Barclay Raunkiær

Barclay Raunkiær, Anders Christian Barclay Raunkiær, 11.11.1889-13.7.1915, geograf, rejsende. Født i Kbh. (Jac), død sst., begravet på Frbg. (Solbjerg). Efter at være blevet student 1908 fra Henrik Madsens skole påbegyndte R. studiet af geografi med magisterkonferens for øje. Det var især den kulturgeografiske side af faget som fængslede ham, og da han ledsagede faderen på dennes rejse til Middelhavslandene 1909–10, fik han i Nordafrika lejlighed til at drive selvstændige studier over betingelserne for agerbruget i Tunesien med særligt henblik på kunstvandingen. Resultaterne heraf er fremlagt i Geografisk Tidsskrift XXI, 1912. Det kgl. danske geografiske selskab nærede på denne tid planer om at iværksætte undersøgelser i Arabien, og om end R. ikke talte arabisk, gjorde hans levende interesse for forskningsrejser i dette område det naturligt, at han kom til at lede den påtænkte ekspedition der oprindelig var ment som indledning til senere, mere omfattende arbejder. R. forlod Kbh. midt i nov. 1911 og rejste over Konstantinopel (Istanbul) og Bagdad til Kuwait ved den persiske havbugt, hvortil han ankom sidst i jan. 1912. Efter næsten fire ugers ophold som for størstedelen var optaget af forhandlinger med den stedlige sheik, der frygtede for politiske intriger, forlod han denne by sammen med en købmands-karavane og nåede efter tre ugers rejse gennem steppe, sten- og sandørken til Bereida, hvorfra han fortsatte til Riadh. Åd en rute midtvejs mellem de engelske rejsende Palgrave og Pellys drog han derfra videre med en skare perlefiskere ud til Adjer ved kysten, hvor ekspeditionen afsluttedes på Bahreinøerne. Hjemrejsen foregik over Bombay og Triest til Kbh. hvortil han ankom juni 1912. Den arabiske befolknings fanatiske fremmedhad i forbindelse med gentagne sygdomsanfald havde i høj grad lagt hindringer i vejen for regelmæssige undersøgelser. Ikke des mindre lykkedes det R. at optage en kortskitse af ruten, hvorved bl.a. udbredelsen af de forskellige landskabstyper blev udredt, ligesom han foretog en række undersøgelser over nomadevandringer, handelsforhold m.m. Disse iagttagelser blev senere sammen med en beretning om rejsens forløb forelagt i bogen Gennem Wahhabiternes Land paa Kamelryg, 1913. Efter sin hjemkomst opgav R. sit videnskabelige studium og fik ansættelse i Østasiatisk Kompagni hvor han mente at finde et virkefelt for sine erhvervsgeografiske interesser; men hans svage helbred havde allerede på rejsen lidt et uopretteligt knæk, og efter længere tids sygdom døde han kun 25 år gammel.