Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arne Noe-Nygaard

Oprindelige forfattere MeHa og KEll-R

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Arne Noe-Nygaard, 30.7.1908-3.6.1991, geolog. Arne Noe-Nygaard blev student 1927 fra Århus, tog magisterkonferens i geologi 1933. Han supplerede sin danske uddannelse med flere studieophold i udlandet, således hos professor H. Backlund i Uppsala 1933-35, og i Glasgow og London 1936 og 1937. I 1951 foretog han en studierejse til USA og Canada, mens han opholdt sig i Sydamerika 1959-60. Ligesom for andre geologer var feltarbejde af afgørende betydning, og Arne Noe-Nygaard deltog i den danske Østgrønlandsekspedition 1929 og Godthåbsekspeditionen 1930. Under den danske treårige Østgrønlandsekspedition fra 1931-34 overvintrede han fra 1931-32. På materiale indsamlet i Østgrønland erhvervede han sin doktorgrad 1937.

I 1936 deltog Arne Noe-Nygaard i geografen Niels Nielsens ekspedition til Vatnajokull i Island. Efter 1938 at være blevet assistent ved Danmarks geologiske undersøgelse påbegyndte han en systematisk geologisk kortlægning af Færøerne og deltog 1939 i den af geologen Alfred Rosenkrantz ledede Dansk Nûgssuaq ekspedition til Vestgrønland. Under arbejdet ved Danmarks geologiske undersøgelse hvor Arne Noe-Nygaard 1940 udnævntes til afdelingsgeolog havde han ledelsen af borearkivet og forestod bl.a. boringerne efter kul på Bornholm, indtil han 1942 udnævntes til professor i mineralogi ved Kbh.s univ. i hvilken stilling han også bestyrede universitetets mineralogiske museum til 1977. Han var professor i mineralogi til 1969, derefter til 1978 professor i dynamisk geologi.

Som lærer ved universitetet var Arne Noe-Nygaard 1955-70 medlem af konsistorium. Endvidere sad han som medlem af Rask-Ørsted fondets bestyrelse (og forretningsudvalg) 1956-67, af det naturvidenskabelige forskningsråd 1968-70, af Carlsbergfondets direktion 1963-78 og 1965-81 som formand for Dansk islandsk fond.

Annonce

I alle årene som museumsleder arbejdede Arne Noe-Nygaard med udbygning af det mineralogisk-geologiske museum. Udstillingen blev ombygget og fik en langt mere publikumsvendt form end tidligere, og de laboratoriemæssige forhold der var afgørende for den geologiske forskning blev udbygget og moderniseret. Han tog 1946 sammen med A. Rosenkrantz og H. Ødum initiativ til oprettelse af Grønlands geologiske undersøgelse og sad som medlem af udvalget for denne 1946-66. Den geologiske forskning i Danmark udvikledes derved meget væsentligt i disse år. Sideløbende med opbygningsarbejde af dansk geologisk forskning opretholdt Arne Noe-Nygaard en betydelig kontakt med udenlandsk og international forskning og var 1960 præsident for den 21. internationale geologkongres der afholdtes i Kbh. hvor bl.a. den internationale geologiske union blev dannet. Unionen har senere været ramme om en række internationale geologiske forskningsprojekter.

Foruden disputatsen forfattede Arne Noe-Nygaard over 100 afhandlinger om Grønlands, Islands og Færøernes geologi. Ved en meget stor del af disse arbejder var hans interesse fokuseret på Nordatlantens basaltgeologi, og Danmarks geologiske undersøgelse har udarbejdet geologiske kort over Færøerne i samarbejde med ham. Han har endvidere udgivet bøger om geologi, mineralogi, strandsten og vulkaner.

Under anden verdenskrig var Arne Noe-Nygaards politiske holdning over for besættelsesmagten klar, og han var medlem af Danmarks frihedsråd 1943, af Frit Danmarks hovedledelse 1943-46, af Sydslesvigsk udvalg 1945-47 og af bestyrelsen for Frihedsfonden fra 1945.

Arne Noe-Nygaard var 1930-31 og 1940-43 medlem af bestyrelsen for Dansk geologisk forening (formand 1952-53), Dansk geofysisk forening 1938-44 (formand 1950-52), Det kgl. geografiske selskab 1946-56, af kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland 1944-75 (af dennes forretningsudvalg 1948-66), af redaktionsudvalget for Meddelelser om Grønland 1955-66 og af bestyrelsen for Arktisk institut i Kbh. 1954-69.

Arne Noe-Nygaard var medlem af Kungl. fysiografiska sällskapet i Lund 1951, Foreign (senere Honorary) member of the Geologicai Society of London 1953, Det kgl. danske videnskabernes selskab 1954, Det norske videnskabsakademi i Oslo 1958, Visindafélag Islendinga 1959, Vetenskapsoch vitterhetssamhållet i Göteborg 1959, Membre corresp. de Soc. Géol. de Belgique 1961, Akademiet for de tekniske videnskaber 1963, Kungliga vetenskapsakademien i Stockholm 1965, Kungliga vetenskaps societeten i Uppsala 1972 og Fellow of the Arctic Institute of North America 1973.

Familie

Arne Noe-Nygaard blev født i Ribe; begravet på Helsingør kirkegård.

Forældre: seminarieforstander i Ribe, senere sognepræst i Verninge, Søren Jensen Sørensen N.-N. (ved dåben Nygaard) (1870-1934) og Ingrid Adelaide Sophie Iversen (1886-1969). Gift 3.11.1938 i Tibirke med zoolog Ellinor Bro Larsen, født 25.7.1906 i Forsinge, Udby sg., Holbæk amt, død 8.4.1983 i Helsingør, d. af landbrugskonsulent, senere professor ved landbohøjskolen O. H. Larsen (1875-1955) og Betty Margrethe Bro (1878-1945).

Udnævnelser

F.M.2. m. spænde 1935. R. 1952. R1. 1960. K. 1976.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg). Mal. af Anders Glob, 1977 (sst.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1937 164.- Kn. Ellitsgaard-Rasmussen i Bulletin of thegeol. society of Denmark XXVII, 1978 særnr. 5f. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979 323-25 o.fl.st.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, K. Ellitsgaard-Rasmussen: Arne Noe-Nygaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295097