Ernst Løffler

Ernst Løffler, Ernst Conrad Abildgaard Løffler, 28.2.1835-30.7.1911, geograf. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Holmens). L. blev student 1854, privat dimitteret. Fra sin mors familie havde han arvet sine kunstneriske anlæg og interesser og vaklede i nogen tid mellem malerkunsten og naturvidenskaben, men hans interesse for naturvidenskaberne og navnlig den geografiske side af disse voksede stærkt ved nærmere bekendtskab med J. Fr. Schouws og A. v. Humboldts skrifter, og han besluttede sig til at vie sine kræfter til et på naturvidenskaben baseret studium af geografien. Skønt dette fag ikke doceredes ved universitetet lykkedes det ham at gennemføre sin plan navnlig ved bistand af geologen G. Forchhammer. Foruden geologi hørte L. også forelæsninger i zoologi og botanik og bestod 1859 magisterkonferens i fysisk geografi. Året efter tiltrådte han en studierejse i Alperne, Frankrig og Italien, og i Italien vaktes hans interesse for geografiens etnografiske og historiske side, således som det fremgår af hans livligt fortalte selvbiografi. L. var herved nået til samme opfattelse af geografien som videnskab som tidligere var udtalt af Malthe Conrad Bruun, Humboldt og Ritter, og som L. formulerede således: "Geografien vurderer Naturen, i Modsætning til de specielle Naturvidenskaber, fornemmelig efter dens Betydning som Helhed for Menneskets Kulturliv". 1866 erhvervede L. doktorgraden ved afhandlingen Forsøg paa en geognostisk Tydning af Landenes Overfladeforhold, og samtidig begyndte han som privatdocent at holde geografiske forelæsninger ved universitetet og udfoldede en betydelig virksomhed for at skaffe geografien en selvstændig lærestol ved samme, for uddannelse af faglærere og for en metodisk behandling af faget både som videnskab og som skolefag. Han støttedes her ved de bestræbelser som rundt om i Europa virkede i samme retning. 1883 ansattes han som docent i geografi ved universitetet samtidig med at geografien optoges som fag ved den nyoprettede skoleembedseksamen.

1888 blev L. ekstraordinær professor, 1898 ordinær professor, 1802 grundlagde han universitetets geografiske laboratorium. Da hjælpemidlerne var få og bevillingerne små stillede han sit eget omfattende bibliotek til disposition. 1910 tog han afsked som professor. L. var en søgt foredragsholder hvortil bidrog hans elegante, malende sprog. Han var ikke særlig kundskabsrig, hans videnskabelige evner ikke dybtgående, men han øvede en pionergerning for det geografiske studium ved universitetet og gav stødet til uddannelse af kyndige lærere som efterhånden højnede skolernes undervisning i geografi. Han har skrevet en del mindre afhandlinger hvoraf de fleste handler om geografiens metode. 1876 udgav han sin populære Haandbog i Geographien som efterhånden udkom i tre oplag. 1893-98 udkom Omrids af Geographien I-II, beregnet som lærebog for studenterne. Geografisk laboratorium arvede hans samling af gamle atlasværker og kort samt hans etnografiske våbensamling. - For sin indsats i forbindelse med oprettelsen af professorater i geografi i Lund, Göteborg og Uppsala blev han medlem af det svenske videnskabernes selskab i Lund og Göteborg.