• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henning Sørensen

Oprindelige forfattere MeHa og KEll-R

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Henning Sørensen, 20.4.1926-1.6.2013, petrolog. Henning Sørensen blev student 1944 fra Frederiksberg gymnasium og tog magisterkonferens (mag.scient.) i geologi ved Københavns universitet 1951 og tildeltes s.å. universitetets guldmedalie i geologi.

Henning Sørensen supplerede ved studierejser og -ophold i udlandet sin uddannelse og geologiske viden. Han besøgte 1950 University of Oxford og studerede i Frankrig ved universitetet i Nancy 1953. Han besøgte Sovjetunionen efter invitation af det russiske videnskabsakademi 1966. Herudover deltog Henning Sørensen i adskillige internationale kongresser og ved disse lejligheder gennem deltagelse i tilknyttede ekskursioner indhentede han viden om de pågældende landes geologi. Kontakten med de feltgeologiske problemer holdt han dog i særlig grad vedlige gennem deltagelse i Grønlands geologiske Undersøgelses arbejde i Grønland gennem mange år.

Henning Sørensen var ansat som videnskabelig assistent ved Geologisk museum i Oslo 1952 og ved Københavns universitets mineralogisk-geologiske institut 1953. 1954–61 vikarierede han som lærer i mineralogi ved Danmarks tekniske højskole og blev 1958 lektor ved universitetet og var professor i geologi (petrografi) 1962-92, med en afbrydelse som statsgeolog ved Danmarks geologiske undersøgelse 1976–78.

Annonce

Henning Sørensens videnskabelige produktion var i vid udstrækning baseret på undersøgelser af alkaline bjergarters petrologi og mineralogi, og hans arbejde var her bl.a. fokuseret på Ilimaussaq intrusionen i Sydgrønland. Ud over dette var Henning Sørensen engageret i mineralske ressourceproblemer og miljøgeologi, inden for hvilke felter han betragtes som en pioner.

Henning Sørensen var medlem af Den danske nationalkomité for geologi 1964–77, formand for Dansk geologisk forening 1967–68, for samarbejdsudvalget for naturvidenskaberne 1971–74 og medlem af atomenergikommissionen 1971–76. Henning Sørensen var medlem af det faglige landsudvalg for naturvidenskaberne 1976–80, var medlem af Statens naturvidenskabelige forskningsråd 1977-85 (formand 1978-82), af planlægningsrådet for forskningen 1978-83, af kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland 1979-82, af Videnskabernes selskab s.å. (vicepræsident 1981-87, præsident 1994-96, medlem af præsidiet 1996-2003), af energiministeriets rådgivende energiforskningsudvalg 1980, af Akademiet for de tekniske videnskaber 1981 samt medlem af Kungl. fysiografiska sällskapet i Lund 1973.

Familie

Henning Sørensen blev født på Frederiksberg.

F: portør, senere togfører ved DSB Johannes Peder Sørensen (1896–1969) og Anna Mathilde Thomsen (1897-1998). Gift 1.4.1961 i Asminderød (b.v.) med læge Helle Agnethe Abildgaard, født 22.6.1926 i Århus, d. af godsekspeditør ved DSB Carl Kristian A. (1897–1971) og Helga Dalsgaard Pedersen (1898-1985). – Bror til Villy Sørensen.

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, K. Ellitsgaard-Rasmussen: Henning Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298109