Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Willi Dansgaard

Oprindelige forfattere EKr og MeHa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Willi Dansgaard, 30.8.1922-8.1.2011, geofysiker, glaciolog. Født i Kbh. (Filips). D. blev student 1941 fra Efterslægtsselskabets skole, cand. mag. (fysik) 1947 fra Kbh.s univ. hvor han 1947 fik guldmedalje og 1961 erhvervede den filosofiske doktorgrad. Han var ansat ved Meteorologisk Institut 1947-1950, det første år med tjeneste ved Magnetisk observatorium i Godhavn. I perioden 1950-1962 var han ansat ved Kbh.s univ.s biofysiske laboratorium som amanuensis med massespektrometri som speciale. 1962-92 var han professor i massespektrometri ved geofysisk isotop laboratorium ved Kbh.s univ. 1952 påviste han for iltindholdets vedkommende forskellig isotopmæssig sammensætning af nedbør i forbindelse med øgende afkøling under opstigning langs en varmfront. 1954 demonstrerede han at iltisotopen O18 er en udmærket klimaindikator i is, især på højere breddegrader. D.s studieophold i Chicago 1954-55 førte til deltagelse i en ekspedition til Grønland arrangeret af Arctic Institute of North America under ledelse af P. F. Scholander. Under denne demonstrerede D. O18-analysernes mulighed for at vise den højdemæssige placering på indlandsisen af dannelsesstedet, for is fra isbjerge. Doktordisputatsen fra 1961 beskriver naturligt vands isotopsammensætning.

D. ledede flere glaciologiske ekspeditioner, til Norge 1962, til Grønland 1964, 1967 og 1971. Han var medlem af internationale og danske komiteer og selskaber, fx Commission on Atmospheric Chemistry and Radioactivity, Subcommitee for Core Studies under Special Commitee on Antarctic Research (S.C.A.R.), Stearing Commitee for Greenland Ice Sheet Program (G.I.S.P.), Akademiet for de tekniske videnskaber, Council of International Glaciological Society 1971-74, kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland 1973-1975. Det isotop-glaciologiske pionerarbejde over grønlandske iskerners O18-indhold og opstilling af derpå baserede klimakurver for dele af kvartærtiden medførte følgende hædersbevisninger til D: Det kongelige danske geografiske Selskabs Hans Egede-medalje 1971, Svenska Antropologiska og Geografiska Sälskapets Vegamedalje 1975, International Glaciological Societys Seligman Crystal 1976. Sammen med H. B. Clausen udviklede D. en metode til isdatering ved hjælp af indholdet af silicium-isotopen Si32, der skal supplere kulstof-14-metoden.

D. optrådte som TV-kommentator i forbindelse med udsendelser der omhandlede hans og hans medarbejderes videnskabelige undersøgelser, ligesom han redegjorde for disse i populærvidenskabelige tidsskriftartikler. Som lærer underviste D. på det avancerede plan i massespektrometri, glaciologi og isotophydrologi, på det elementære plan underviste han navnlig studerende fra nabovidenskaberne i fysik.

Annonce

1979-81 foretog D. sammen med kollegaerne Chester Langway og Hans Oescheger den første iskerneboring gennem Indlandsisen på Grønland til brug for forskning om klimaets udvikling. D. deltog i projektet Greenland Ice-core Project (GRIP) 1989-92. I forbindelse hermed gennemborede han Indlandsisen på den højeste punkt og udtog en 3029 m lang iskerne, verdens længste iskerne, og kunne hermed undersøge 250.000 års klimaforandringer. Påviste bratte klimaændringer har fået betegnelsen Dansgaard-Oeschger-begiveheder, opkaldt efter D. og hans schweiziske kollega Hans Oeschger. Han anses for at være grundlæggeren af moderne iskerneforskning og en helt central skikkelse inden for international klimaforskning. D. fortalte i bogen Grønland i istid og nutid, 2000 om sine oplevelser på Grønland og det grønlandske samfunds forandringer. Han var medlem af Videnskabernes selskab, Det kgl. svenske videnskabsakademi og Islands videnskabsakademi. 1995 modtog han sammen med den britiske forsker N.J. Shackleton Crafoordprisen, den højeste internationale anerkendelse inden for geofysik, for at klarlægge jordens klimahistorie.

Familie

F: gravørmester Paul D. (1894-1976) og gravør Oda Nielsen (1898-1973). Gift 28.6.1947 på Frbg. (Slotsk.) med fysioterapeut Inge Magnus Thomsen, født 9.4.1928 i Kbh., d. af revisor Agner T. (1892-1968) og Rigmor Magnus (født 1899).

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1962 182. Årbog for Kbh.s univ. 1958-63, 1973 241 13. - Ice, Cambridge 1974, nr. 45 9f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kristiansen, Merete Harding: Willi Dansgaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288723