Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adam Olearius

Oprindelig forfatter COBA

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Adam Olearius, 16.8.1603-22.2.1671, geograf, etnograf. Kun med møje formåede Adam Olearius' fattige forældre at skaffe ham den uddannelse som førte ham frem til universitetet i Leipzig, hvor han 1627 blev magister, 1632 assessor i det filosofiske fakultet, samtidig med at han fra 1630 virkede som konrektor ved byens latinskole. Han skrev i disse år forskellige fysisk-astronomiske arbejder og et digt om Gustaf Adolfs død (1633). Rimeligvis gennem sin senere svoger Philipp Cruse og kansler J.A. Kielman v. Kielmansegg kom han i forbindelse med hertug Frederik 3. af Gottorp og blev hertugelig råd samt sekretær ved det gesandtskab, som hertugen under ledelse af Cruse og Otto Brüggemann 1633 sendte til Moskva for at få zarens tilladelse til en gottorpsk sendefærd til Persien som skulle åbne handelsforbindelser mellem dette og Gottorp. April 1635 kom man tilbage til Gottorp med den ønskede tilladelse. Blandt forberedelserne til den nye ekspedition var en sendelse af Adam Olearius til Bruxelles; på hjemvejen led han skibbrud og lå en tid syg i Brüggemanns hus i Hamburg; her skrev han det humoristiske digt Lustge Historie, woher das Taback Trincken komt. I øvrigt studerede han ivrigt hvad ældre autores, ikke mindst Rufus Curtius, havde om Asien. Okt. 1635 indskibede ekspeditionen, der lededes af Cruse og Brüggemann, sig i Travemunde; over Reval (Tallinn), Moskva, Astrakan og Det kaspiske hav nåede den efter mange eventyr og besværligheder endelig aug. 1637 Ispahan (Esfahan) hvorfra man dec. s.å. brød op på hjemfærden. Fra Reval rejste Adam Olearius forud for sine fæller til Gottorp hvor han ankom april 1639. Han optrådte over for hertugen som anklager mod Brüggemann, der n.å. blev henrettet.

Den store ekspedition efterfulgtes af både et persisk og et russisk gesandtskab til Gottorp, men fik i øvrigt ingen økonomiske eller politiske følger. Hovedudbyttet af den var Adam Olearius' Offt begehrte Beschreibung der Newen Orientalischen Reise som tryktes 1647 i Slesvig og i Adam Olearius' levetid udkom i fire oplag samt oversattes til hollandsk, fransk, engelsk og for partiers vedkommende til italiensk. Den vidner om hans fremragende iagttagelsesevne over for etnografiske, historiske og arkæologiske foreteelser, de ledsagende kort (især det over Volgaegnen) om hans kartografiske nøjagtighed, støttet på en række astronomiske observationer. Til bogens 2. udgave (1656) føjede Adam Olearius en skildring af Grønlands natur, sæder, skikke og sprog, for det historiske bygget på den forhåndenværende litteratur, men væsentligst i øvrigt på iagttagelser, Adam Olearius og den pommerske kirurg Reinhold Horn selv gjorde i forbindelse med de tre grønlandske kvinder der var blevet røvet 1654 og via Kbh. ført til Gottorp slot hvor de en tid opholdt sig. Reinhold Horn havde selv været med på denne David Dannels tredje ekspedition og lært sig så meget grønlandsk at han i nogen grad kunne forstå hvad grønlænderne sagde. Nogle dage var disse kvinder under observation i Adam Olearius' hus i Slesvig. Stor interesse har også hans udgave af Heinrich v. Üchtritz' rejsebeskrivelse og skildring af det vestindiske slaveris historie.

Adam Olearius var 1643 på ny i Moskva hvor zaren forgæves tilbød ham stillingen som hofastronom; resten af sit liv henlevede han i Frederiksberg ved Slesvig, knyttet til Hertug Frederik 3. som hofmatematiker og -astronom og, fra 1649, som bestyrer af hertugens bibliotek og kunstkammer. I det sidste, hvorover han 1666 udgav en katalog, indgik hans egne store etnografiske og naturvidenskabelige samlinger og de to berømte store glober som udførtes under hans medvirken (befinder sig nu i Leningrad). Foruden de allerede nævnte arbejder forfattede han en række skrifter på forskellige områder. Han havde på rejsen til Ispahan lært sig persisk og udgav 1654 digteren Saadi's Gulistân på persisk og i tysk oversættelse under titlen Persianischer Rosenthal; en god hjælp herved havde han af perseren Haqqverdi som fra 1639 til sin død 1650 boede hos ham. Det var det første persiske digterværk som omplantedes på tysk. Adam Olearius fik de persiske typer støbt i Holland og satte dem selv. Andre arbejder var et Compendium Fortificatorium, 1660, Kurtzer Begriff einer Holsteinischen Chronic, 1663, omfattende tiden 1448-1663, et værk som dog kun for hertug Frederik 3.s tid har selvstændig værdi, en udgave af Luthers bibel (1664), en højtysk agende for de gottorpske lande (Das Schleswigsche und Holsteinische Kirchen-Buch, 1665), en Historie der Cleopatra, der überaus schönen, wollberedten, aber unzüchtigen Königinn in Aegypten, 1666 samt en række mindre skrifter, digte og epigrammer. Fra 1651 var han medlem af Die fruchtbringende Gesellschaft, og han stod i nær forbindelse med en række tyske lærde og digtere. Ungdomsvennen Paul Flemings tyske digte udgav han 1646. – Adam Olearius var en baroktidens polyhistor, men hans levende interesse for og evne til at iagttage og skildre fremmedartede kulturer giver ham plads blandt etnografiens pionerer. Som menneske – indtil de kejserlige og brandenburgske troppers plyndring af Slesvig 1658 og hans hertugs død n.å. kastede stærke skygger ind over hans liv – var han en frisk og munter sjæl: "Kommt Unglücksfluth, ich lass sie toben. Mein Geist hat Entenart, schwimmt immer oben."

Annonce

Familie

Adam Olearius blev født i Aschersleben, død i Slesvig, begravet sst. (Domk.). Forældre: skrædder Adam Oehlschläger (død 1625) og Maria Prost (død 1620). Gift 1640 i Reval med Catharina Müller (død 1676), d. af rådsforvandt i Reval Johan Müller til Kunda og Margaretha Probsting.

Ikonografi

Stik 1647, efter dette to stik 1651. Stik af M. v. Sommer, 1656, efter dette stik af C. Rothgiesser ca. 1657 og et par andre. Relief af Joachim Henne ca. 1663 (Staatlische Museen, Berlin). Mal. af J. Ovens, formentlig forestillende O. (Gavnø), mal. af samme, 1669 (St. mus.). Mal. af H. Dittmers (Fr.borg).

Bibliografi

A. O.: Offt begehrte Beschreibung der newen Orientalischen Reise, Slesv. 1647. Samme: Vermehrte newe Beschreibung der Muscowitischen und Persischen Reyse, Slesv. 1656. Samme: Moskowitische und persische Reise, udg. Eberhard Meissner, Berlin 1959. Samme: Travels of O. in 17. century Russia, udg. Samuel H. Baron, Stanford, Calif. 1967. Samme: Vermehrte newe Beschreibung ..., udg. Dieter Lohmeier, Tübingen 1971. – L. Bobé i Pers.hist. t. 12.r.III, 1948 179-82. Johs. Moller: Cimbria lit. II, 1744 593-600. E. Grosse: A. O. Leben und Schriften = Jahresbericht der Realschule erster Ordnung zu Aschersleben 1867. Will. Norvin i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen III, Upps. 1916 35f. Ludw. Andresen og W. Stephan: Beiträge zur Gesch. der Gottorfer Hof- und Staatsverwaltung I–II, Kiel 1928 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holsteins XIV-XV. Greenland, udg. af The commission for the direction of the geological and geographical investigations in Greenland I, Kbh., London 1928 17 152; II, s.å. 166 212. Lebensbilder grosser Stephaneer, udg. Otto Ritzau, Aschersleben 1930. A. Bertelsen: Grønlænderne i Danm., 1945 = Medd. om Grønland CXLV,2 20. Vello Helk i Ostdeutsche Familienkunde, Neustadt 1976 379f. Sv. Orhammer Andersen: Den persianske rejse, 1976. Finn Gad: Grønlands hist. I, 1978 294-305.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Adam Olearius i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295261