Julius Hartmann

Julius Hartmann, Julius Frederik Georg Poul Hartmann, 11.11.1881-6.11.1951, fysiker. Født i Holeby, død i Kbh., urne på Garn. kgd. H. blev student 1900 fra Nykøbing katedralskole og 1906 magister i fysik. Allerede i studentertiden var han ansat ved Polyteknisk læreanstalts fysiske laboratorium. Efter studieophold i USA vendte hans interesse sig mod den tekniske fysik. 1914 udnævntes han til docent i fysik ved Polyteknisk læreanstalt, og han blev 1929 professor sst. i teknisk fysik, idet han varetog oprettelsen af et større tekniskfysisk laboratorium. – H.s forskning indledtes med konstruktionen af en ensretter for den elektriske strøm idet han anvendte en strømførende kviksølvstråle i et magnetfelt som afbryder og ensretter. Dette førte til at han 1918 – som den første herhjemme – erhvervede sig den tekniske doktorgrad på afhandlingen Nye Ensrettere og periodiske Afbrydere. Foruden det nedenfor omtalte bidrag til grundlæggelsen af magnetohydrodynamikken har han desuden alene og i samarbejde med flere medarbejdere givet værdifulde bidrag til hydrodynamikken og akustikken (bl.a. en meget effektiv generator for højfrekvente lydbølger). Af særlig betydning for den senere udvikling var H.s omfattende arbejder over bevægelsen i en strømførende kviksølvstråle i et magnetisk felt. Han lagde herved grundlaget for den såkaldte magnetohydrodynamik der langt senere blev af afgørende betydning for plasmafysikken. For eftertiden er han herved kommet til at stå som en af pionererne for denne forskningsgren. Han selv nåede ikke at opleve den store interesse hans forskning på dette område gav anledning til. H. var stærkt interesseret i måleteknikken (et af ham dannet ord) og skrev herom nogle interessante bøger med originale bidrag; ofte i opposition til den klassiske iagttagelseslære. H.s ironiskselvhævdende form kunne lejlighedsvis virke noget hæmmende i hans forhold til studenterne. Fra mennesker der stod ham nær foreligger vidnesbyrd om at han var en karakterfast, højt kultiveret og fordomsfri personlighed, hvis livsholdning var båret af en stærk arbejdsglæde og en ateistisk betonet livsopfattelse. Medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1937.