Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

E. G. Harboe

Oprindelige forfattere EKr og SAAnd
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

E. G. Harboe, Edouard Georg Harboe, 5.10.1845-26.1.1919, seismolog. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). H. tog 1863 adgangseksamen til Polyteknisk laereanstalt, men slog få år efter ind på officersvejen; 1868 blev han sekondløjtnant, 1870 premierløjtnant i artilleriet, 1880 kaptajn ved tøjhusafdelingen, 1895 chef for tøjhuskompagniet og afgik 1897 med oberstløjtnants karakter. Ved siden heraf havde han 1872–92 været teknisk medarbejder ved et patentbureau, og 1895 søgte han før sin afgang en stilling som driftsbestyrer for Hillerød-Frederiksværkbanen, men uden held. Han kastede sig nu med stor interesse og iver over undersøgelser over jordskælv, da de dengang nye følsomme instrumenter også ville muliggøre en løbende indsamling af seismiske data i Danmark. Men det mislykkedes for ham, trods store anstrengelser, at få Danmark tilsluttet den 1903 oprettede internationale seismologiske association, skønt han som Danmarks repræsentant 1901 var med i den forberedende konference og senere arbejdede nært sammen med associationens centralbureau i Strasbourg. Hans bestræbelser for at oprette en seismologisk station i Danmark mislykkedes også; derimod fik han 1907 oprettet en station i Godhavn på Disko i Grønland, men den måtte indstilles allerede efter fem års forløb da det arktiske klima gjorde den fortsatte drift meget vanskelig, mens en lignende station i Reykjavik der ligeledes på hans initiativ blev oprettet 1907–08, stadig er i drift. H. udførte et stort arbejde med bl.a. via udenrigsministeriets konsuler og Meteorologisk instituts observatorer i Danmarks bilande at indsamle oplysninger i ud- og indland om jordskælv. I tiåret efter hans død tilsluttede Danmark sig det internationale seismologiske arbejde, og der etableredes seismiske stationer i Kbh., Ivigtut og Scoresbysund.

Et omfattende arbejde, Studier og Betragtninger angaaende de mekaniske Dislokationer i "Jordskorpen" fra 1897 foreligger kun i manuskript, hvorimod en afhandling Vereisung und Vulkanismus blev trykt i Zeitschrift der Deutschen Geologischen Gesellschaft, 1898 og vakte nogen interesse. H. fremsætter her den tanke at den livlige vulkanske virksomhed i tertiærtiden skulle være årsagen til den følgende istid, og i et senere, utrykt arbejde forsøges denne tanke også anvendt på tidligere istider. H. sammenstillede iøvrigt de mange resultater i en række afhandlinger der hovedsagelig offentliggjordes i Gerlands Beitrage zur Geophysik, i Medd. fra Dansk geologisk Forening og i Geografisk Tidsskrift, bl.a. om det skandinaviske jordskælv 1904. Han mente således at jordskælvene ikke altid udgår fra enkelte punkter, men fra lange linjer – hærdlinjer – i jordskorpen (Erdbeben-Herdlinien I og II, 1902–03), og at rystelserne forplanter sig med større hastighed ved mere fjerntliggende jordskælv. Han behandlede ligeledes med stor dygtighed talrige andre problemer, ligesom han ved mange lejligheder i tidsskrifter og dagblade søgte at vække interessen for seismiske undersøgelser her i landet.

Familie

Forældre: major Jacob Wilhelm H. (1792–1853) og Marie Theresia Weidemann (1807–81). -20.10.1876 i Kbh. (Frels.) med Agnes Mathilde Augusta Bay, født 3.8.1847 i Køge, død 20.1.1927 på Frbg., d. af lærer i Køge, senere viceskoleinspektør i Kbh. Philip Wassard B. (1807–71) og Marie Kirstine Steen (1811–93).

Annonce

Udnævnelser

R. 1888.

Ikonografi

Mal. af P. A. Schou, 1898. Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 27.1.1919. Medd. fra da. geol. foren. V, 4, 1919 tillæg, 3. Inge Lehmann i Geofysiken i Danm., 1945 63–65. – Papirer i Geodætisk institut. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kristiansen, S. A. Andersen: E. G. Harboe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290813