsesforhold (således skyldtes Vodroffsplads-kvarteret og en begyndende byplanordning ham), på dens afvandings- og hovedfærdselsvejforhold og dens vandforsyning m.m. Han var formand for byggeudvalget for det store hospitalskompleks og forestod ligeledes opførelsen af forbrændingsanstalten der repræsenterede noget ganske nyt herhjemme. En særlig betydning fik J. for moderniseringen af sporvejsdriften. Det lykkedes J. at samle alle interesser i stiftelsen af Frbg. Sporvejs- og Elektricitets A/S hvori kommunen var aktionær, og som 1897 fik indenrigsministeriets koncession på driften af Gammel Kongevej og Falkoner Allélinierne. Efter at der 1.7.1898 var opnået enighed med Kbh.s kommunalbestyrelse stiftedes Aktieselskabet De københavnske Sporveje der 1.8.1898 overtog driften af samtlige sporvejs- og omnibusselskaber i Kbh. Selskabet tog straks fat på elektrificeringen af de forskellige linier og bygningen af nye, og J. overtog fra dec. arbejdet som ledende ingeniør. Aug. 1901 åbnedes den første linie, Enghavelinien, for elektrisk drift, og med udgangen af 1902 var alle linier elektrificerede.

Samtidig arbejdede J. også med Kbh.s banegårdsordning, idet han sammen med nogle af sine unge ingeniører havde deltaget i den i maj 1900 afsluttede konkurrence om Kbh.s banegårdsforhold og fået 3. præmie. De tre præmierede projekter indeholdt alle den Hammerichske tanke om bygning af en stor centralbanegård syd for Vesterbrogade, en boulevardbane til Hellerup og en hævet ringbane fra Valby over Frbg. og Nørrebro til Hellerup. Man fandt dette for dyrt. J. udarbejdede da et nyt forslag. Forslaget vandt bifald og blev efter at være nærmere behandlet af statsbanerne forelagt i rigsdagen nov. 1903 og vedtaget med tilslutning af alle partier. Imidlertid var J. blevet direktør i Kbh.s Telefon Akts. fra 1.1.1903, og her blev han den store fornyer og organisator. J. bragte orden og plan i alt, både i administration, takster og anlæg. Luftledninger i byen erstattedes med kabler, og 1911 indviedes det store nye telefonhus med hovedcentral på Nørregade netop på det sted hvor H. C. Ørsted 91 år tidligere havde opdaget elektromagnetismen. Det system J. lagde til grund for driften, og som i udlandet betegnedes som Kbh.-systemet, er baseret på samling af alle storabonnenter i en hovedcentral og indordning af alle mindre i distriktscentraler. I J.s administration sporedes stadig hans videnskabelige interesser, det er således ham der begyndte at drage nytte af sandsynlighedsregningen i telefondriften, og han ansatte en matematiker, A. K. Erlang, alene til at arbejde med disse problemer. J.s arbejder på dette område skabte derfor også hans selskab en ledende stilling. J.s interesse for den videnskabelige side af ingeniørgerningen var stedse levende. Inden for ingeniørstanden betød han meget; han var en af de virksomste ved stiftelsen af Dansk ingeniørforening 1892 og medlem af dens første bestyrelse indtil 1896, foreningens formand 1916–20, og han var en flittig bidragyder til Ingeniøren. I politik deltog han ikke aktivt ud over 1917–19 at være formand for Kbh.s kommunale vælgerforening, men han tog af og til ordet i offentlige diskussioner om spørgsmål af økonomisk art, kriseforhold, arbejdsløshed o.l., idet han ofte fandt at tekniske og naturvidenskabelige undersøgelses- og betragtningsmåder med udbytte kunne anlægges over for økonomiske foreteelser af forskellig art.

1931 udnævntes J. til æresmedlem af Dansk ingeniørforening, 1916 blev han vicepræsident i Danmarks naturvidenskabelige samfund som formand for industrigruppen, og 1926 blev han selskabets præsident efter Alex. Foss og forblev i denne stilling til 1932, da han gik af som telefondirektør og blev æresformand for telefonselskabets bestyrelse. 1929 blev han dr.techn. honoris causa ved Polyteknisk læreanstalts 100års-jubilæum. J. var medlem af Industrirådet fra dets oprettelse, at den Letterstedtske forenings danske afdeling og af Svenska ingenjörs vetenskaps akademien. Endvidere var han medlem af en række bestyrelser og kommissioner. 1911 blev han medlem af kommissionen angående elektrisk drift af Kbh.s boulevardbane og nærtrafiklinier og 1913 af den militære telegraf- og telefonkommission. Fra 1897 var han medlem af bestyrelsen for Frbg. jernstøberi og maskinfabrik og fra s.å. medlem af bestyrelsen for det nydannede Frbg. sporvejs- og elektricitets A/S hvor han indtil 1910 var kommunens repræsentant og var næstformand til 1915 og derefter formand. Fra starten 1898 var han medlem af bestyrelsen for A/S de Københavnske sporveje. 1903 var han medlem af anlægsrådet for Århus elektriske sporvej og fra s.å. medlem af bestyrelsen for Tuborg-Klampenborg elektriske sporvej og af telefonselskabets bestyrelse. 1911 blev han medlem af bestyrelsen for NESA der dannedes efter at de københavnske sporveje s.å. var overtaget af Kbh.s kommune. Fra 1916 var han medlem af Jysk telefon A/S bestyrelse.

Annonce

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere oberst Otto Julius Georg J. (1827–1902) og Anne Margrethe Dorothea (Doris) Ebbesen (1832–74). Gift 23.4.1887 i Kbh. (Matth.) med Marie Theone Frederikke Bauditz, født 12.1.1858 i Kbh. (Garn.), død 11.2.1931 sst., d. af kaptajn, kammerjunker, senere major Peter Jacob Frederik B. (1817–64) og Sophie Marie Christiansen (1831–1916). – Bror til W. J.

Udnævnelser

R. 1901. F.M. 1. 1904. DM. 1917. K.2 1923. K.1 1930.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. 1903–04 af industriens mænd (Fr.borg). Mal. af Hans Henningsen, 1912. Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt 1917 og 1920 (Fr.borg). Mal. af C. Kunwald, 1921 (bl.a. Dansk ingeniørforen.). Mal. af N. V. Dorph, 1925 (Fr.borg). Buste af Ellen Locher Thalbitzer, 1929 (telefonhuset, Kbh.). Tegn. (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Niels Nielsen: Matematikken i Danm. 1801–1908, 1910 57. – Interview i Gads da. mag. XXIII, 1929 28–38. – Ax. G. V. Petersen i III. tid. 18.1.1903. C. Winsløw m.fl. i Ingeniøren, 1920 129–50. Kr. Møller sst. 1934 VI 13f. R. Christophersen i Polytekn. t., 1925 123–25. Nordsjællands elektricitets- og sporvejsaktieselsk. 1902–27, ved L. A. Damm, 1927. Beretn. om det nord. ingeniørmøde i Kbh. 1929. Ingeniørvidensk. skr. B, nr. 2, 1929 66 131f; sst. A. nr. 32, 1932. E. Rager i Elektroteknikeren, 1934 21–23. Berl. tid. 12.1. s.å. Kbh.s sporveje 1911–36, 1936. Povl Vinding: Dansk teknik gennem 100 år, 1939 107–26.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. H. Bendtsen, Povl Vinding: Frits Johannsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292220