• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lauge Koch

Oprindelige forfattere DLau og SAAnd

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Lauge Koch, Svend Lauge Koch, 5.7.1892-5.6.1964, geolog, Grønlandsforsker. Lauge Koch blev student 1911 fra Ribe, magister i geologi 1920 og dr.phil. 1929. Allerede 1913 sendtes han af Eug. Warming til Grønland for at samle tertiære planteforsteninger på Disko og benyttede samtidig lejligheden til at studere gletscherne.

I de følgende år foretog han sammen med Therkel Mathiassen en undersøgelse over bopladsen i Mullerup mose ved Slagelse og kom til det resultat at Mullerupkulturen stammer fra boreal tid, 3: fra fyrretiden (Medd. dansk geologisk forening V, 1916). Lauge Kochs interesser lå dog på Grønland, og 1916–18 deltog han som geolog og kartograf i Knud Rasmussens 2. Thule-ekspedition til nordkysten af Grønland hvor han kortlagde en stor del af fjordområderne og studerede områdets geologiske opbygning. Ekspeditionens tragiske forløb, to af deltagerne omkom, skabte et modsætningsforhold mellem Lauge Koch og Knud Rasmussen.

Efter hjemkomsten planlagde han Jubilæumsekspeditionen til Nordgrønland for at få afsluttet kortlægningen af Grønlands kyst 200 år efter Hans Egedes ankomst til Grønland 1721. Denne ekspedition gennemførtes heldigt af Lauge Koch og tre grønlændere 1920–23 og gik fra Inglefield Golf mod nordøst langs kysten til Peary Land, mens hjemturen lagdes over indlandsisen og blev gennemført trods store vanskeligheder. Det lykkedes på denne ekspedition ikke blot at afslutte kortlægningen af kysten, men Lauge Koch fastslog tillige at der langs hele nordkysten af Grønland, som formodet, strakte sig en sammenhængende foldekæde hvis alder Lauge Koch mente var kaledonisk, således at den skulle være samtidig med den skandinaviske fjeldkæde. Desuden opdagede han at den lavning som Peary havde anset for at være et smalt sund (Peary-kanalen) der skulle adskille Peary Land fra Grønland, i virkeligheden var en mægtig dal med en langstrakt sø. Tidligere havde andre godtgjort at Peary Land var landfast med Grønland, men Lauge Koch bragte ved sine undersøgelser den fulde klarhed over spørgsmålet om Peary-kanalen. Denne ekspedition, som hjembragte et stort kortmateriale og mange forsteninger m.v., bragte Koch frem i første række blandt Grønlandsforskerne, og han høstede megen anerkendelse i ind- og udlandet for sit arbejde. 1924–25 holdt han således efter indbydelse forelæsninger ved amerikanske og 1926 ved polske og tjekkoslovakiske universiteter; 1926 blev han udnævnt til honorarlønnet geolog for Grønland og ansat under Grønlands styrelse.

Efter at Lauge Koch havde udarbejdet en omhyggeligt gennemtænkt plan til en detaljeret geografisk og naturhistorisk undersøgelse af det nordlige Østgrønland stod han i de følgende år som leder af og deltager i en række ekspeditioner der fik den allerstørste videnskabelige betydning. 1926–27 ledede han en ekspedition med hovedkvarter i den nyanlagte koloni Scoresbysund. Hans to medarbejdere foretog geologiske undersøgelser i det store fjordområde vest for kolonien, mens han selv efter at have lagt depoter ud i efteråret 1926 næste forår gennemførte en slæderejse i fjordkomplekserne nord herfor helt op til Danmarkshavn (77° n.b.). Han blev på denne tur klar over at det centrale Østgrønlands fjordområde gennemskar et stort aflejringsbassin som var blevet stærkt foldet i kaledonisk tid hvorved bjergarterne for en dels vedkommende var blevet omdannet til gnejser. 1929 genoptoges undersøgelserne i Østgrønland med en skibsekspedition til egnen mellem Davy sund og Sabine øen og 1930 til egnen mellem denne ø og Kong Oscars fjord. Disse meget udbytterige ekspeditioner, hvortil det også lykkedes Lauge Koch at skaffe betydelige private midler, blev fortsat med den omfattende treårsekspedition til Christian 10.s Land 1931–34 som finansieredes af Carlsbergfondet og af statsministeriet der bl.a. stillede to skibe til ekspeditionens rådighed, samt af privatpersoner. I dette stort anlagte og heldigt gennemførte undersøgelsesarbejde deltog et betydeligt antal danske og udenlandske kartografer, geologer, zoologer, botanikere og arkæologer. Der fandt overvintring sted gennem tre år mellem 1931 og 1934 på Ellaø og Eskimonæs samt 1932–33 tillige på Hochstetter Forland (Kulhus). Til kortlægningsarbejdet og den geologiske recognoscering anvendtes for første gang flyvemaskiner i Grønland idet marinen havde udlånt to Heinkel hydroplaner med besætning til ekspeditionen. Det store videnskabelige materiale der blev indsamlet på denne ligesom på de foregående ekspeditioner gav arbejde til et endnu større antal specialister, og resultaterne fylder talrige bind af Meddelelser om Grønland hvoraf flere bind omfatter meddelelserne fra treårsekspeditionen. Af særlig betydning blev fundene af nogle af de mest primitive og ældste firlemmede dyr i devone jordlag i Franz Joseph fjord. Fremhæves må endvidere at disse undersøgelser blev af betydning for udfaldet af Haagdommen 5.4.1933 hvorved nordmændenes okkupation af Nordøstgrønland i juni 1931 blev erklæret for retsstridig. I årene efter treårsekspeditionens afslutning fortsattes undersøgelserne i Østgrønland indtil de blev standset af 2. verdenskrigs udbrud.

Lauge Koch havde med stor personlig indsats og megen dygtighed gennemført sine mange ekspeditioner uden uheld, og for denne indsats høstede han både herhjemme og i udlandet berettiget og fortjent anerkendelse. Bevidst eller ubevidst arbejdede han sig imidlertid med tiden ind i en tiltagende isolation, til sidst i en markant selvovervurdering. Han lagde sig ud med Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen som han i virkeligheden anså for at være amatører, mens han selv var professionel. Han brød med ungdomsvennerne Therkel Mathiassen og Kaj Birket-Smith, begge deltagere i 5. Thule-ekspedition. Sammenstødet med hans egentlige fagfæller, geologerne, må bl.a. ses på denne baggrund.

Lauge Kochs egen teoretiske geologiske viden var begrænset. Med publiceringen af Grønlandsbindet i serien Geologie der Erde, 1935 bragte han sig i konfrontation med geologer, blandt hvilke adskillige besad større fundamental geologisk indsigt end han selv. Bogen rummede grelle unøjagtigheder og gik på flere områder tidligere forskeres arbejde i Grønland for nær. En gruppe af hans fagfæller følte at de måtte sige fra. Bogen fremkaldte en skarp kritik i form af en anmeldelse i Medd. fra Dansk geologisk Forening. Sagen vakte stor offentlig opsigt; men i stedet for at svare på kritikken stævnede Lauge Koch kollegerne for injurier. 8.3.1937 frifandtes de ved Østre landsret, men da sagen appelleredes til højesteret kendtes nogle af de i forbindelse med anmeldelsen fremsatte udtalelser til dagspressen ubeføjede, mens retten undslog sig for at tage stilling til den faglige kritik. Der var fra geologernes side blevet lagt op til en alvorlig, kollegial drøftelse. Efter at to retsinstanser havde talt var denne pointe nærmest gledet ud af sagen som nu var kommet til at dreje sig om at drage grænserne for videnskabelig ytringsfrihed i almindelighed.

Annonce

Efter krigen blev der 1946 (af ministeriet Knud Kristensen) nedsat et udvalg til ledelsen af en fremtidig, systematisk geologisk undersøgelse af Grønland; denne påbegyndtes samme år i såvel Vest- som Østgrønland. 1965 oprettedes der et selvstændigt direktorat under ministeriet for Grønland: Grønlands geologiske undersøgelse, forkortet til GGU. Lauge Koch fik imidlertid intet at gøre med denne institution, men sideløbende fik han lov til med hjælp af schweizeren dr. John Haller (senere professor ved Harvard) at tilendebringe kortlægningen af den østgrønlandske fjordzone som han havde påbegyndt tidligere. Ud over de videnskabelige beretninger om forskningsresultaterne, hovedsagelig i Medd. om Grønland, har Lauge Koch udgivet en beretning om jubilæumsekspeditionen under titlen Nord om Grønland, 1925 samt Vi flyver over Isbjørnens Land, 1934 og Fra Lissabon til Peary Land, 1939.

Lauge Koch var en ekspeditionsleder af format, dertil en geolog med et usædvanligt anlæg for at se de store linjer i ukendte og uvejsomme landområder. Gennem retssagen mod kollegerne og følgerne af den ramtes han af en ublid skæbne; men det må i sandhedens navn siges, at det ikke var uforskyldt. – Dr.h.c. ved universitetet i Basel 1960, ved McGill universitetet i Canada 1963. Det grønlandske selskab tildelte ham Rink-medaljen 1961.

Familie

Født i Kærby ved Kalundborg, død på Diakonissestiftelsen, begravet Hørsholm kgd.

Forældre: kapellan, senere valgmenighedspræst i Ubberup Carl Koch (1860–1925) og Elisabeth C. Knauer (1861–1935). Gift 1. gang 16.8.1924 i Stockholm (Djursholm) med Eva Birgit Sofia Kewenter (antog mormoderens navn), født 3.11.1897 i Stockholm, død 13.5.1933 i Kbh. (Johs.), d. af professor Carl Filip Gunnar Andersson (1865–1928) og Anna Tabita Glaseli (1863–1920). Gift 2. gang 6.1.1936 på Frbg. (Emmausk.) med Ulla Richert, født 22.8.1913 i Stockholm (gift 2. gang 1943 med jur.kand. Leonard Magnus Wærn, 1914–73), d. af statssekretær, senere svensk gesandt i Berlin Arvid Gustaf R. (født 1887) og Sara Margareta (Margit) Nisser (1888–1965, gift 2. gang 1926 med major, senere oberst Sven Ramström, 1886–1965, gift 1. gang 1913 med Gunilla Teresia Een, 1884–1920). Ægteskabet opløst 1940. Gift 3. gang juni 1944 med Edith Mary Nielsen, født 20.1.1902 i Slagelse (Skt. Mikkels), død 22.7.1976 i Gentofte, d. af bager Carl Theodor N. (1878–1959) og Emily Birthe Mortensen (1882–1948).

Udnævnelser

F.M.1. 1923. R. 1927. DM. 1933. F.M.2. 1935. K. 1956. K1. 1962.

Ikonografi

Tegn. af Achton Friis, 1919. Mal. af Johs. Glob, 1932 og af Edv. Saltoft, 1933. Linoleumssnit af K. J. Almqvist, 1936. Tegn. af Otto Christensen, 1952 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Kilder. Lauge Koch i Naturens verden II, 1918 494–509 (2. Thule-ekspedition); sst. 1923 49–76 (jubilæums-ekspeditionen); Geografisk t. XXIV, 1918 220–29 (2. Thule-eksp.); sst. 1924 114–17 208–18 (jubilæums-eksp.); Medd. om Grenland LXX, I, 1927 (jubilæums-eksp.): sst. LXXIV, 10, 1930 173–206 og 16 383–94; sst. LXXVI, 6, s.å. 225–82 (Østgronlands-eksp.).

Lit. O. B. Bøggild m.fl. i Medd. fra da. geol. foren. VIII, 1935 483–512 548–76 (anm. af K.s Geologie von Grenland; jfr. Højesteretstid., 1938 249–81). Med treårsekspeditionen til Chr. Xs land, red. G. Thorson m. fl., 1937. Helge Larsen i Grenland VIII, 1964 315–20. F. Muller i Arctic XVII, Montreal s.å. 291f. T. Harris i Nature CCIV, London s.å. 21. Niels Nielsen i Geografisk t. LXIV, 1965 XIII-XV (heri bibliografi). C. O. Dunbar i Bulletin of the geol. society of America, N.Y. 1966 145–54. S. A. Andersen i Naturhist. tid. XXX, 1966 25–28. Tove Birkelund i Oversigt over Vidensk. selsk.s virksomhed, 1975–76 74f. A. Noe-Nygaard i Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehoj XIII, 1979 354–56.

Papirer i Rigsark. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dan Laursen, S. A. Andersen: Lauge Koch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292792