Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.S. Ostenfeld

Oprindelige forfattere PHBen og PVind
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.S. Ostenfeld, Asger Skovgaard Ostenfeld, 13.10.1866-23.9.1931, ingeniør. Født i Hvirring ved Horsens, død i Kbh., begravet i Hellerup. O. blev student 1884 fra Roskilde og 1890 cand. polyt. i ingeniørfaget. 1890-91 studerede han ca. et halvt år matematik, men gik atter over til teknikken og blev 1891 professor L. F. Holmbergs assistent ved undervisning i ingeniørfagene på Polyteknisk læreanstalt. 1892 deltog han sammen med A. Lütken i konkurrencen om det ved delingen af professor Holmbergs fag oprettede docentur i vejbygning hvor Lütken blev den foretrukne. Samtidig med sit undervisningsarbejde var O. 1891-92 assisterende ingeniør hos stadsingeniøren i Kbh. 1894 projekterede han for havnevæsenet Langeliniebroen ved Østerport station, en stålbro der dengang repræsenterede et af de største brobygningsværker i Danmark projekteret og udført af danske ingeniører. 1894 blev faget teknisk mekanik udskilt som et særligt fag, O. konstitueredes som docent, blev 1900 udnævnt til professor, og med hans overtagelse af dette fag indledtes en frugtbar epoke i fagets historie. 1905 skiftede faget navn til bygningsstatik og jernkonstruktioner. I løbet af forbavsende kort tid kom autograferede forelæsninger over teknisk mekanik og grafisk statik med anvendelse på jernkonstruktioner (I-III, 1894-98). 1899 kom Forelæsninger over Jordtryk, Murværker og Hydrodynamik. Efter denne gennemarbejdning af faget udgav O. i de følgende år en række lærebøger der skabte ham en overordentlig anseelse: 1898 Teknisk Elasticitetslære. 1900 Teknisk Statik I-11, 1903-06 Jærn-Konstruktioner I, Elementerne af Jærnkonstruktioner, 1909 Jærn-Konstruktioner. II. Anvendelse i Husbygningen og 1912 Jærn-Konstruktioner, III, Anvendelser Brobygningen, 1917 Jærnbeton-Broer. 1909-13 beregnede O. forskellige præfabrikerede konstruktioner i jernbeton, de såkaldte visintinibjælker der bl.a. blev anvendt ved Østerbro gods-viadukt og ved broen for Knudshovedvej i Nyborg, men et egentlig rådgivende ingeniørkontor havde han dog aldrig. 1916 blev jernbetonbroer overført fra vejbygningsfagene til O.s fag efter et forslag fra denne og Lütken. O.s evne til med systematisk klarhed at beherske et emne var blændende. Hans foredragsform, der prægedes lidt af den kølighed som var over hele hans væsen og som vistnok egentlig dækkede over en generthed der aldrig forlod ham, fængslede ikke mindre, fordi hans forelæsninger aldrig blev upersonlige eller tørre. – Allerede 1898 bearbejdede O. foreliggende søjleforsøg og angav i tilslutning til Claxton Fiedler og J. B. Johnson en særlig formel for smedejernssøjler, den såkaldte Johnson-O.ske parabelformel. 1904 angav han en udvidelse af Fiedlers metode til behandling af kontinuerlige dragere og buedragere. 1914 og 1918 behandlede han åbne broers sidestivhed og førte dette meget vanskelige problem et betydeligt skridt videre. Han bidrog 1921 til at bringe pæleværkers beregning ind i et rationelt spor og efterfulgtes heri af C. Nøkkentved; 1926 udgav O. på tysk et af sine hovedværker, Die Deformationsmethode, hvori han fuldstændiggjorde og systematiserede en ny beregningsmåde for statisk ubestemte systemer, en bog som bidrog yderligere til at befæste hans store anseelse i faglige kredse i ind- og udland. -O. var på flere studierejser i udlandet, bl.a. 1896 i England for at studere bro- og andre jernkonstruktioner, og 1921 i USA, og knyttede mange frugtbringende forbindelser med kolleger ved de udenlandske tekniske højskoler. Flere af hans bøger blev oversat til tysk og engelsk, og han skrev ofte i tyske, østrigske og schweiziske fagtidsskrifter.

Allerede 1912 havde O. fremsat tanken om et dansk bygningsstatisk forskningslaboratorium knyttet til den danske tekniske højskole, idet det var utilfredsstillende at forsøgsresultater vedrørende bærende konstruktioner altid skulle hentes fra udlandet. Fra Polyteknisk læreanstalts rektor – først H. I. Hannover og senere P. O. Pedersen – mødte O.s plan kun velvilje, og flere gange forelå der bevilling til laboratoriets indretning, men hver gang opstod der uforudsete hindringer enten ved lokalemangel eller ved at prøvemaskiner og lignende ikke kunne skaffes fra udlandet. Imidlertid ramtes O. af stær, som trods en heldig operation i nogen grad besværliggjorde hans arbejde på tegnestuerne; hans tålmodighed, der i forvejen var stærkt anspændt ved de stadige udsættelser af laboratoriets færdiggørelse, brast nu, og han indsendte sin afskedsbegæring. Rektor fik dog overtalt O. til at tage den tilbage, laboratoriet gennemførtes i den ønskede form med en bolig til O. som dets bestyrer, og der fulgte nu nogle arbejdsår i hvilke han fik udført et betydningsfuldt forskningsarbejde. Han offentliggjorde fem beretninger, bl.a. Excentrisch beanspruchte Säulen, 1929 der omhandler forskellige forsøgsrækker med stål- og træsøjler. 1928 stiftede O.s elever på hans foranledning Dansk selskab for bygningsstatik for hvilket han blev formand, og som udfoldede en betydningsfuld virksomhed. I sine sidste år trak O. sig tilbage fra undervisningen og helligede sig organisations- og forskningsarbejdet i laboratoriet, men den store kreds af elever der efterhånden var kommet til at stå ham nær viste han stedse hengivenhed og taknemmelighed. O. var fra 1913 medlem af The American-Scandinavian Foundations danske komité og fra 1920 medlem af Danmarks amerikanske selskabs legatkomité. 1920-21 og 1923 var han medlem af bedømmelseskomiteen ved brokonkurrencer i Stockholm, Ålborg og Bergen, 1918 og 1921 af de af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte kommissioner angående Storstrømsbroen og Limfjordsbroen, 1924 af bedømmelseskomiteen angående en højbro over Kbh.s havn. 1925 blev han medlem af Masaryk akademiet i Prag og af Ingenjörsvetenskapsakademien i Stockholm. 1923 blev O. dr.techn. h.c. ved den tekniske højskole i Prag. – 1930 blev han æresmedlem af Dansk ingeniørforening. – 1936 tog en kreds af O.s tidligere elever initiativ til oprettelse af Professor A. Ostenfelds guldmedaljefond der uddeles en gang om året som belønning for en teknisk-videnskabelig afhandling på det bygningstekniske område.

Familie

Forældre: kapellan i Hvirring, senere sognepræst i Skibby i Horns hrd., Søren Rasmussen O. (1837-1900) og Ingine Hansine Skovgaard (1837-1916). Gift 3.11.1896 i Bårse med Johanne Elisabeth Pontoppidan, født 15.1.1868 i Randers, død 15.3.1959 i Hellerup, d. af sognepræst Dines P. (1814-79) og Birgitte Christine Marie Oxenbøll (1824-88). – Far til Christen O. (1900-76) og Ib O. Bror til Harald O.

Annonce

Udnævnelser

R. 1913. DM. 1921. K2. 1929.

Ikonografi

Medalje af H. Salomon, 1936. Foto.

Bibliografi

[Vilh. Skovgaard-Petersen:] Slægterne Tinglev og Wiuff, 1917 48. Th. Hauch-Fausbøll: Studenterne fra 1884, 1910 77f. R M. Frandsen i Polytekn. t. X, 1929 227-31. J. T. Lundbye: Den polytekn. læreanstalt 1829-1929, 1929. Ingeniøren XXXIX, 1930 97f. A. Lütken sst. XL, 1931 477f. Povl Vinding: Dansk teknik gennem 100 år, 1939 207-23. Chr. Ostenfeld: A. O. og hans samtid, 1966. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. H. Bendtsen, Povl Vinding: A.S. Ostenfeld i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295376