• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charles Ambt

/pre, function 'string.contains' failed with response:
missing value for parameter 'first' (index 0)

Charles Ambt, Georg Christian Charles Ambt, 24.2.1847-15.7.1919, ingeniør, generaldirektør. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Vestre). Mellem de ingeniører der udgik fra Polyteknisk Læreanstalt i dens første halve hundredår er der nogle få hvis navne har en særlig glans, ikke alene fordi de havde rige evner, men også fordi forholdene medførte at de allerede i en ung alder fik lejlighed til at udfolde disse evner gennem ledelsen af store og betydningsfulde tekniske arbejder. A. er en af disse. 1863 tog han polyteknisk adgangseksamen og 1868 blev han polyteknisk kandidat. Straks efter eksamen fik han ansættelse ved havnevæsenet hvor han blev beskæftiget ved Knippelsbros ombygning. 1869 overgik han til Kbh.s kommunes brolægnings- og vejvæsen da det gamle voldterræn skulle bebygges. Arbejdet bestod dels i at fjerne selve jordvoldene og dels i at planlægge vandafledning og færdselslinier for dette terræn, og A. viste sig hurtigt at være denne opgave voksen; hans indflydelse blev snart betydelig større end sædvanlig for folk i hans alder og stilling. Fra 1.7.1875 oprettedes der til A. en mere selvstændig stilling som viceinspektør ved Kbh.s. brolægnings- og vejvæsen. En af de vanskeligheder han måtte overvinde var den at afvandingen af fæstningsterrænet ikke kunne baseres på det kloaksystem for den indre by som var under udførelse, og som havde været planlagt siden 1849 ligesom vandværket og gasværket, men ikke som disse var blevet gennemført, og først kom til udførelse efter at man havde haft en katastrofe som koleraepidemien 1853 der havde vist utilstedeligheden af vedblivende at have åbne rendestene og kanaler. A. der 1886 ved professor L. A. Coldings afgang var blevet stadsingeniør måtte derfor planlægge et helt nyt og selvstændigt system, og han viste her den samme overlegne dygtighed som den hvormed han løste den følgende store opgave der stilledes ham, nemlig at føre spildevandet der hidtil havde været ført til havnen ud på dybt vand i Øresund. Udførelsen af dette arbejde, foranlediget af anlægget af frihavnen (påbegyndt 1891), den såkaldte store kloakplan, var allerede forberedt, da sagen blev rejst i borgerrepræsentationen 15.7.1889. Alle kloakudløbene til havnen hvis vand i 1870'erne og -80'erne om sommeren var smudsigbrunt fra Kalveboderne til Trekroner samlede A. i forskellige systemer, og hvert system fik sin afskærende ledning som ledede vandet til pumpestationer hvorfra det trykkedes ud i Øresund. Det var et arbejde der krævede mange forberedende undersøgelser, bl.a. et stort og nøjagtigt nivellement, og ikke mindst et skøn over hvorledes bebyggelsesforholdenes krav til afvandingen ville stille sig i fremtiden. 1900 fik A. et nyt stort arbejde ved afvandingen af de ved lov af 3.4. s.å. indlemmede bydele, Brønshøj, Valby og Sundbyerne, og hele Kbh.s afvanding kan derfor i alt væsentligt siges at være A.s værk. Dette ingeniørarbejde, et af landets største, hvis udførelse var et livsspørgsmål for Kbh. som storby, og hvori A. med kraft og originalitet havde løst alle de stillede opgaver, forøgede naturligvis i høj grad den overordentlige anseelse han havde nydt lige fra de unge år. Allerede som 38-årig havde han en så betydelig position at han opstilledes som kandidat til den tekniske borgmesterpost i Kbh. ved valget 1885 ved E. D. Ehlers' afgang, og i stemmetal kom han nær op til den valgte kandidat, daværende havnebygmester C. K. Øllgaard. Foruden de nævnte arbejder udførte han talrige andre. Han var fra 1885 i en årrække lærer på Polyteknisk Læreanstalt i fagene kloakering og vandforsyning og undersøgte sammen med bl. a. F. Johnstrup forskellige forhold vedrørende grundluft, grundvand og jordbund. 1883–84 kloakerede han Nakskov der var den første danske by med wc-installation, senere byggede han kloakanlæg og vandværk i Nykøbing F., vandværk i Korsør og kloakanlæg i Holstebro, endvidere udarbejdede han planer til kloakanlæg i Malmø og Lund. I kraft af sit embede som stadsingeniør udførte A. desuden en række gade- og vejarbejder og hygiejniske installationer i Kbh.s kommunes ejendomme, og overalt viste hans sikre og selvstændige indtrængen i problemerne sig i løsningen. A. har bygget Dronning Louises bro og vejforbindelser som Tagensvejs forlængelse, Borups allé og Vigerslev allé skyldes ham. 1889 fik han den højeste udsatte præmie for et projekt til Kbh.s frihavn og 1900 den højeste uddelte præmie for et projekt til ordningen af Kbh.s banegårdsforhold. Dette sidste førte til at ministeren for offentlige arbejder da I. W. Tegner 1902 ønskede at træde tilbage som generaldirektør for statsbanerne tilbød A. dette embede; A. tog imod tilbudet, og 1.8.1902 forlod han Kbh.s kommune i hvis tjeneste han havde været i 33 år, og hvis udvikling til storby han mere end nogen anden enkeltmand havde præget. I den tid, A. havde været i kommunens tjeneste var byens indbyggerantal vokset fra 181.000 i 1870 til 358.000 i 1900.

Som generaldirektør for statsbanerne 1902–15 vil A. blive erindret som den sparsommelige administrator der med fast, undertiden hård hånd bragte balance i statsbanernes regnskab. Også her viste han sig som en mand med betydeligt initiativ; han ønskede selv at bestemme hvad der skulle gøres, og han nærede derfor afgjort uvilje imod at regeringen tillagde personalet rettigheder med hensyn til forhandling om tjenstlige og økonomiske anliggender. Af de tekniske anlæg vil særlig den nye personbanegård og boulevardbanen være knyttet til hans navn, endvidere den fuldstændige ombygning af banegårdene i Odense og Korsør samt anlægget af dobbeltsporet gennem Fyn. A. blev meget anvendt til kommissionsarbejder, både her og i Norge og Sverige, f.eks. vedrørende banegårdsforholdene i Stockholm, gasværksanlæg i Kristiania, Kbh.s observatoriums flytning, den københavnske nærtrafiks elektrificering o.m.a.; han betød endvidere meget for Dansk Ingeniørforening, i hvis første betyrelse han havde sæde. 1901–04 var han foreningens formand, og 1915, efter afgangen som generaldirektør, blev han æresmedlem. A. var en fremragende ingeniør, glimrende begavet, lynsnar i opfattelse, udrustet med et overmåde stort og altid vel vedligeholdt fond af kundskaber og med en ganske ualmindelig arbejdsevne. Hele hans optræden var præget af energi, klarhed og praktisk greb på alt.

Familie

Forældre: glarmester, senere detailhandler Jens Frederik A. (1819–74) og Anna Margareta Julie Langreuter (1824–98). Gift 4.3.1874 i Fåborg med Thekla Emilie Eleonora Mathilde Johnsen, født 15.3.1855 i Fåborg, død 4.10.1917 i Kbh., d. af bogbinder, bog- og papirhandler Carl Christian Ulrich J. (1817–93) og Charlotte Amalie Hansen (1820–63).

Annonce

Udnævnelser

R. 1888. DM 1893. K2 1901. K1 1911.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. "Industriens mænd", 1903–04 (Fr.-borg). Mal. af Aug, Jerndorff, 1905 (Kbh.s rådhus), af Knud Larsen, 1907 (Ingeniørforeningen), af Berthe Wegmann, 1918 (DSB, generaldirektoratet). Hoved i sten (Kbh.s hovedbanegårds facade). Foto.

Bibliografi

C. K. Øllgaard og Ax. G. V. Petersen i Ingeniøren XIII, 1904 65–76. Fr. Johansen sst., XXVIII, 1919 375. Jernbanebladet, 1919 365. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

/pre, function 'uri.build' failed with response:

Object reference not set to an instance of an object