Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K.J.V. Steenstrup

Oprindelig forfatter SAAnd
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

K.J.V. Steenstrup, Knud Johannes Vogelius Steenstrup, 7.9.1842-6.5.1913, geolog. Født i Høstemark mølle ved Mov, død på Frbg., begravet sst. Efter skolegang i Thisted tog S. 1863 farmaceutisk eksamen og læste derefter til artium hvis 2. del han dog ikke bestod. 1866 ansattes S. som assistent ved universitetets mineralogiske museum og fik herigennem snart lejlighed til at påbegynde de rejser og undersøgelser i Grønland der blev hans livs hovedopgave. Da en svensk ekspedition 1871 blev udsendt til Grønland for at hente de af A. E. Nordenskiold ved Uifak (Ovifak) fundne og for meteoriter ansete store jernblokke blev S. udset til at ledsage den. Allerede n.å. besøgte han igen de samme egne hvor det lykkedes ham at påvise at jernmasserne ikke var meteoriter, men udskillelser i basalten (Vid. Medd. fra Naturhist. Foren., 1872–73, s. II, og Om de Nordenskioldske Jærnmasser og om Forekomsten af gedigent Jærn i Basalt, Vid. Medd. fra Naturhist. Foren., 1875–76 284–306). Denne undersøgelse gjorde med ét slag hans navn kendt og skaffede ham 1887 den ærefulde udnævnelse til korresponderende ("Honorary") medlem af Mineralogical Society of Great Britain and Ireland. S. besøgte i alt ni gange Grønland, sidste gang 1899, og én gang, 1878–80, opholdt han sig halv-tredie år deroppe. Han blev en stor autoritet i alle spørgsmål dette land vedrørende, og hans kartografiske undersøgelser bidrog væsentligt til løsningen af det gamle stridsspørgsmål om Østerbygdens beliggenhed (Om Østerbygden, Medd. om Grønland IX, 1889, 1–51). Rige samlinger blev hjembragt fra hans rejser, men uheldige forhold ved det gamle mineralogiske museum medførte desværre at store dele deraf måtte opbevares på Christiansborg slot hvor de gik tabt ved branden 1884; heldigvis var det righoldige materiale af grønlandske planteforsteninger der danner grundlaget for O. Heers "Flora fossilis grønlandica" samt samlingerne af metallisk jern i basalt på det tidspunkt ikke på slottet så de blev ikke ødelagt.

1889 fratrådte S. stillingen som assistent ved Mineralogisk museum idet han ansattes som geolog (senere statsgeolog) ved den året før oprettede Danmarks geologiske undersøgelse. Det systematiske arbejde her passede imidlertid ikke med S.s frie, noget rastløse forskerånd der ikke lod nogen iagttagelse uænset selv om den ikke direkte stilede mod målet for den af DGU foretagne geologiske kortlægning af landet. Dette gjorde det efterhånden vanskeligt for ham at aflevere indberetninger rettidigt, beskrivelserne for de af ham kortlagte områder (Hirtshals, Skagen, Læsø og Anholt) blev ikke fuldført, og da han til sidst nægtede at aflevere sit materiale måtte kommissionen for Danmarks geologiske undersøgelse give ham hans afsked i febr. 1897. Han fik ikke senere nogen ansættelse, men fortsatte – økonomisk uafhængig som han var – sit geologiske arbejde på det værelse som han indtil sin død disponerede over på Mineralogisk museum idet dog rejserne til Grønland måtte indstilles efter et par års forløb. – S. var en fremragende og alsidig kender af de geologiske forhold såvel i Grønland som i Danmark hvilket hans afhandlinger og notater vidner om. Ud over de ovennævnte undersøgelser over jernet i basalten og Østerbygdens beliggenhed må fremhæves hans undersøgelser over den kulførende formation og basalten på Disko og i omegnen og den røde sandsten m.m. i Julianehåb distriktet. Hans iagttagelser over gletschere og isbjerge kom også i høj grad hans undersøgelser over Danmarks istidsaflejringer til gode – fra ham stammer således betegnelsen en "død Bræ" (Bidrag til Kjendskab til Bræerne og Bræ-Isen i Nord-Grønland, Medd. om Grønland IV, 1883, 69–112). Selv om han ikke publicerede ret mange af sine iagttagelser fra Danmark satte de sig dog spor hos den opvoksende generation af geologer idet han fulgte disse med stor interesse og ofte rakte dem en hjælpende hånd eller anviste dem frugtbare arbejdsfelter. Endvidere indsamlede han på sine mange rejser i ind- og udland et meget stort materiale som også kom andre til gode. Størst betydning for Danmarks geologi fik hans studier over klitternes vandring (Medd. fra Dansk geologisk Forening, nr. 1, 1894) hvori han påviser parabelklitterne ved Jyllands vestkyst hvorimod hans synspunkter med hensyn til de sandslebne stens dannelse var forkerte.

S. blev 1894 æresdoktor ved Kbh.s universitet, æresmedlem af Lunds geologiska fältklubb og medlem af den internationale gletscherkommission, 1895 honorary korresponderende medlem af The Royal Geographical Soc. i London, 1896 medlem af kommissionen for Grønlands geologiske og geografiske undersøgelser, 1897 udenlandsk medlem af Svenska sällskapet för antropologi och geografi i Stockholm, 1902 medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab, 1905 af Kgl. fysiografiska sällskapet i Lund og 1906 æresformand i Dansk geologisk forening ved hvis start han havde taget del.

Annonce

Familie

Forældre: Forpagter Johan Peter S. (1814–49) og Sinned Claudine Lund (1803–63). Ugift.

Udnævnelser

R. 1884. DM. 1912.

Ikonografi

Afbildet s.m. danske opdagelsesrejsende på Grønland på træsnit af H. P. Hansen, 1883. Træsnit 1885. Tegn. af H. Moltke, 1898. Foto.

Bibliografi

Th. Kornerup: Oversigt over Medd. om Grønland 1876–99, 1900 og 1876–1912, 1913. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1894 136–40. – Nationaltid. 7.9.1912. O. B. Bøggild i Medd. fra da. geologisk foren. IV, 1913 203–14 (heri bibliografi). K. A. G[rönwall] i Geologiska fören.s i Sth. fårhandl. XXXV, 1913 333–38. Det grønlandske selsk.s årsskr. 1913, 1914 40–43. C. F. Wandel i Medd. om Grønland LI, 1915 I–III. Victor Madsen: Louis le Maire, 1915 = Danm.s geologiske undersøgelse 4.r.I,1. Henrik Pontoppidan: Hamskifte, 1936 66–70. Harald Moltke: Livsrejsen, 1936 63–68 74–79 84–89 194. Axel Garboe: Geologiens hist. i Danm. II, 1961 296–305 414–18.

Referér til denne tekst ved at skrive:
S. A. Andersen: K.J.V. Steenstrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297777