• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anker Engelund

Oprindelig forfatter FHLau
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Anker Engelund, Anker Dolleris Engelund, 30.5.1889-6.6.1961, ingeniør. Født i Randers (Skt. Morten), død i Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg kgd.). E. blev student fra Ålborg 1907. Fra sin skoletid yndede han at fortælle om hvordan han, når isen om vinteren havde sprængt den gamle pontonbro, ofte filosoferede over en løsning på det problem – uden at han dog ville hævde at det fik nogen betydning for hans fremtidige bane. En vis symbolsk betydning fik det alligevel, for efter at have vaklet lidt mellem medicin og ingeniørvidenskab, og efter at have "kigget ind" begge steder valgte han det sidste. 1912 blev han cand. polyt. som bygningsingeniør. Straks efter eksamen blev han ansat i ingeniørfirmaet Nyboe & Nielsen som bl.a. lavede kraner, stokerfyr og bryggerimaskiner. 1914 blev han tillige assistent ved Polyteknisk læreanstalt i bygningsstatik og jernkonstruktioner. Fra 1918 var han et årstid løst ansat ved statsbanernes brokonstruktioner, 1919 blev han ingeniørassistent og endelig 1924 videnskabelig medarbejder ved statsbanerne og leder af projektering og udførelse af broerne over Roskilde fjord, Aissund, Lillebælt, Storstrømmen og Oddesund. To år før, i 1922, var han blevet docent ved læreanstalten i de fag han havde virket i som assistent, 1928 blev han professor (til 1959), 1937 prorektor og derefter 1941-59, rektor.

Ved en af de store broindvielser blev E. engang af en skandinavisk kollega hyldet som Nordens store brobygger, en betegnelse der var vel anbragt, både når der ses hen til de store opgaver han stod for, og til de lærebøger han skrev som også har vundet indpas ved de tekniske højskoler i de øvrige nordiske lande. Allerede 1920 fremkom E. ved en international konkurrence til en ny Limfjordsbro med en genial idé i form af en ny metode til fundering af bropiller ved anvendelse af trykluft, en metode der er særlig egnet til vanskelige bundforhold, og som senere er benyttet ved anlæg i både Danmark og udlandet. Ved vejbroen over Vilsund udformede han en ny type hoveddrager som både var billig og æstetisk tiltalende. E. besad en enestående kombination af skabende fantasi, praktisk sans og kunstnerisk indfølingsevne som gjorde hans broer til monumenter over en tidsalder – og også over ham selv. Af statsbanebroerne står vel den gamle Lillebæltsbro og Storstrømsbroen som udtryk for en ingeniørbedrifts sammenfald med et moderne landskab (til den i første afsnit nævnte række kom i øvrigt senere den nye jernbanebro over Limfjorden ved Ålborg).

Også amternes vejvæsen havde bud efter E.s erfaring. Han projekterede Guldborgsundbroen, Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord, Vilsundbroen, Dronning Alexandrines bro over Ulvsund, Munkholmbroerne og broerne til vejforbindelsen Svendborg-Tåsinge-Langeland.

Annonce

Også i udlandet havde E. enkelte opgaver, bl.a. Vila Francabroen over Tajo ved Lissabon. Sine erfaringer nedlagde han i faglige afhandlinger i forskellige tidsskrifter, men først og fremmest i sine lærebøger: Stålkonstruktioner I–II, Brobygning I–11 og Trækonstruktioner. Under Akademiet for de tekniske videnskaber som E. var medlem af fra starten i 1937, og hvis præsident han var 1941-47 fik han oprettet Dansk svejsecentral som han tog sig meget af. Ideen til centralen fik han da han i slutningen af 1930erne var formand for et udvalg for udarbejdelse af nye normer for stålkonstruktioner. I nær tilknytning til ATV var E. også initiativtageren til oprettelsen af Det teknisk videnskabelige forskningsråd hvis direktør han var fra 1947, ligesom han også som rektor for Polyteknisk læreanstalt ydede en stor personlig indsats ved oprettelse af de til højskolen knyttede institutioner. Han søgte her altid ved fastsættelsen af statutterne at opnå mulighed for fri selvstændig forskning, samtidig med at de på bedste måde blev i stand til at tjene industrien. "Den engelundske linie" blev det kaldt.

Som professor og rektor omfattede E. med særlig interesse de unge ingeniører og forskere der ønskede at videreuddanne og dygtiggøre sig. Gennem sin tilknytning til forskellige fonds sørgede han for at de fik økonomisk støtte til deres projekter. En af de store sager i hans rektorperiode var udbygningen af læreanstalten, og det var på hans foranledning at Lundtoftearealerne blev erhvervet, ligesom han også var inspirator ved oprettelsen af Ingeniørakademiet. E. var medlem af Kungl. ingenior-vetenskaps-akademien i Stockholm (1935), af Kungl. svenska vetenskapsakademien (1943), af Det norske videnskaps akademi (1946), af Rask-Ørsted fondets komité (1946-59) og af Carlsberg fondets bryggeriråd (1946). Han var æresdoktor ved Kungl. tekniska högskolan i Stockholm, ved Finlands tekniske höjskole og ved Chalmers tekniske højskole, Göteborg. Han var formand for Dansk selskab for bygningsstatik 1931-41, medlem af bestyrelsen for Dansk ingeniørforening 1940-46 og formand 1955, for Laurits Andersens fond 1940 (formand 1943-52) og for Otto Mønsteds fond fra 1941, medlem af Industrirådet fra 1941, af Industriforeningens repræsentantskab fra 1944 og præsident for Civilforsvarsforbundet fra 1952. Af tillidshverv inden for erhvervslivet kan nævnes: formand for Nordisk Genforsikringsselskab 1942 og for A/S Ford Motor Company 1957, medlem af bestyrelsesrådet for A/S Otto Mønsted 1945 og af repræsentantskabet for Københavns Handelsbank 1946. Til E.s 70-års dag udsendtes nr. 10 af Meddelelser fra Laboratoriet for Bygningsteknik under Danmarks tekniske Højskole som "Festskrift til professor Anker Engelund".

1935. S.K. 1959.

Familie

Forældre: maskinarbejder i Randers, senere maskininspektør ved Ålborg privatbaner Andreas Valdemar E. (1859-1937) og Anne Marie Dolleris (1859-1942). Gift 17.8.1918 i Brønderslev med Valborg Olesen, født 10.9.1897 sst., død 22.8.1971 i Birkerød, d. af læge, senere overlæge ved homøopatisk hosp. i Kbh. Valdemar O. (1864-1932) og Petrea Marie Amalie Thomsen (1866-1947).

Udnævnelser

R. 1933. DM. 1935. S.K. 1959.

Ikonografi

Mal. af Max Rimbeck, 1928. Tegn. af Otto Christensen, 1959 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Interview i Gads da. mag. XXXV, 1941 580-87. – Børsen 29.5.1959. I. G. Hannemann i Ingeniørens ugebl. V, 1961 nr. 25 3f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn H. Lauridsen: Anker Engelund i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289164