• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Brandt Rehberg

Oprindelig forfatter CBaJoe
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul Brandt Rehberg, Poul Kristian Brandt Rehberg, 29.3.1895-5.4.1989, fysiolog. Født i Middelfart. B.R. tog studentereksamen fra Schneekloths skole 1913, og blev 1921 cand. mag. i naturhistorie og geografi med zoologi som hovedfag og dafnier som speciale. Umiddelbart efter skoleembedseksamen begyndte han at arbejde ved Dyrefysiologisk (senere Zoofysiologisk) laboratorium, først som frivillig assistent, fastansat 1922. Han blev amanuensis 1931 og lektor i zoofysiologi 1936. Han var professor i dyrefysiologi 1945–65. Ved Zoofysiologisk laboratorium begyndte han at arbejde sammen med August Krogh, laboratoriets grundlægger, ved dennes undersøgelser over hårkarrenes fysiologi. Blodkredsløbet og dets regulation i hårkarrene studeredes særlig i huden og andre organer hos frøer, bl.a. med brug af filmoptagelsesteknik som resulterede i "kapillærfilmen". B. optog desuden nyrefysiologiske studier hvis resultater blev banebrydende for vor forståelse af nyrernes funktionsmåde. 1926 disputerede han på disse undersøgelser. Hans interesse for nyrefysiologien omfattede også kliniske aspekter, og hans samarbejde med en række klinikere fik stor betydning for nyrepatologiens udvikling herhjemme i tyverne og trediverne. Det er et udtryk for hans indsats at han blev formand for Selskabet for teoretisk og anvendt terapi 1937–38. B.R. overtog 1935 undervisningen i zoofysiologi som ellers påhvilede professoren i faget, August Krogh, og han blev en højt skattet og beundret lærer i menneskets fysiologi til skoleembedseksamen. Som støtte for undervisningen udarbejdede han kompendier der løbende holdtes å jour med fagets udvikling.

B.R.s stærke samfundsmæssige engagement førte ham ind i en række aktiviteter langt uden for hans virke som universitetslærer. Under krigen deltog han i modstandsbevægelsen, og han var særlig engageret i transporten af flygtninge til Sverige. Han blev fanget men undslap fra Shellhuset i Kbh. under bombardementet 21.3.1945. Efter krigen blev han medlem af bestyrelsen for Frihedsfonden 1945, og han blev udnævnt til "Ben Adam" i Jødisk ungdomsforening 1950. Han var formand for Studentersamfundet 1945–48 og derefter æresmedlem. Efter krigen gjorde B.R. en betydelig indsats for "Een Verdensbevægelsen, og han var landsformand for organisationens danske afdeling 1948–54, derefter æresmedlem. Han var desuden medlem af Executive Committee for World Movement for World Federal Government 1949–53 og vicepræsident for World Association of World Federalists 1956.

Efter krigen engagerede B.R. sig også dybt i forskningens kår og samfundsmæssige betydning. Dansk videnskab befandt sig i en stagnationsperiode, og han havde en væsentlig andel i den vågnende erkendelse af forskningens samfundsmæssige betydning og i oprettelsen af Statens almindelige videnskabsfond hvor han var medlem 1952–61. Han var endvidere medlem af atomenergikommissionen 1956–70, formand 1962–70, af sundhedsstyrelsens radioaktivitetsudvalg 1955–63, og af Akademiet for de tekniske videnskaber 1957. Han var medlem af International Committee on Science and its Social Relations 1947–53, endvidere medlem af Carlsbergfondets direktion 1960–71, formand 1969–71, medlem af atomoplysningsudvalget 1961, af universitetsplanlægningsudvalget 1962–65, samt af forskningens fællesudvalg 1965–70. Foruden rækken af bredt samfundsorienterede aktiviteter har B.R. ydet betydelige indsatser inden for snævrere områder, fx som medlem af bestyrelsen for dagbladet Politiken 1948–75 og Politikens forlag 1962–75 samt som medlem af og næstformand for bestyrelsen af Carlsberg og Tuborg bryggerierne 1970–71 hvor han havde en væsentlig andel i planlægningen af disse bryggeriers sammensmeltning i De forenede bryggerier samt i udarbejdelsen af de heraf nødvendiggjorte nyordninger af forholdene mellem bryggerierne, Carlsbergfondet og Videnskabernes selskab. Han blev medlem af Videnskabernes selskab 1944 og modtog æresdoktortitler fra Lunds universitet 1950 og fra Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1958. Påskønnelsen af hans pædagogiske indsats fandt udtryk i æresmedlemskaber af Foreningen af gymnasie- og seminarielærere i biologi og geografi 1964, og af Foreningen af biologilærere 1976. Han modtog generalkonsul Ernst Carlsens fonds ærespris 1966. B.R.s videnskabelige produktion faldt hovedsagelig i tyverne og begyndelsen af trediverne. Blandt hans arbejder kan nævnes disputatsen Studies on Kidney Function, 1926 samt oversigtsartiklen The filtration-reabsorption theory of kidney function and its use in the clinic, i værket The Kidney in Health and Disease, Philadelphia, 1935. B.R. videreførte endvidere August Kroghs lærebog Menneskets Fysiologi som har spillet en afgørende rolle for fysiologiens stilling som fag i gymnasieskolen.

Annonce

Familie

Forældre: manufakturhandler, senere fuldmægtig Adolf Boetius Rehberg (1861–1930) og Marie Jakobe Juliane Kristine Riising Brandt (1866–1930). Gift 1. gang 21.12.1921 på Frbg. med Vera Sophie Jensen, født 24.10.1898 i Svendborg, død 18.4.1984 i Århus, d. af handelsgartner Niels Berend J. (1861–1948) og Sophie Aaskov (1863–1955). Gift 2. gang 12.3.1955 i Kbh. (b.v.) med sygeplejerske Ally Margrethe Madsen, født 12.2.1913 i Slagelse, d. af blikkenslager Mads Karl M. (født 1887) og Frederikke Helene Frederiksen (1883–1918).

Ikonografi

Mal. af Karen Trier Frederiksen (Aug. Krogh inst.), af Kai Mottlau, 1970 (Carlsbergf.) og af Victor Brockdorff, 1978 (Carlsberg mus.). Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1926 159.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. Barker Jørgensen: Poul Brandt Rehberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287568