• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F.L. Smidth

/pre, function 'string.contains' failed with response:
missing value for parameter 'first' (index 0)

F.L. Smidth, Verner Frederik Læssøe Smidth, 28.5.1850-2.6.1899, ingeniør, fabrikant. Født i Kerteminde, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). S. voksede op i Skive og kom efter endt skolegang 1866 i lære på et mekanisk værksted i Randers. Efter læretiden rejste han til Kbh. hvor han dels arbejdede i faget og dels fulgte undervisningen på Polyteknisk læreanstalt, men han kunne ikke koncentrere sig om et regelbundet studium. Den faglige baggrund for hans senere virke var derfor snarere læreårene i Randers, hertil kom et næsten to års ophold i Tyskland hvor S. virkede som tegner på en stor tysk maskinfabrik. 1875 kom han tilbage til Danmark og fik ansættelse som konstruktør hos Rudolph Koefoeds maskinfabrik hvor der blev fremstillet møllerimaskiner og udstyr til teglværksindustrien. Her blev S. til han startede egen virksomhed 2.1.1882 i sin mors villa på Fr.berg. Startkapitalen var 4 000 kr., hvoraf halvdelen netop var vundet i lotteri. Det var et rådgivende ingeniørfirma med mølleri- og teglværksanlæg som speciale, men det kunne dog også tage sig af bygningen af pakhuse og hvad der ellers måtte ønskes bistand til. Den unge indehaver havde også tænkt at importere maskiner til forskellige industrier. S. kastede sig især over teglværksteknikken, og hans arbejde på at forbedre arbejdsmetoder og teknik vakte hurtigt interesse, og virksomheden voksede. S. havde et naturtalent: han forstod at knytte folk til sig. 14.7.1884 ansatte han ingeniør Poul Larsen, som han allerede kendte fra Polyteknisk læreanstalt og som han i øvrigt også havde arbejdet sammen med på den kbh.ske maskinfabrik. 1885 var virksomheden blevet så stor at den kunne bære endnu en ansættelse, og fra 1.10.1885 knyttede S. den unge teglværksingeniør Alexander Foss til virksomheden. De tre så snart at de supplerede hinanden, S. og Poul Larsen var de store teknikere og begge havde en enestående evne til at sætte sig ind i vanskelige tekniske problemstillinger og finde nye, ofte ganske utraditionelle løsninger. På dette tidspunkt var cementens betydning som bygningsmateriale i stærk stigning, og fra tyske fabrikker blev der indført cement, fremstillet af bl.a. danske råmaterialer. Ved et besøg i Flensborg 1887 blev S. for alvor opmærksom på dette forhold og han så straks, hvilke muligheder en cementindustri kunne få i Danmark. Samme år fik den unge virksomhed overdraget planlægning af en ny cementfabrik i Limhamn syd for Malmö. Den blev skabt efter helt nye principper og vakte stor opmærksomhed. I de følgende år fik virksomheden overdraget flere tilsvarende opgaver, 1888–89 byggede den Christiania Portland Cementfabrik og 1890 opførte den sin første danske cementfabrik på gården Rørdals jord øst for Ålborg. Det var et princip for firmaet at bevare en nær forbindelse med de opførte fabrikker for at sikre en fast tilknytning til den praktiske produktion. I løbet af få år forestod det unge firma ledelsen af syv teglværker, tre cementfabrikker og et kalkværk i Danmark og Sverige, og overalt blev der indhøstet værdifuld teknisk erfaring der kom fremtidige projekter til gode. Det var også nødvendigt med den bedste teknologi, da de indenlandske cementfabrikker skulle konkurrere på ulige fod med den toldlettede importerede vare.

I begyndelsen af 1890erne begyndte virksomheden for alvor at ekspandere i udlandet. 1890 havde den åbnet et kontor i London, 1893 fulgte et i Paris og i St. Petersborg og endelig 1895 fik den eget kontor i New York. Den voldsomme ekspansion var igen et udtryk for den overlegne teknik som de tre virksomhedsindehavere kunne fastholde. Indførelsen af råmøllen både til behandling af råprodukter og til formaling af de brændte klinker fik afgørende betydning. 1898 lagde Poul Larsen grunden til den fortsatte udvikling af roterovnen der hurtigt kom til at afløse den ældre skaktovn. Kort før århundredskiftet havde firmaets anlæg vundet indpas i de fleste europæiske lande og i USA. I Rusland dominerede firmaet ganske cementindustrien. – 1898 tog indehaverne initiativ til oprettelse af egen maskinfabrik i Valby. Indtil da havde de ladet maskiner m.m. udføre på fremmede maskinfabrikker, men nu blev maskinfabrikken et centralt led i virksomhedens fortsatte ekspansion på verdensmarkedet. I forsommeren 1899 døde S. ret pludseligt, men virksomheden blev ført videre af Larsen og Foss og den fik senere dimensioner der langt overgik hvad der var nået i S.s tid. En vis tilknytning til den har S.s slægt fortsat haft, og en søn ledede således firmaet under anden verdenskrig.

Familie

Forældre: byfoged og byskriver i Kerteminde, senere byfoged og borgmester i Skive, kancelliråd Edvard Philip S. (1807–78) og Karen Catharine Berg (1812–95). Gift 27.5.1887 i Skælskør, med Katharina Dagmar Charlotte Gundersen Harboe, født 15.6.1862 i Skælskør, død 18.6.1953 på Frbg., d. af skibsreder og brænderiejer Jørgen Gottfried Thuerecht H. (1824–90) og Laurine Frederikke Møller (1829–1911).-Bror til HansS.

Annonce

Ikonografi

Mal. af L. Tuxen (F. L. Smidth & Co.), kopi af A. Tørsleff, 1955 (sst.). Foto.

Bibliografi

Ingeniøren VIII, 1899 179f. Knudåge Riisager: F. L. Smidth & Co. 1882–1922, 1921. Ad. Andersen i Børsen 27.5.1950. N. Max Jensen: F. L. Smidth & Co. A/S 1882–1957, 1957. Henrik Fode i Weekendavisen 2.11.1979.

/pre, function 'uri.build' failed with response:

Object reference not set to an instance of an object