• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chr. G. Hummel

Oprindelig forfatter PVind
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Chr. G. Hummel, Christian Gotfried Hummel, 17.4.1811-21.8.1872, polytekniker. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). H. kom efter endt skolegang i tømrerlære på Holmen 1826 og blev n.å. optaget som elev på Holmens skibsbygningsskole som han besøgte de fire ugedage, mens han i de to arbejdede som praktisk skibsbygger. 1829 forfremmedes han til tømmermand på Holmen, men var stadig elev på skolen. Imidlertid var Polyteknisk læreanstalt blevet åbnet 1829, og H. der var kommet i forbindelse med dens første direktør H. C. Ørsted, fik lyst til studiet der. 1831 tog han polyteknisk adgangseksamen og påbegyndte derefter studiet på læreanstalten samtidig med at han passede arbejdet på Holmen hvor han 1833 blev underassistent ved søetatens konstruktionskammer. Fra 1831 underviste han tillige i de Massmannske søndagsskoler og fra 1833 desuden i matematik og geometrisk tegning ved Vajsenhuset for herved at blive i stand til at opretholde sit hjem efter faderens død. 1834 blev H. cand.polyt. i mekanik. Efter en studierejse til Tyskland blev H. nov.1835 konstitueret som lærer i maskinisere hvor han n.å. afløste J. A. Dyssel, idet man derved tillige ønskede at drage nytte af at H. både var en dygtig tegner og havde en betydelig praksis, således at man kunne få tegneundervisningen, der lededes af G. F. Hetsch som var kunstner og ikke tekniker, mere praktisk teknisk anlagt og få en nærmere forbindelse mellem denne og maskinlæren. Fra jan. 1838 fik han fast ansættelse som lektor og medlem af læreanstaltens bestyrelse. I aug.s.å. blev han tillige ansat som lærer i tegning efter fra 1836 at have taget del i ledelsen af undervisningen i dette fag. April s.å. var han blevet medlem af direktionen for de Massmannske søndagsskoler, ved hvilke han havde været inspektør fra april 1837, og beklædte denne stilling til 1858 hvorefter han blev æresmedlem af selskabet.

1837–38 udgav H. sammen med G. F. UrsinNyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere og 1838–39 redigerede han Industriforeningens tidsskrift. 1840 overtog han undervisningen i matematik for de forststuderende. 1843 fik han ansættelse som inspektør ved Polyteknisk læreanstalt, i hvilket embede han gjorde sig fortjent af anstaltens regnskabsvæsen; s.å. blev han med universitetets tilladelse konstitueret i den ene af de to vandinspektørstillinger i Kbh. der sorterede under den 1805 nedsatte kgl. vandkommission; da han blev fast ansat i dette embede april 1845, fratrådte han inspektørstillingen ved læreanstalten. Vandinspektørstillingen beklædte H., der 1846 sammen med professor G. Forchhammer og jernstøber P. F. Lunde havde ledet nogle vellykkede artesiske boringer i Harrestrupådalen, imidlertid kun til marts 1848 da han afløstes af L. A. Colding som var tiltrådt 1847 og som nu blev den eneste indehaver, men han kom dog til at tage stærk del i arbejdet på at forny Kbh.s højst utilfredsstillende hygiejniske anlæg. Ikke alene ledede han for ingeniørkorpset anlæg af oversvømmelsesforanstaltninger foran Kbh. (idet man efter krigsudbruddet 1848 tænkte sig muligheden af en landgang på Sjælland), hvorved vandforsyningen fik nogle meget velkomne reservebassiner, men han blev også efter H. C. Ørsteds død 1851 medlem af den 1848 nedsatte komité der 1849 havde udskrevet en international konkurrence om projektering af vandværk, gasværk og kloakanlæg. Intet af projekterne var umiddelbart brugeligt, og det overdroges nu H. sammen med L. A. Colding på grundlag af de tre præmierede projekter at udarbejde et projekt til alle tre anlæg. Projektet var færdigt 1852 og blev vedtaget i borgerrepræsentationen i aug. s.å., men kloakplanen standsedes af overpræsidenten Mich. Langes uforstand. Allerede 1851 havde H. vakt en vis opsigt ved at fremsætte et forslag om at alle gårdsrum, gader og render hver morgen skulle underkastes en kraftig skylning ved at bruge alle pumper i ca. en halv time, et forslag der vakte kraftig modstand, bl.a. hos overpræsidenten og som, da det i reduceret målestok bragtes til udførelse, påstodes kun at forhøje stanken. Da de til de tre projekters udførelse fornødne lovforslag fremsattes i rigsdagen mærkedes der også modstand mod kloakplanen her, og navnlig var dette tilfældet efter at overpræsident Langes gode ven, A. S. Ørsted, 1853 var blevet premier- og indenrigsminister.

For at imødegå alle de betænkeligheder og indvendinger som overpræsidenten, der var formand for den i henhold til kgl. befaling af 4.2.1851 nedsatte kommission til forbedring af de hygiejniske forhold i Kbh., hvoraf H. var medlem, var utrættelig i at finde på, enedes man om at sende H. til London med det hverv at opsøge en første rangs ingeniør og engagere ham til at rejse til Kbh. og der afgive en dom over alle tre planer. Ved C. J. Hambros mellemkomst kom H. i forbindelse med ingeniør James Simpson som sagde god for planerne og gav råd og anvisninger som H. indarbejdede i planerne før Simpsons afrejse. Alligevel lykkedes det overpræsidenten at hindre kloakplanens gennemførelse ved at opnå at indenrigsministeriets approbation af 7.2.1854 ikke medtog kloakplanen som alle sagkyndige sagde god for, og han tilføjede derved byen og dens borgere en næsten ubodelig skade. Koleraen 1853 satte i høj grad fart i arbejdet i den hygiejniske kommission, og H. foreslog at man skulle anstille nærmere undersøgelser af alle de ejendomme hvori der var forefaldet mindst fire koleratilfælde, men forslaget strandede i kommunalbestyrelsen. 1853 blev H. formand for sundhedskommissionen i Kbh.s vester kvarter og for kolerabureauet i Lavendelstræde. 1852–56 var han medlem af bestyrelsen for Teknisk institut, og efter sammenslutningen af dette og instituttet for metalarbejdere blev H., der 1855 var medlem af en industriskole, valgt til formand for Teknisk selskab og beklædte denne stilling til sin død. 1858 blev han indenrigsministeriets tekniske konsulent og 1866 ved G. Forchhammers død direktør for Polyteknisk læreanstalt. H.s jævne, tørre og usnobbede væsen, hans evne til både i sit eget og læreanstaltens arbejde at forene de videnskabelige hensyn med de praktiske og hans hjælpsomhed mod og interesse for studenterne skaffede ham mange venner, ikke mindst blandt de unge som han ofte kunne virke næsten faderlig overfor. Foruden i de nævnte har H. været virksom i en række andre kommissioner o.l., fx 1846 i kommissionen angående betryggelse for, at dampmaskiner ikke medfører fare for liv og ejendom, 1852 i komiteen for industriudstilling i Kbh., 1852 og 1869 i komiteen for landmandsforsamling i Kbh., 1858 som sekretær ved den hygiejniske kongres i Kbh., 1862 i komiteen for Danmarks deltagelse i verdensudstillingen i London, som formand for den danske afdeling på den nordiske udstilling i Stockholm 1866, på verdensudstillingen i Paris 1867 og London 1871.

Annonce

Familie

Forældre: tømmerformand på Holmen Christen Jensen H. (1775–1830) og Anne Margrethe Kragh (1787–1859). Gift 1. gang 11.6.1839 i Kbh. (Holmens) med Mariane Emilie Hummel, født 3.11.1814 i Kbh. (Holmens), død 13.7.1860 i Helsingør, d. af rebslagermester på Holmen Gottfried Christian H. (1772–1853) og Christiane Endersen (1775–1847). Gift 2. gang 9.4.1862 i Søvind med Charlotte Theophilia John, født 8.12.1826 på Erikshåb, Fyn, død 5.5.1889 i Kbh. (Johs.), d. af papirfabrikant Johan Christian J. (ca. 1780–1851) og Ane Kathrine Marie Bjerregaard (død senest 1850). – Farbror til Chr. H.

Udnævnelser

Tit. professor 1849. Etatsråd 1867. – R. 1854. DM. 1862.

Ikonografi

Træsnit af C. Sandberg, 1872, litografi i samme type s.å. Træsnit af W. Obermann, 1872, og i samme type s.å. Buste af V. Bissen (Polyteknisk læreanstalt), efter denne buste af Th. Stein, 1881 (sst.). Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 22.8.1872. III. tid. 8.9.s.å. C. Nyrop: Bidrag til da. håndværkerundervisn.s hist., 1893. Sig. Smith: Søren Hjorth, dynamoprincippets opfinder, 1911 31. Villads Christensen: København 1840–57, 1912. Vald. Schmidt: Af et langt livs hist., 1925 58. J. T. Lundbye: Den polytekn. læreanstalt 1829–1929, 1929.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Vinding: Chr. G. Hummel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291620