Niels Nielsen (geograf)

Niels Nielsen, 3.10.1893-15.9.1981, geograf. Født i Silkeborg, død i Gentofte (Mess.), begravet Hellerup kgd. N. blev student 1911 fra Horsens, cand.mag. i naturhistorie og geografi 1917, adjunkt ved Sortedams gymnasium 1919, lektor 1925, var professor i geografi ved Kbh.s univ. 1939-64, universitetets prorektor 1961-62. Som ung kandidat begyndte N. sin videnskabelige forskning med undersøgelser over fortidens jernudvinding i Jylland som resulterede i hans doktordisputats Studier over Jcernproduktionen i Jylland, 1924. Senere foretog han undersøgelser over jernproduktionen på Island og i Grønland. Men efterhånden kom hans arbejdsområde hovedsagelig til at ligge inden for den fysiske geografi, særlig geomorfologien. 1923 foretog N. en studierejse til Island, senere var han leder af den første og anden dansk-islandske ekspedition til Central-Island henholdsvis 1924 og 1927; 1934 og 1936 var N. på ekspeditioner til Vatnajökull og 1947 deltager i undersøgelsen af Heklaudbruddet. Disse ekspeditioner har givet væsentlige bidrag til forståelsen af Islands tektonik og af palagonitformationens natur og oprindelse, men særlig har hans studier ved Vatnajökull givet yderst værdifulde bidrag til forståelsen af vulkanismens natur. Samtidig med sine undersøgelser på Island var N. begyndt at opdyrke et andet arbejdsfelt, nemlig Jyllands vestkyst, og i særlig grad fandt han et udmærket studieområde i Skallingen, forholdsvis lidet berørt af menneskelig indgriben og med rigt afvekslende natur: klitter, marsk og det bagved liggende vadehav. 1930 lykkedes det ham at få oprettet Skalling-laboratoriet som en permanent institution og han var dets leder indtil 1964. Ved sine undersøgelser på Skallingen har N. i væsentlig grad forøget vor viden om klit- og marskforhold, om vadernes og sandstrandens naturforhold. På Skalling-laboratoriet samlede han om sig en kreds af unge forskere -geografer, geologer, botanikere og zoologer -hvis arbejder bl.a. har resulteret i et anseligt antal "Skalling-disputatser". 1953 skabte N. De danske vade- og marskundersøgelser og hermed fandt dansk geografi sin plads blandt de anvendte videnskaber.

Foruden i sin disputats har N. nedlagt resultaterne af sin forskning i et stort antal afhandlinger i videnskabelige tidsskrifter. Om fortidens jernproduktion handler navnlig artikler i Den tekniske Forenings Tidsskrift, 1926, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1926, Meddelelser om Grønland, 1930 og 1936. Resultaterne af undersøgelserne på Island er nedfældet i Contributions to the Physiography of Iceland, 1933 og Vatnajökull, 1937, foruden i en del udenlandske tidsskrifter og Geografisk Tidsskrift. Resultater fra Skallingen er publiceret i Vidensk. Selsk. Biologiske Meddelelser, 1935 og i Geografisk Tidsskrift. Også geografiens historie havde N.s interesse, han har bl.a. skrevet Københavns Universitets Geografiske Institut. Et bidrag til dansk geografis historie (Geogr. Tidsskr. LXI, 1962). I mange år var N. redaktør af Geografisk Tidsskrift, stifter og redaktør af Kulturgeografiske Skrifter, Meddelelser fra Skallinglaboratoriet, Folia geographica Danica og Atlas over Danmark der skulle skildre danske natur- og kulturforhold. Materialet blev imidlertid ødelagt ved schalburgtage 1944. Kun to bind lod sig retablere. N. var endvidere redaktør af Meddelelser om Grønland 1947-1959 og af Trap Danmark 5. udg., 1953-72. – Ved siden af den videnskabelige virksomhed kom N.s administrative evner adskillige foreninger til gode. Han var medlem af Det kongelige danske geografiske selskabs bestyrelse, i mange år generalsekretær og vicepræsident, formand for direktionen for dansk-islandsk fond 1950-64, medlem af vade-havsudvalget af 1941, formand for udvalget vedrørende landvindingen ved Højer 1958, efor for Nordisk kollegium 1945-68, ledende senior for Studenterforeningen 1943-45. N. var æresmedlem og korresponderende medlem af en række udenlandske geografiske selskaber og blev æresdoktor ved universitetet i Clermont-Ferrand 1950 og i Rennes 1963, fik tildelt Det kgl. danske geografiske selskabs Vitus Bering-medalje 1963 og hædersgave fra G. E. C. Gads fond 1971.