• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

E. Rager

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

E. Rager, Kay Emun Silfverberg Rager, 15.9.1884-15.9.1959, ingeniør, politiker. Født på Frbg, død i Kbh. (Cit.), begravet sst. (Garn.). R. blev student 1901 fra Frbg. latin- og realskole og 1907 cand.polyt. (elektroingeniør). 1907-09 var han ansat véd Kbh.s sporveje, 1909-18 ved NESA og knyttedes 1918 til elfirmaet Louis Poulsen & Co. Fra 1938 var han firmaets direktør. I hans tid voksede firmaet frem til et af branchens førende og førte PH-lampen til sejr. R. var redaktør af det af ham oprettede tidsskrift Lys og Kraft 1917-23 og 1924-57 redaktør af Elektroteknikeren. 1922-28 sad han i Dansk ingeniørforenings hovedbestyrelse og var 1946-50 formand for Elektroteknisk forening. Derudover virkede han i Foreningen af danske ugeblade, fagblade og tidsskrifter og var ved sin død æresmedlem af foreningen. Forholdsvis sent trådte R. ind i det politiske liv. Han havde forberedt sig dertil ved ivrig deltagelse i Studenterforeningslivet, var medlem af foreningens seniorat 1909-11 og fører for foreningens radikale fraktion. Fra 1924 sad han i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Kbh.s radikale vælgerforening hvor han snart blev en samlende skikkelse, afholdt pga. sit humør og sin slagfærdighed og respekteret for sine argumenters klarhed og styrke. 1929 indvalgtes han i folketinget i Vestre storkreds, flyttedes 1935 til Østre storkreds som han repræsenterede til 1945 da han blev overgået i stemmetal af Kirsten Gloerfelt-Tarp. 1950-57 var han igen valgt i Vestre storkreds. Som politiker kendetegnedes han ved de samme egenskaber som gjorde ham til den fremragende leder af A/S Louis Poulsen & Co., flid, initiativ, idérigdom og hurtig opfattelse der lod ham trænge ind til kernen i en sag hurtigere end de fleste andre. Han fik derigennem megen indflydelse i sit parti og var en meget benyttet ordfører i tekniske spørgsmål, finanssager, militærspørgsmål og erhvervsforhold. Som taler var han udpræget akademiker. Mindre kølig i tonen og mere aggressiv i formen end sit forbillede P. Munch mindede hans tales lethed og sproglige uangribelighed om forbilledets. Han forstod som få at tale til et kbh.sk publikum. Under de politisk bevægede år i 1930erne fejrede han triumfer på vælgermøder i opgør med højrefløjen i dansk politik. At han ikke glemte at vedligeholde forbindelsen med sin vælgerorganisation vidnede "Ragers studiekreds" om gennem mange år. 1946-50 og 1951-58 var R. medlem af Kbh.s borgerrepræsentation hvor han kæmpede mod "magistrats-vælde" og for fremsyn i byens administration.

Familie

Forældre: apoteker Carl Emil R. (1845-1916) og Christine Silfverberg (1861-1956). Gift 4.7.1912 i Holbæk med Bertha Annette Rager, født 15.2.1887 på Vilhelmslyst i Holbæk, død 15.5.1958 i Kbh. (Cit.), d. af proprietær Olaf R. (1849-1921) og Bodil Kirstine Andersen (1856-1935).

Ikonografi

Mal. af Agnete Fenger, 1926. Foto.

Annonce

Bibliografi

Interview i Politiken 13.9.1944. – Jens Peter Harbo: Stamtvl. over slægten Ravn, 1918 266. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 291f. Erik Rasmussen og Roar Skovmand: Det radikale venstre 1905-55, 1955. Niels Klerk i Politiken 17.9.1959. Johs. E. Børresen m.fl. i Elektroteknikeren LV, s.å. 316-19. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: E. Rager i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296043